70

I dag ville min mor være fyldt 70.

Sådan er det.

Hendes storebror døde for et par uger siden.

Og selvom han var min yndlings-morbror, så tænkte jeg fra starten, at det var pænt af ham, at dø, så han kunne nå at være med til at fejre mor på hendes store, runde dag. Hvor end det så er …

Og selvom jeg kun havde én morbror, så var han altså min yndlings-morbror. Virkelig.
En særlig mand.
Som jeg vil savne af og til i resten af mit liv.

Da min mor døde, lærte jeg følgende:

Sorg er kærlighed, der bliver hjemløs for en stund.

Og alt det smukke, der var i mellem min mor og jeg forsvandt ikke. Ej heller mistede sin betydning.

Men mit forhold til min mor …
det skulle jeg omdefinere.

Og det tog tid.

Og nu er hun min skytsengel.

Tak, mor!

Tøsetanker

Jeg skulle tage en Scor-pause.

Det stod klokkeklart.

Så det gjorde jeg … i hele 6 dage!
Hvabehar!

Derefter oprettede jeg en helt ny profil for at få en frisk start.
Med det fedeste nye nick. Helt anderledes skruet sammen i forhold til mit gamle nick og min gamle profil derinde (og det var ellers også en fed profil, hvis jeg selv skal sige det!)

Men det var faktisk et sidespor. Historien, jeg vil fortælle i dag, handler om noget helt andet:

Den handler om min første – og hidtil eneste – mentale orgasme.

Oplevelsen ligger vel ca. 3 år tilbage.
Min mor levede dengang … og jeg var stadig overbevist om, at jeg skulle blive gammel med mine ungers far.

Derudover undrede jeg mig for mig selv, og gik jævnligt og spekulerede på, hvornår livet mon rigtigt ville gå i gang?

Det var påske. Dengang var jeg kirkeligt ansat.
Og for en følsom musiker-sjæl som mig har det altid føltes meget voldsomt, langfredag at skulle spille noget af det sørgeligste og inderligste musik, jeg kender … for to dage senere, påskedag, det gladeste, festligste, mest sprudlende.

Super-krævende, super-fedt, super-givende og derfor er jeg super-basket ovenpå en påske, når jeg arbejder som kirkemusiker.

Lørdag aften – natten mellem langfredag og påskedag – dyrkede jeg sex i min gamle seng, i mit gamle hus, med mine ungers far.
Jeg husker ikke hvilket legetøj, men jeg brugte én eller anden form for vibrerende kvindeligt sexlegetøj, mens han rørte ved min fisse med sine fingre.
Spændingen og fornemmelserne i min krop byggede sig op, som alle der har prøvet at komme, kender.

Men forløsningen – orgasmen – føltes anderledes.
For den føltes mentalt. Og slet ikke fysisk.
All in my head.
Derudover akkurat som en “almindelig” klitorgasme … hva’ fuck det så end er …
Ligeså skøn, intens og forløsende.

Min ex stoppede op og kiggede på mig.
Jeg havde ikke sagt et ord.
“Hvad var det?” Med stor undren i stemmen.

Og jeg prøvede at beskrive min mentale orgasme, som jeg nu lige har gjort for jer.

Og hold kæft, hvor var den lækker!
Til dato en af de mest intense og mindeværdige af mine orgasmer.

Og mindet om den oplevelse … den skelsættende oplevelse, vil jeg faktisk kalde den … med netop en mand, jeg seksuelt slet ikke tændte på, men som jeg alligevel var mere end tryg ved, har lært mig lidt om, hvor bange jeg kan være … med den mængde af tryghed, jeg har bildt mig selv ind, jeg behøver.

Sex … god sex … gode orgasmer … god leg … alt det handler jo “blot” om at give slip, ikke forsøge at kontrollere – bare være i nuet og nyde.

Og at turde give slip handler om mod. Og at unde sig selv det godt.
Og ikke en skid andet.

Selv når jeg onanerer. Alene. I min lejlighed.
Så flygter en del af mig i selve orgasmeøjeblikket.
Jeg er pinligt bevidst om, at jeg ikke får “den fulde oplevelse” – og det piner mig.

Men erkendelsen er god for mig.
Og jeg er blevet rigtig meget bedre til at nyde rejsen derhen.

Det er godt!

Så derfor gik der 6 dage, før jeg ikke kunne undvære Scor længere.

… jeg er jo kun en tøs …

Words matter

Ord betyder rigtig meget for mig.
De rigtige ord. Den rigtige formulering. I den rigtige kontekst.

Jeg kan bruge oceaner af tid på at formulere mig, og jeg nyder, når mine sætninger står skarpe og præcise. Det er nok én af årsagerne til, at jeg blogger om mit liv. Altså når overskuddet er til det – eller når behovet for det opstår.

I dag er det behovet, der har ført mig til tasterne.
Fordi jeg er blevet såret af ord i dag. Og fordi jeg også selv har såret med ord i dag.

I tre måneder har jeg været på en mission om at bedre mig selv.
Få styr på mine finanser, være en mere tjekket musiker, en bedre mor.
Alt dette med udgangspunkt i at tage ansvar for min egen hverdag. At køre en strammere – men enkel og overskuelig – struktur.

På nogle områder har jeg rykket mig helt enormt. På andre går det mere trægt.

Og jeg har battlet med store M.
Hende rappenskralden inde i mig, som har været så god til at slå mig i hovedet og fortælle mig, når jeg har fejlet, eller på anden vis er kommet til kort.
Hendes røst er også blevet mindre de tre sidste måneder.

Overordnet set går det absolut den rigtige vej.

Den onde chef har været både min cheerleader og min mentor – udover at være min Herre – i den tid, jeg har kendt ham.
Den geografiske afstand mellem os er stor, så det er ikke ret meget, vi fysisk har kunnet være sammen.

Men han har på afstand været klar med råd og hjælp – og en skulder at græde ud ved, når livet undervejs har vist mig tænder.

Men nu har vi såret hinanden med ord. Uopretteligt, er jeg bange for.
Det har nemlig vist sig, at vi ikke havde de samme forventninger til vores relation.

Jeg er all heart. Det har jeg sagt mange gange.
Så jeg indgår ikke i nære relationer med forbehold. Jeg insisterer på at have et åbent hjerte. Det vil jeg fortsætte med, indtil det har slået for sidste gang. For mig er det et helt bevidst valg.

Så jeg elsker højt og intenst.
Og smerten over tabte relationer føler jeg dybt.
Men jeg vælger det åbne hjerte alligevel.

Den onde chef er anderledes skruet sammen. Jeg har ikke kendt ham længe nok til at gennemskue hans indre følelsesliv. Men han har mistet mange flere i sit noget længere liv, end jeg har. Og bl.a. derfor er han mere påpasselig med at lukke mennesker helt ind i sit inderste.

Afstanden mellem os har ikke gjort det nemmere.
Måske har hans mentor-rolle overfor mig også forplumret Herre-/tøs-relationen. Det kan jeg ikke gennemskue.

Men han har flere gange givet udtryk for forbehold ift. hvor tæt, jeg kunne regne med, at han og jeg ville komme på hinanden.

Jeg har hørt ham. Og jeg har ikke hørt noget alligevel.

Når han har sagt, at jeg på et tidspunkt ville få behov for én, der kunne tilbyde mig mere, end han er i stand til, har jeg misforstået ham.

Jeg tolkede det som: “En dag bli’r du træt af gamle mig”. Og så det derfor mest som et kærligt udsagn. Fordi han vil mig det godt.

At det lige så meget – mere måske endda – handlede om hans egen investering i mig, gik først op for mig i dag.

Og lige dér mærkede jeg, hvor ondt det åbne hjerte kan gøre mig.
Og jeg langede ud efter ham.
Skrev til ham, at han i bedste fald var beregnende – og i værste fald direkte ondskabsfuld.

Words matter.

Og jeg kan ikke tage disse ord tilbage igen, hvor gerne jeg end ville. For jeg mente dem også i det øjeblik, jeg skrev dem. Og det mærkede han.

Så nu må jeg leve med konsekvenserne af mine ord.
Og se i øjnene, at det i bedste fald har kostet mig min Herre. Og i værste fald en højt skattet ven.

I aften har jeg givet mine unger et kæmpelangt godnatknus.
Og begrædt mine hårde ord.
Med mit åbne, sårede hjerte.

En pain sluts bekendelser

Alle har hver deres egen definition af forskellige ord.

Jeg har opdaget, at rigtig mange diskussioner opstår, fordi folk sidder med forskellige definitioner af det samme ord eller begreb.
Eller med forskellige følelser knyttet til det samme ord.

‘Luder’ er ét af de ord, der jævnligt diskuteres på bloggen inde på Scor.
Og et ord, der defineres ENORMT forskelligt, og hvor der er ENORMT mange følelser knyttet til.

Min egen holdning er klar:

– I leg bliver jeg skuffet, hvis fyren ikke (også) bruger den benævnelse.
– Faktuelt brugt forholder jeg mig neutralt og nøgternt.
– Derudover ser jeg intet behov for ordet.

Og:
Dette er mit personlige brug af ordet.
Så ovenstående definition kan og bør jeg ikke forvente hos andre.

Og mange kvinder har det på en helt anden måde med ordet ‘luder’. Fact.

Jeg har til gengæld kvaler med et andet udtryk. Et kendt BDSM-udtryk:

‘Pain slut’

Urban dictionary’s definition er denne:
Usually a BDSM term. Someone who enjoys physical pain and/or humiliation to great extremes; usually a submissive, but not in all cases. The word is generally applied to someone who ‘can’t get enough’ pain and torture, similar to someone who enjoys promiscuous sex.

Piger, tag den lige ind. Læs den én gang til …

Og tag så lige denne ind:

V opdagede – og påpegede – den kvalitet hos mig, for nu to år siden.

En god dom, BK, jeg mødte på Scor, som i en periode fungerede som mentor og sparringspartner ang. BDSM for mig, sagde ordret til mig:
“Jeg tror, du er en større pain slut, end du vil være ved”.

Den onde Chef har allerede kaldt mig det. Og påpeget, at jeg roligt kan lytte til, hvad BK sagde.

Kan I forestille jer, hvordan den mest snerpede tøs har det med ordet ‘luder’?

Prøv så at forestille jer, hvordan en sød pige, opdraget med Flinkeskolen, som kæmper med skam i hendes submissive seksualitet har det med at skulle inkorporere og acceptere, at hun er en fucking pain slut?

Det har sgu ikke været nemt.

Men jeg vil derhen.

Og måden jeg kommer til at acceptere – og nå i mål – er ved hjælp af denne erkendelse:

At det IKKE fungerer sådan, at vi pain sluts kommer en lille smule i bukserne, og derfor opsøger fx at få fingrene i klemme i en dør, i tide og utide.

Så primitive er vi heldigvis ikke.
Nej, vores evne er en anden:

Vi kan i rette set & setting internalisere smerte i kroppen og omforme den, så den føles nydelsesfuld og seksuelt ophidsende.

Så ja, vi synes at olferts, dummeslag og nypudsede glasdøre er lige så irriterende som alle andre mennesker. Trust me!

At vi, derudover, er kinky as fuck, er en helt anden snak!

Trådene samles

Det er en forunderlig oplevelse at bevidst bruge ens seksualitet som et led i ens egen selvudvikling.

Det er, i min optik, meget kort, én af de præmisser, man vælger til, når man dyrker BDSM.
Selvom jeg ikke er dom, er jeg ikke i tvivl om, at begge parter er 100% ens, når det kommer til det.

Derudover vælger man som sub at overlade ens seksuelle opdragelse til et andet menneske.
Og hvis det andet mennesker ikke ser eller tager imod ens overgivelse som den dyrebare gave, det er, så skal sub’en ikke et splitsekund overlade en skid til ham eller hende. Punktum.

Så hvordan ved man som sub, om den dominante overfor har forstået det?
Jeg spørger … for jeg ved det ikke.

Jeg har selv stået med hele min sårbarhed i udstrakt arm til et andet menneske. Og med fuld tillid til min modpart. Og hvor jeg tog fejl.

Jeg er et stolt og forfængeligt menneske – så den sved på selverkendelses-kontoen.

Men så alligevel … med min Herre, Den onde Chef, er jeg ikke det mindste i tvivl.
Jeg ved 100%, hvor jeg har ham.

Hvis jeg mærker efter helt nede i maven, har jeg ingen forbehold overfor ham.
Jeg véd, at han har mit bedste for øje, og aldrig kunne drømme om at skubbe mig hen et sted, jeg ikke selv havde lyst til at være.

Og den grad af tillid er i den grad ny for mig.

For lang tid siden, oprettede jeg et link til en side, der sælger BDSM-legetøj her på min blog.
Og jeg har et af deres halsbånd i min egen personlige legetøjskasse. Hvor den så har ligget siden.

At få et halsbånd på. Af en Herre.
Det stod for mig som det ypperste i en lang periode.
Af og til har jeg taget halsbåndet frem, og mærket tyngden og fornemmelsen af læderet omkring halsen. Og stille glædet mig …

Men så har jeg haft en lige så lang periode, hvor der har været kaotiske tilstande på flere områder i mit liv.
At være “ejet” føltes uoverskueligt. Og besværligt.
Så den tanke har været pakket langt væk.
I hvad der føles som meget, meget lang tid.

Men jeg vil fortælle, hvad min Herre bad om, forud for første gang, han kom på besøg hjemme i min bette lejlighed:

Han bad mig om at iføre mig mit røde halsbånd.
Og fortalte om en hund, han havde haft, som han gik tur med i en sytråd.

Pointen er denne:
At det er mig, der har lyst til at overlade min seksuelle opdragelse til ham.
At det er mig, der vælger ham til.
Han tilbyder sig faktisk blot.
For hvem af os ville ikke kunne knække en sytråd?

Men jeg valgte ham.
Og jeg husker med hele mit hjerte og hele min krop det øjeblik, hvor jeg stod klar i min lille entre.

Helt nøgen.
Med halsbåndet om halsen.
Og med en sytråd i hånden …

https://www.sadistenstoolbox.dk/sm-legetoj/783-laeder-halslaenke-med-ring.html?search_query=Halsband&results=42

Tid til lektier

Min Herre er en grundig mand. Han er en bevidst og eftertænksom mand. Og min Herre er en meget metodisk og konsekvent mand.
‘Old school’ har jeg hørt ham sige om sig selv.

Det betyder, at han går op i at opdrage sin tøs så det udfordrer og prikker til hende … lige dér, hvor hendes behov for det er størst.

Og han giver lektier for.
Lige nu er der to typer af hjemmeopgaver.

Den ene handler om klemmer.

Ganske almindelige tøjklemmer.

Første gang, jeg fik den type opgave var beskeden at sætte én i højre brystvorte og én i venstre skamlæbe. Lade sidde i 5 min. og så bytte side.
Det skulle jeg gøre 3 x dagligt i dagene op til et besøg.
Efterhånden med flere klemmer. Endte med at sidde med i alt 5 ad gangen. Altid med krydset ind over midteraksen i kroppen.

Jeg plejer at fortælle ham lidt om eftervirkningerne.
Og han plejer at spørge, om jeg har opdaget, hvorfor han gav mig lige netop den opgave.
Nogle gange har jeg …

Den anden type opgave, jeg får lektier for i, handler om orgasmekontrol.
Og hold nu kæft, hvor den flytter på noget mentalt for mig, den opgave.

Fordi jeg altid har kæmpet sådan med orgasmer, var det endt med altid at være en orgasme-jagt for mig. Og det uanset om jeg blot var i selskab med mig selv eller også andre. Med andre blev det kun sværere … eller helt umuligt.

Men at skulle onanere til grænsen. Helt til grænsen. Men uden at komme.
Det skift i fokus fra “jeg skal komme” til “jeg må IKKE komme” – jeg siger jer:
It makes a world of difference to me!


Lysten. Kroppen. Tilstedeværelsen.


Det hele føles nu mere intenst for mig.

Som jeg skrev i det første indlæg om Den onde Chef:
Han har virkelig vendt min verden på hovedet.
Og jeg har aldrig følt så tryg før.

A little thing called ‘selvværd’

Hej, jeg hedder M. Og jeg har lavt selvværd.

Det har fanme taget lang tid at erkende. Sådan helt uforbeholdent.
For jeg har, hånden på hjertet, set en lille smule ned på folk med lavt selvværd.
For selvfølgelig skal vi alle elske os selv … alt andet er jo bare dumt.
Jeg har selvfølgelig også irriteret mig hver eneste gang, nogle har blandet begreberne ‘selvværd’ og ‘selvtillid’.

Min selvtillid er nemlig i orden.
Jeg véd, jeg er en fremragende musiker. Og jeg ville kunne beskrive ned i detaljer lige præcis, hvad det er, der gør mig så dygtig til mit felt.

Men mit selvværd er en helt anden snak.
Mit selvværd er lavt, fordi jeg er perfektionist. Og fordi jeg er utrolig hård ved mig selv. Så jeg har haft en kraftig negativ stemme, der har skældt mig ud, siddende inde i mit hoved så længe, jeg kan huske.

Og stemmen er jævnligt upåvirket af, hvorvidt kritikken er berettiget eller ej.
Stemmen gør mig usikker.
Den onde chef kalder stemmen store M.

Og han har sagt, at jeg skal lære store M at være sød ved lille M.
Og jeg kan kun give ham ret.

Og træningen er allerede i fuld gang …

Nye toner

En ny spiller er trådt frem på banen.
Så ny, han i denne fortælling er den fremmede mand, NN.

Jeg var nede for at besøge ham i onsdags. Han havde inviteret mig på frokost.

Forinden havde vi snakket sammen. På Scor selvfølgelig. I et par uger, tror jeg.

Få gange opretholdes flowet i den skriftlige dialog, hvis man ikke også mødes i virkeligheden.
Sådan har jeg det.
Det var anderledes med den fremmede mand.

Og for første gang i laaaang havde jeg faktisk deciderede sommerfugle i maven, da 1. møde var aftalt, og jeg i dagene op til gik og tænkte på at skulle møde ham.

Jeg tror alle os på div. online fora, hvor mennesker mødes IRL, kender dette:
At have haft tilsyneladende virkelig god kemi på skrift.
Og så passer man bare ikke sammen overhovedet, når man endelig mødes.
De møder, hvor man 3 minutter inde i samtalen, uventet og skuffet tænker: “Tager han/hun ikke snart hjem? Er det snart slut, det her?”

Almindelig mangel på kemi, som selv de mest interessante og tiltrækkende kan – og vil – opleve.

Så jeg prøver aldrig at have forventningerne sat alt for højt, når jeg skal møde en for 1. gang.
Og det har jeg i forvejen svært ved at lade være med i alle mulige andre situationer også.
Jeg er god til at bygge ting unødigt op i mit hoved.
Med den fremmede mand var det sværere end normalt.

Onsdag mødte jeg ham så.
Og jeg vil faktisk ikke beskrive vores møde nærmere. I hvert fald ikke i konkreter.
Detaljerne fra den dag skal have lov at leve i kun hans og min erindring.

Derimod vil jeg forsøge at beskrive naturen af vores relation ved et uddrag af den korrespondence, der har været mellem ham og mig efterfølgende.
Vi havde snakket lidt om havet. Om naturens enestående egenskab til at få os mennsker til at føle os små og samtidig som en del af noget større. Blot ved at være der.
Storslået, smuk og indtagende.
Den fremmede mand havde lige været en tur ved havet med sine to hunde:

M:
Tag mig med en dag?

NN:
Vil gerne tage dig med. Både når det er voldsomt … og en sommerdag, hvor vi ligger nøgne og nyder det … Der er flere naturiststrande her indenfor en rimelig afstand.

M:
Meget gerne. Jeg er dog ikke god til at bare ligge og solbade.
Så er det jeg begynder at kede mig … og lave ballade.
Så du ville være nødt til at sørge for god underholdning …

NN:
Griner … Jeg vil ha min pik med, hr paddle, hvis du er rigtig heldig vil hr ousk nok oss med… Og så er der noget tilpas afkølet vand, du ka ryge ud i, ind imellem

M:
Rastløshed kommer nemt til mig. Men du har vist styr på at holde den i skak, lyder det til.
Strandtur it is!

Og hr pisk, I pressume.
Hvor mange haler?

NN:
En hale … Og den vil virkelig nyde at logre på og kysse din krop.
Synes ikke du virkede særligt rastløs i går – kan være det er mine pædagogiske evner

M:
Den skal du nok få at se, bare rolig.
Men ja, den side slapper også nemmere af i selskab med nogle end med andre. Så tak for det.

NN:
Velbekom dig tøs (der så jeg lige dine smukke øjne for mig … Som de glimtede, når min pik pressede sig op i/stødte op i/drillede din fisse)

M:
Jeg kunne godt li’ dine drillerier.

Og dine komplimenter … selvom jeg rødmer og bli’r 7 år.

NN:
Det ku’ jeg se i dine øjne.

For mig var det ikke komplimenter … men konstateringer … og tvivl ikke på at jeg til enhver tid står ved og mener, alt hvad jeg har sagt og skrevet.

M:
Det er jo derfor, jeg rødmer …

Vi har skrevet en del frem og tilbage siden, den fremmede mand og mig. Og talt i telefon et par timer.

Jeg har omdøbt ham til “Den onde Chef” i min telefonbog. Indtil videre.
Men det passer nu meget godt på ham.
Og han har på den korte tid, jeg har kendt ham, vendt min verden på hovedet.

Hej, jeg hedder M, og jeg er Den onde Chefs tøs.

Klaphat: Tja … Kvinde: Tja …

Nogle gange starter det bare skidt:

K: Kan du li’ massage?

M: Kommer sandelig an på mange ting.

K: På hvad?

M: Massage gives & nydes i min optik i to situationer:

1) Mellem professionel og kunde. I dette tilfælde yder kunden en økonomisk modydelse til den professionelle.

2) Mellem to mennesker i en forudindgået, etableret relation. I dette tilfælde yder den ene part den anden ydelsen som en oprigtig omsorgshandling.

Hvorfor spørger du?

K: bare glem det smartass!!!!!

Og så blacklistede han mig …

… tja … jeg kunne selvfølgelig have svaret ham, at i det andet scenarie, ville der statistisk set sandsynligvis også være en bagtanke hos den, der yder massagen. Altså omsorgshandlingen. Det kunne være et ønske om at få massage til gengæld. Et gratis, hjemmelavet måltid mad. En sludder over en kop kaffe. Han/hun kunne – most likely – også nemt have en seksuel bagtanke.

Så dybt i snakken og refleksionen omkring massage-debatten nåede gutten og jeg nu ikke. Men sådan er det også på Scor.

En verden for sig selv. Med klaphatte, brogede, åbne mennesker og en hel masse … tja …

Klaphat: 0 Kvinde: Tja …

K: Man bliver fristet af dig.

(Ikke en ualmindelig henvendelse. Og de aftener, jeg i forvejen overspringshandler på Scor, går jeg nogle gange ind og tjekker de skrivendes profiler.
Det gjorde jeg denne aften med denne specifikke klaphat.

Så jeg svarede ham derfor.)

M: Hmmm… ikke den værste profiltekst herinde, må jeg tilstå …

K: Hvad er du på jagt efter?

M: Fanme et svært spørgsmål.
Jeg er på jagt efter det uventede. Efter eventyret. Ikke nogle specifikker … af princip.

K: Det lyder jo i bund og grund ret simpelt – en dejlig oplevelse med god sex, dejligt grin, god kemi:-)

M: Præcis. Sex skulle gerne være en leg, der opstår i nuet. Hvad søger du herinde?

(Her må jeg bemærke, at indtil nu betragtede jeg samtalen som god, interessant … og mit jagtinstinkt rørte så småt på sig. Så langt så godt …)

K: En dejlig oplevelse

K: Leder du efter en fræk og sød sexpartner?

K: Tænder du på det dominante?

K: Har du en Herre?

(At this point, honestly:
Episoden ligger et stykke tid tilbage, og jeg kan huske, jeg sad i sofaen hjemme hos C.
Og blev mere og mere paf – som K’s velmenende beskeder tikkede ind.
Og tilsidst overlod jeg min telefon til C. Så næste besked er hans ord. Tak, C.)

M: Hej med dig. 
Jeg kan desværre ikke mærke en attraktion. Jeg leder ikke efter en herre, og jeg ville aldrig give den position til nogen, jeg endnu ikke havde mødt. 
Et godt råd: Tænd hendes hjerne, så følger fissen med.

K: Hvad er du på udkig efter?
Blid dominans?

(For helvede. Hvornår hører du efter???)

M: Jeg har ikke lyst til yderligere kontakt med dig.
Held og lykke med jagten herinde

K: Hmm

(Og så troede jeg – ja, så optimistisk tillod jeg mig at være – at denne specifikke klaphat havde hørt efter. Omsider. Men to uger efter:)

K: Brænder du indvendig efter dejlig sex?

Og så blacklistede jeg ham.