Nye toner

En ny spiller er trådt frem på banen.
Så ny, han i denne fortælling er den fremmede mand, NN.

Jeg var nede for at besøge ham i onsdags. Han havde inviteret mig på frokost.

Forinden havde vi snakket sammen. På Scor selvfølgelig. I et par uger, tror jeg.

Få gange opretholdes flowet i den skriftlige dialog, hvis man ikke også mødes i virkeligheden.
Sådan har jeg det.
Det var anderledes med den fremmede mand.

Og for første gang i laaaang havde jeg faktisk deciderede sommerfugle i maven, da 1. møde var aftalt, og jeg i dagene op til gik og tænkte på at skulle møde ham.

Jeg tror alle os på div. online fora, hvor mennesker mødes IRL, kender dette:
At have haft tilsyneladende virkelig god kemi på skrift.
Og så passer man bare ikke sammen overhovedet, når man endelig mødes.
De møder, hvor man 3 minutter inde i samtalen, uventet og skuffet tænker: “Tager han/hun ikke snart hjem? Er det snart slut, det her?”

Almindelig mangel på kemi, som selv de mest interessante og tiltrækkende kan – og vil – opleve.

Så jeg prøver aldrig at have forventningerne sat alt for højt, når jeg skal møde en for 1. gang.
Og det har jeg i forvejen svært ved at lade være med i alle mulige andre situationer også.
Jeg er god til at bygge ting unødigt op i mit hoved.
Med den fremmede mand var det sværere end normalt.

Onsdag mødte jeg ham så.
Og jeg vil faktisk ikke beskrive vores møde nærmere. I hvert fald ikke i konkreter.
Detaljerne fra den dag skal have lov at leve i kun hans og min erindring.

Derimod vil jeg forsøge at beskrive naturen af vores relation ved et uddrag af den korrespondence, der har været mellem ham og mig efterfølgende.
Vi havde snakket lidt om havet. Om naturens enestående egenskab til at få os mennsker til at føle os små og samtidig som en del af noget større. Blot ved at være der.
Storslået, smuk og indtagende.
Den fremmede mand havde lige været en tur ved havet med sine to hunde:

M:
Tag mig med en dag?

NN:
Vil gerne tage dig med. Både når det er voldsomt … og en sommerdag, hvor vi ligger nøgne og nyder det … Der er flere naturiststrande her indenfor en rimelig afstand.

M:
Meget gerne. Jeg er dog ikke god til at bare ligge og solbade.
Så er det jeg begynder at kede mig … og lave ballade.
Så du ville være nødt til at sørge for god underholdning …

NN:
Griner … Jeg vil ha min pik med, hr paddle, hvis du er rigtig heldig vil hr ousk nok oss med… Og så er der noget tilpas afkølet vand, du ka ryge ud i, ind imellem

M:
Rastløshed kommer nemt til mig. Men du har vist styr på at holde den i skak, lyder det til.
Strandtur it is!

Og hr pisk, I pressume.
Hvor mange haler?

NN:
En hale … Og den vil virkelig nyde at logre på og kysse din krop.
Synes ikke du virkede særligt rastløs i går – kan være det er mine pædagogiske evner

M:
Den skal du nok få at se, bare rolig.
Men ja, den side slapper også nemmere af i selskab med nogle end med andre. Så tak for det.

NN:
Velbekom dig tøs (der så jeg lige dine smukke øjne for mig … Som de glimtede, når min pik pressede sig op i/stødte op i/drillede din fisse)

M:
Jeg kunne godt li’ dine drillerier.

Og dine komplimenter … selvom jeg rødmer og bli’r 7 år.

NN:
Det ku’ jeg se i dine øjne.

For mig var det ikke komplimenter … men konstateringer … og tvivl ikke på at jeg til enhver tid står ved og mener, alt hvad jeg har sagt og skrevet.

M:
Det er jo derfor, jeg rødmer …

Vi har skrevet en del frem og tilbage siden, den fremmede mand og mig. Og talt i telefon et par timer.

Jeg har omdøbt ham til “Den onde Chef” i min telefonbog. Indtil videre.
Men det passer nu meget godt på ham.
Og han har på den korte tid, jeg har kendt ham, vendt min verden på hovedet.

Hej, jeg hedder M, og jeg er Den onde Chefs tøs.

Klaphat: Tja … Kvinde: Tja …

Nogle gange starter det bare skidt:

K: Kan du li’ massage?

M: Kommer sandelig an på mange ting.

K: På hvad?

M: Massage gives & nydes i min optik i to situationer:

1) Mellem professionel og kunde. I dette tilfælde yder kunden en økonomisk modydelse til den professionelle.

2) Mellem to mennesker i en forudindgået, etableret relation. I dette tilfælde yder den ene part den anden ydelsen som en oprigtig omsorgshandling.

Hvorfor spørger du?

K: bare glem det smartass!!!!!

Og så blacklistede han mig …

… tja … jeg kunne selvfølgelig have svaret ham, at i det andet scenarie, ville der statistisk set sandsynligvis også være en bagtanke hos den, der yder massagen. Altså omsorgshandlingen. Det kunne være et ønske om at få massage til gengæld. Et gratis, hjemmelavet måltid mad. En sludder over en kop kaffe. Han/hun kunne – most likely – også nemt have en seksuel bagtanke.

Så dybt i snakken og refleksionen omkring massage-debatten nåede gutten og jeg nu ikke. Men sådan er det også på Scor.

En verden for sig selv. Med klaphatte, brogede, åbne mennesker og en hel masse … tja …

Klaphat: 0 Kvinde: Tja …

K: Man bliver fristet af dig.

(Ikke en ualmindelig henvendelse. Og de aftener, jeg i forvejen overspringshandler på Scor, går jeg nogle gange ind og tjekker de skrivendes profiler.
Det gjorde jeg denne aften med denne specifikke klaphat.

Så jeg svarede ham derfor.)

M: Hmmm… ikke den værste profiltekst herinde, må jeg tilstå …

K: Hvad er du på jagt efter?

M: Fanme et svært spørgsmål.
Jeg er på jagt efter det uventede. Efter eventyret. Ikke nogle specifikker … af princip.

K: Det lyder jo i bund og grund ret simpelt – en dejlig oplevelse med god sex, dejligt grin, god kemi:-)

M: Præcis. Sex skulle gerne være en leg, der opstår i nuet. Hvad søger du herinde?

(Her må jeg bemærke, at indtil nu betragtede jeg samtalen som god, interessant … og mit jagtinstinkt rørte så småt på sig. Så langt så godt …)

K: En dejlig oplevelse

K: Leder du efter en fræk og sød sexpartner?

K: Tænder du på det dominante?

K: Har du en Herre?

(At this point, honestly:
Episoden ligger et stykke tid tilbage, og jeg kan huske, jeg sad i sofaen hjemme hos C.
Og blev mere og mere paf – som K’s velmenende beskeder tikkede ind.
Og tilsidst overlod jeg min telefon til C. Så næste besked er hans ord. Tak, C.)

M: Hej med dig. 
Jeg kan desværre ikke mærke en attraktion. Jeg leder ikke efter en herre, og jeg ville aldrig give den position til nogen, jeg endnu ikke havde mødt. 
Et godt råd: Tænd hendes hjerne, så følger fissen med.

K: Hvad er du på udkig efter?
Blid dominans?

(For helvede. Hvornår hører du efter???)

M: Jeg har ikke lyst til yderligere kontakt med dig.
Held og lykke med jagten herinde

K: Hmm

(Og så troede jeg – ja, så optimistisk tillod jeg mig at være – at denne specifikke klaphat havde hørt efter. Omsider. Men to uger efter:)

K: Brænder du indvendig efter dejlig sex?

Og så blacklistede jeg ham.

Eitherway

Jeg elsker, at jeg har venner som A.

Selvom han og jeg aldrig har knaldet, så har den fysiske tiltrækning mellem ham og mig ligeledes heller aldrig været til at tage fejl af.

For nogle dage siden ringede jeg til manden.
M: Jeg har lige et spørgsmål.
A: Fyr løs.
M: Jeg kunne rigtig godt tænke mig at afprøve den fysiske del af vores relation. Uden at der går BDSM i den.
A: Jeg tror, jeg ved præcis, hvad du mener.
Det vil jeg gerne.

4 dage efter, ca., var vi sammen.
Ikke fysisk endnu.
Men uanset hvor relationen mellem A og mig føres hen, når vi tager det skridt, er jeg ikke nervøs for, om jeg mister ham som ven. Eitherway er det scenarie ikke en mulighed.

Han og jeg har stået vores prøve i venskabsdelen af vores relation.

Der er stadig for mange forskelligheder mellem os, til at jeg ville turde afsøge BDSM med A.

Men jeg glæder mig virkelig til at være nøgen med manden.
Og koncentrere mig om blot at nyde det.

Lade mine tanker distrahere af nonner, lektier, daddy, job, møder, trekanter, smukke veninder, nye og gamle Scor-møder.

Og lige dér lade A, måske, være Dom, og sige:
“M – hold kæft”. Hvem ved?

New beginnings? Dét tror jeg på!

Kardemomme

Hvorfor fik jeg ikke sagt fra for længe siden?

Hvorfor endte jeg (igen) der, hvor jeg pleasede dig på bekostning af mig selv?

Tja …
Jeg havde åbenbart ikke lært det de andre gange.

Jeg ved ikke … noget føles anderledes denne gang. Større, vildere – men også meget bedre og mere solidt funderet.

Så jeg skal sige farvel, C.
Igen.

Jeg håber ikke, det bli’r et permanent farvel, for jeg håber oprigtigt, at det vil lykkes os at etablere et venskab ud af askerne af vores parløb.
Når den følelsesmæssige binding har sluppet lidt af sit greb, gør jeg i hvert fald gerne forsøget.

Du er en rigtig dejlig mand. Det ved du. Og du fylder meget.
Og for det meste passer det mig fint.

Det er ikke mange gange, du har set mig knust.

Jeg forstår, tror jeg også, mekanismerne i dig, der gør, at du ikke fik øje på mig og min tilstand den dag.
Det er okay.

Den dag sårede du mig mere end nogen anden nogensinde før i mit liv har gjort.
I hvert fald i mit voksne liv.
Og du så det slet ikke selv.
Det var så surrealistisk.

Jeg brugte NOGLE dage på at være vred på dig.

Det ved du godt allerede.

Og en onsdag – hvor regnen faldt tungt – kom erkendelsen om, at jeg absolut intet kan gøre, for at ændre den mekanisme i dig.
Og at jeg skal stoppe med at prøve, og heller ikke forvente du selv ændrer den.

Det ville faktisk ikke overraske mig, hvis du ikke kan ændre den.
Som sagt tror jeg, jeg forstår baggrunden for mekanismen. Og i det lys er din reaktion både menneskelig og forståelig.

Og samtidig en dealbreaker for mig. Så jeg siger kardemomme.
Stop!

Med Heraklits ord: “nogle venskaber kan vi spejle os i, andre ikke – og så må vi gå”

All heart, husk det, C.
Det er mig i en nøddeskal.

Jeg ville ikke ændre en hujende fis på logistikken i vores forhold.
At du er jordens største slut. Og at jeg ikke er meget bedre.

Jeg har helt oprigtigt sluttet fred med det polyamorøse forhold og dets særlige træk og udfordringer.

Jeg er heller ikke usikker på den forbindelse og den tiltrækning, vi to har.
Magneten, der har trukket dig og mig mod hinanden gang på gang det sidste års tid.

Dengang du ringede til mig. Og stod ved min dør 15 min senere.
Iført jakkesæt.
Og dansede som Mick Jagger i mit køkken.
Fuck, du gjorde mig våd den dag!

Dengang vi kørte i swingerklub sammen.
Du fik mig til at køre. Jeg forsøgte at få gang i lidt musik og indstille temperatur. Usual stuff …
Og du panikkede. Bare fordi jeg ikke kan multitaske.
Og jeg sænkede farten. Og radioen blev slukket.
Og vi snakkede i stedet for.

Alle vores mange nætter med snak.

Dengang vi nærmede os hinanden et stort skridt, fordi jeg satte Sting’s “Ten summoner’s tales” på anlægget.

Dengang du efterlod en øl på min mors grav.
Og jeg spillede for dig på orglet i kapellet.

Dengang jeg fik et opkald, mens jeg var på besøg hos dig. Som sikrede mig et ekstra ugentligt gig.
Jeg fandt dig bagefter i din sofa, hvor du sad og græd.
Af glæde over, at det gik mig godt.

Dengang du åbnede døren, og udenfor stod en ung nonne med biblen i hånden og tilbød frelse.

Vores skøre byture, der altid ender med nye bekendtskaber – samt endnu et godt eventyr til C&M’s bunke.

Dengang vi sammen forførte min studieveninde. Den nat var magisk!

Men:
Jeg vil også bare have flow i den emotionelle binding til den mand, jeg skal indgå i et parforhold med. Dom/sub/tøs/Herre/master/luder … de er alle blot fancy titler.

Jeg er all heart.
Og du beskytter dit.

Den relation vi to kunne have haft, hvis du havde turdet det.
Tabet af den sørger jeg over. Jeg synes, det er ærgerligt. Os to sammen var noget særligt.

Så farvel, C: Elsker, dom, mand … daddy!
Og på gensyn, C: makker, wingman, ven og mand.

M/

New beginnings

Der har været stille fra mig her på bloggen i lang tid.

C kom med en del af forklaringen med sit indlæg i går – men det er slet ikke hele historien.

For at starte med slutningen, så er jeg pt sygemeldt. Og jeg har stunder, hvor jeg slet ikke kan få øje på mit næste skridt.

Jeg er stadig også glad. Nyder mine unger, at jeg har et ret godt netværk af mennesker, der holder af mig, dage med sommervejr – og ikke mindst: At C og jeg har fundet hinanden igen. I en ny relation, som er i meget bedre balance end den, vi havde inden vores break.

I starten af maj stoppede jeg med et arbejde, jeg ellers er rigtig god til, og som jeg har haft i næsten 10 år. Jeg sagde selv op, for på trods af mine evner i det fag, at jeg havde skønne kolleger, og at jeg holdt af en del af mine arbejdsopgaver, mistrivedes jeg i stillingen. Og det havde jeg gjort i mere end to år. Så jeg måtte tilsidst sige farvel.

Jeg fandt et andet arbejde – udenfor min branche. I starten var det både svært – men også givende – at stifte bekendtskab med en hel ny branche. Men hen over sommeren blev mit overblik mindre og min hukommelse ringere. På en god dag følte jeg mig middelmådig til mit arbejde. Jeg er vant til at være rigtig god til det, jeg arbejder med. Og jeg kan bare ikke med middelmådighed, må jeg erkende. Jeg er perfektionist og har brug for at brillere. Selvfølgelig ikke i alt, hvad jeg foretager mig, men generelt har jeg en ret høj standard for mig selv. Og selvom den standard kan være svær at danse med, så sætter jeg stor pris på den (deri ligger nemlig også mit drive).

I forrige uge måtte jeg erkende, at jeg simpelthen havde stres. Erkendelsen kom brat, og jeg måtte sygemelde mig.

Og nu hvor arbejde ikke stresser mig, spekulerer jeg på, om jeg i virkeligheden har været stresset i længere tid. For jeg føler mig stadig under pres. Som om min plads er blevet mindre og mine muligheder færre. Og jeg mangler en plan.

Jeg er stadig ressourcestærk. Så meget ved jeg heldigvis. Og jeg er endnu heller ikke gået ned med flaget. Men jeg havde kurs lige direkte mod afgrunden. Og jeg kan stadig i mine mørke stunder fornemme kulden fra den.

Men hvor nyder jeg dog så også varmen fra de gode stunder, der kommer til mig så meget desto mere.

Og lad mig lige for en stund dvæle ved det gode:

Jeg har opdaget, at hvor jeg troede relationen mellem mine ungers far og mig var overfladisk og hul, stadig gemte sig varme og omsorg. Vi bliver aldrig et par igen. Men vi vil hinanden det godt – og er begge villige til at holde hinanden oppe, når overskuddet er småt. Det er en gave.

Jeg har opdaget, at jeg har venner, der rummer hele mig. Med alle mine grimme og smålige sider – og med mit til tider selvoptagede og navlepillende sind. De holder endda lige så meget af mig, som når jeg er sprudlende glad og i balance. Det er også en gave.

Og så har jeg genopdaget C. Og han har genopdaget mig. Og hvor jeg tidligere følte, at han holdt sig tilbage i relationen til mig, og den derfor ikke var helt ligeværdig, så er billedet et helt andet nu. Så jeg har omsider sluttet fred med vores relation. Og jeg nyder ham meget mere end før. For nu stoler jeg endelig på at han vil mig lige så meget, som jeg vil ham. Det er sandelig også en gave.

Jeg er faktisk stadig ikke bekymret for mig selv på den lange bane. Jeg har efterhånden en del erfaring med livets skyggesider, så jeg ved, de passerer. Jeg lærer også en del om at sige fra og stå op for mig selv lige nu, kan jeg mærke. Netop det med at sige fra, well; det har jeg jo klaget mig over her før, at jeg gerne ville blive bedre til. Så på den måde har jeg jo selv bedt om det – selvom jeg kommer med en klagesang i dag.

Lige nu har jeg mest af alt brug for et break. En god, solid pause hvor jeg har tid og ro til at mærke efter i mig selv og for alvor lande på mine ben. Om der bliver plads til det, ved jeg endnu ikke. Men jeg er nu engang født optimist.

Og jeg vælger at tro på, at når tågen letter, så er planen igen klar for mig.

Og så er det atter tid til New beginnings.

Jeg er C. Dette er min historie.

Jeg er C.

Mand. Elsker. Dom. Jeg er mange ting, og indimellem er jeg også et røvhul. Det var jeg over for M, Så da hun spurgte om jeg ville skrive et indlæg til hendes blog vidste jeg at det nødvendigvis måtte starte med en offentlig undskyldning.

Undskyld, M. At efterlade dig alene fordi min egen verden styrtede sammen var en lorteting at gøre. Jeg burde have rakt ud til dig, i stedet for at gemme mig for verden. Undskyld.

Vi har talt om tingene, og M har været yderst forstående for min situation, der inkluderer cancer, flytning og at stoppe på mit arbejde for at studere. Vi har fundet sammen igen og vores forhold er stærkere end nogensinde før.

M bad mig om at skrive fra en Dom’s perspektiv, men jeg kan egentlig kun skrive fra mit eget perspektiv, da der er lige så mange typer dominans som der er dominante mennesker.

For mig handler dominans om den frivillige underkastelse, at min personlighed er så stærk, at hun overgiver sig til mig frivilligt, gladeligt. Alt det andet med reb, plugs, hooks etc. er sekundært. Det primære er hendes ønske om at være mit legetøj.

Men en Dom er kun så god som hans eller hendes Sub. Jeg har lært så uendelig meget om mig selv og om hvordan jeg har det bedst med at dominere fra M. Hun er kilden, hvorfra min dominans springer.

Til jer der tror at i måske er Dominante, har jeg disse ord; Dominans foregår først og fremmest i hovedet. Selvfølgelig er det fysiske vigtigt, men hvis i ikke har jeres Sub i et fast greb om cortex’en, så er det bare avantgarde vanillesex.

Til jer vidunderlige Subs, og jer der tænker at i måske er Submissive, har jeg et råd; Husk at submissivitet ikke er passivitet. Gør modstand. Vær flabede. Giv os noget at arbejde med. Og hvis det første en fyr gør når han møder jer er at råbe “på knæ, slave” så løb så hurtigt i kan.

Dette var det første, men ikke det sidste, korte indlæg fra mig. Jeg ville gerne skrive mere, men M er bundet inde ved siden af, og hun har et nonnekostume på.

C.

Alt flyder

I dag bliver det ikke mine egne ord, men nogle ord af Heraklit en klog mand engang sendte til mig. Jeg har elsket ordene lige siden og læst dem mange gange. Og nu ringer de mere sandt for mig end nogensinde før. Det er både godt og skidt, og den historie er forbeholdt et andet indlæg.

Ordene kommer her:

Alt flyder, sagde Heraklit,
du kan ikke stige ned i den samme flod to gange.
Jeg er ikke den samme i dag som jeg var i går.
Jeg ser tilbage på forgangne tider, forsøger at få en fornemmelse af den jeg engang var, men det undslipper.
Det er som at møde en fremmed i bagvendt orden, en jeg engang har kendt, men ikke kender mere.
Det er ligesom venskaber
nogle kan jeg spejle mig i, andre ikke, og så må jeg gå.

Alt har sin tid
og når den er omme er jeg forandret.

Og sådan er det.

Der er en tid og så er der en ny.
Ikke en lineær bevægelse, men en cirkel,
og dog ikke en ring
men fremadskridende spiral.

Hvor der er ingen tilbagevenden er, intet der kommer, er som det der var.

Den jeg var, er ikke den jeg er

Den jeg er, er jeg på grund af den jeg var.

Farvel, C

Det ironiske er, at jeg i lang tid havde forberedt en tale til dig med en stor ‘tak’.

Jeg ville have sagt dig tak for at slå bremsen i, da jeg ikke selv kunne mærke, at det var det rigtige. Også for mig.

Få dage efter vores sidste møde var min beslutning om at vælge mig selv og gå i cølibat klar for mig.
Og den ro og den nye måde, jeg kunne mærke mig selv på, indtrådte kort tid derefter.
Jeg havde glædet mig til stolt at fortælle dig om det, og at jeg omsider har fundet modet til at se et par af mine mørkeste og mest vedholdende dæmoner i øjnene og gøre op med dem.
Og jeg ville have sagt dig tak for at have været med i processen om, at jeg kunne gøre mig klar til det skridt.

Jeg har en god veninde, der bl.a. er hypnoseterapeut.
Hende og jeg har været kaniner for hinanden gennem vores uddannelser, når vi hver især har haft brug for det, så jeg har bedt hende om at hjælpe mig med mit opgør, som en del af mit “behandlings-team”.

Jeg har en forestilling om, at hypnosen er god til at sætte egoet til side, så det bliver nemmere at kigge på dybtliggende issues.
Og vi har allerede haft 1. session.
Jeg kom ikke ned i den dybe hypnose. Men det var en underfuld og betydningsfuld rejse, vi tog den første gang.

Og vi dykkede ned i et par minder fra min barndom, som jeg fik set på på en ny måde.
Et gammelt traume fik jeg konstateret, jeg allerede har sluppet vreden over. Og det var en dejlig bekræftelse.
Men der gemte sig en vrede et uventet sted.
Og selvom jeg kalder denne blog 100% ærlig, så er der detaljer i den historie, der er for private for mig, og som jeg derfor udelader.
Men jeg kan sige, at jeg står tilbage med en fornemmelse af, at en del af mit arbejde går ud på at tilgive. Mest af alt mig selv.

Og det ærgrer mig virkeligt, at din mekanisme er sådan, at det logiske for dig, var at vende ryggen til og uden et ord afskære kontakten.
Jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor du følte, den reaktion var nødvendig.

Vi har ikke stået ansigt til ansigt, siden den tirsdag aften for lang tid siden efterhånden, hvor du smed mig ud.
Efterfølgende bad du mig holde afstand.

Tidligere, når du har haft brug for plads, har du givet udtryk for, at du blev glad for at få beskeder fra mig ind i mellem. Også selvom du ikke svarede på dem.
Så jeg har skrevet til dig ca. en gang om ugen lige siden.
Og jeg ville da lyve, hvis jeg ikke indrømmede, at en lille del af mig hver gang håbede på svar.
Men jeg vidste også, det var usandsynligt – og jeg skrev primært for at sende noget virtuel omsorg afsted. Som jeg så mange gange før havde gjort.
Og jeg kan og vil heller ikke undskylde for at bekymre mig om, at du har det godt.

Men jeg tror, at dine spilleregler denne gang var anderledes, og jeg derfor overtrådte en grænse, da jeg skrev til dig i denne omgang.

Men det er kun et gæt. For du har stadig ikke svaret. Her lidt over en måned senere.

Jeg ville også have sagt dig tak for at puste til mit opgør med flinkeskolen.
Jeg ville have sagt dig tak for det stykke vej, vi sammen gik. Den vej var betydningsfuld af mange årsager for mig.
Ja, jeg havde faktisk mange, mange positive ord til dig.
Og ingen krav. For jeg ønskede ikke engang at være din luder mere.
Men jeg var spændt på, om forholdet rakte til, at et venskab kunne blusse op i stedet for.

Jeg har vist fået mit svar.

Og jeg sørger en stund endnu over, at mindet om det positive fra vores relation er plettet af din tavshed.

Så C; du har lært mig meget – og du givet mig en del unødvendige omveje at gå i min proces.
Du har aldrig foregivet at være mere eller andet, end du er.
Så jeg kan takke mig selv også for, at jeg nu står her.
Forhåbentlig er vi begge klogere en anden gang.

For erkendelsen af, at jeg havde mistet kontakten til mig selv i løbet af min relation til dig kom først, da vores kontakt stoppede.
Men jeg kan se nu, at det er et stykke tid siden, jeg havde mig selv med i vores lege. Jeg gjorde mit bedste for at please dig. Og fakede desværre så godt, at selv ikke en opmærksom mand som dig, opdagede det – i hvert fald ikke bevidst.
Den snak havde jeg også glædet mig til.
Sammen at italesætte de misdynamikker, der lå imellem os.
Jeg havde glædet mig til at lære noget af den snak.

Jeg er også ramt på min retfærdighedsfølelse.
Jeg føler mig snydt for den snak.
Og jeg synes ikke, det er fair, at jeg skal gætte på svar.

Men sådan er det. Og jeg skal nok deale med det.

Og jeg ønsker dig det stadig godt, når alt kommer til alt.

Farvel, C.

Dyrebare relationer

Som I nok kan mærke på mig, så betyder mine venner meget for mig. Og jeg insisterer på dybde i mine venskaber – ja, egentlig i alle mine relationer.

I dag vil jeg præsentere jer for en dejlig mand, som på kort tid er blevet en rigtig nær ven:

A

A er også på Scor.
Og A er sadist.
På den fede måde.

Den type, der gerne “manipulerer” med kvinderne, så de bagefter ses med et stort smil omkring læberne … og helst et, der varer i flere dage.

Den slags doms kan jeg godt li’!

Åben, varm, nysgerrig på sig selv og på mennesker omkring sig.

Han og jeg mødte hinanden i efteråret.
Egentlig for at afsøge, om der var basis for en seksuel relation.
Og snakken mellem A og jeg gik bare fra starten af.
Vi har virkelig meget at snakke om! Og begge en nok lidt hippie-agtig, “der-SKAL-sgu-være-plads-til-os-alle-og-vi-skal-lære-folk-det-med-kærlighed”-tilgang til verden.
Dog på to vidt forskellige måder.

Den seksuelle del af vores relation kom aldrig rigtig igang. Vi prøvede endda flere gange.
Som sub og dom var vi bare ikke et match.
Men det er vi som venner!

Jeg har sagt det før på andre måder. I dag bruger jeg denne formulering:

Scor er pakket med klaphatte – og der er langt mellem snapsene!
Men de få snapse derinde er, til gengæld, så udsøgte, at de er hele jagten og tidsrøveriet værd.

Og sådan havde A og jeg det med hinanden fra dag 1.
På et tidspunkt, da vi forsøgte 3. gang at komme igang med noget sex uden succes, udbrød han:
“Nej, nu henter jeg fanme noget is. Vi skal have noget is!”

Og så sad vi i hans seng og spiste is og snakkede videre.
Lidt senere sov vi i ske, og dagen efter tog A og jeg og A’s hund en tur i skoven, inden jeg kørte hjem igen.

Ingen af os havde børn juleaften, så A og jeg holdt endda juleaften sammen. Og A’s hund var med.
Og det var bare lige den aften, vi begge havde trængt til.

Som A selv udtrykte det bagefter, så sagde det alt om vores aften, at han først kom i tanker om at åbne sine gaver d. 25.

Og venskabet er kun blevet dybere siden da.
Han er én af dem, jeg bruger som sparringspartner om sex.
Ordet er altid frit mellem os, og som kvinde er det virkelig fedt at kunne spørge en fyr til råds om sex.

Jeg har heldigvis opdaget, at jeg har meget nemt ved at blive venner med mænd. Meget nemmere end med kvinder, som jeg ofte bliver ligeså forvirret af, som mænd gør.
Jeg tænker som regel meget konkret, så det er nok en del af forklaringen.

Men jeg snakker nu generelt meget om sex med mange af mine venner.
Det er heldigvis ikke kun forbeholdt A, og sorry – men nu kan jeg altså ikke dy mig for at moralisere lidt:
Hvis I kvinder og mænd derude ikke gør:
Kom igang!

Det er så godt for os allesammen at snakke om sex. Og om alt muligt andet – men FOR mange mennesker, oplever jeg, har en blokering lige netop omkring at italesætte deres egen seksualitet. I detaljer og med alle deres kinks på bordet.


Det betyder sådan set ikke, at alt nødvendigvis SKAL italesættes.
Det handler om, at vi skal have den følelse med hinanden, at vi KAN tillade os at spørge om eller snakke om alt.
Og forvente med rette at blive mødt åbent og med empati af den, man har snakken med.

Og det er én af hjørnestenene i A’s og min relation:
Nemlig full frontal honesty.
Vi møder hinanden uden fordømmelse. Også i situationer hvor vi ikke kan relatere til den anden.

Når vi som mennesker møder hinanden åbent og uden at dømme, så har vi faktisk mulighed for at være uenige uden at begynde at skændes.
Måske kan vi endda lære noget?
Så vores verden atter kan blive større.

Og vil I høre noget pudsigt?

Jeg mødte A og C samme dag.

21. september 2018 var åbenbart en god dag for nye, dyrebare relationer.