En pain sluts bekendelser

Alle har hver deres egen definition af forskellige ord.

Jeg har opdaget, at rigtig mange diskussioner opstår, fordi folk sidder med forskellige definitioner af det samme ord eller begreb.
Eller med forskellige følelser knyttet til det samme ord.

‘Luder’ er ét af de ord, der jævnligt diskuteres på bloggen inde på Scor.
Og et ord, der defineres ENORMT forskelligt, og hvor der er ENORMT mange følelser knyttet til.

Min egen holdning er klar:

– I leg bliver jeg skuffet, hvis fyren ikke (også) bruger den benævnelse.
– Faktuelt brugt forholder jeg mig neutralt og nøgternt.
– Derudover ser jeg intet behov for ordet.

Og:
Dette er mit personlige brug af ordet.
Så ovenstående definition kan og bør jeg ikke forvente hos andre.

Og mange kvinder har det på en helt anden måde med ordet ‘luder’. Fact.

Jeg har til gengæld kvaler med et andet udtryk. Et kendt BDSM-udtryk:

‘Pain slut’

Urban dictionary’s definition er denne:
Usually a BDSM term. Someone who enjoys physical pain and/or humiliation to great extremes; usually a submissive, but not in all cases. The word is generally applied to someone who ‘can’t get enough’ pain and torture, similar to someone who enjoys promiscuous sex.

Piger, tag den lige ind. Læs den én gang til …

Og tag så lige denne ind:

V opdagede – og påpegede – den kvalitet hos mig, for nu to år siden.

En god dom, BK, jeg mødte på Scor, som i en periode fungerede som mentor og sparringspartner ang. BDSM for mig, sagde ordret til mig:
“Jeg tror, du er en større pain slut, end du vil være ved”.

Den onde Chef har allerede kaldt mig det. Og påpeget, at jeg roligt kan lytte til, hvad BK sagde.

Kan I forestille jer, hvordan den mest snerpede tøs har det med ordet ‘luder’?

Prøv så at forestille jer, hvordan en sød pige, opdraget med Flinkeskolen, som kæmper med skam i hendes submissive seksualitet har det med at skulle inkorporere og acceptere, at hun er en fucking pain slut?

Det har sgu ikke været nemt.

Men jeg vil derhen.

Og måden jeg kommer til at acceptere – og nå i mål – er ved hjælp af denne erkendelse:

At det IKKE fungerer sådan, at vi pain sluts kommer en lille smule i bukserne, og derfor opsøger fx at få fingrene i klemme i en dør, i tide og utide.

Så primitive er vi heldigvis ikke.
Nej, vores evne er en anden:

Vi kan i rette set & setting internalisere smerte i kroppen og omforme den, så den føles nydelsesfuld og seksuelt ophidsende.

Så ja, vi synes at olferts, dummeslag og nypudsede glasdøre er lige så irriterende som alle andre mennesker. Trust me!

At vi, derudover, er kinky as fuck, er en helt anden snak!

Trådene samles

Det er en forunderlig oplevelse at bevidst bruge ens seksualitet som et led i ens egen selvudvikling.

Det er, i min optik, meget kort, én af de præmisser, man vælger til, når man dyrker BDSM.
Selvom jeg ikke er dom, er jeg ikke i tvivl om, at begge parter er 100% ens, når det kommer til det.

Derudover vælger man som sub at overlade ens seksuelle opdragelse til et andet menneske.
Og hvis det andet mennesker ikke ser eller tager imod ens overgivelse som den dyrebare gave, det er, så skal sub’en ikke et splitsekund overlade en skid til ham eller hende. Punktum.

Så hvordan ved man som sub, om den dominante overfor har forstået det?
Jeg spørger … for jeg ved det ikke.

Jeg har selv stået med hele min sårbarhed i udstrakt arm til et andet menneske. Og med fuld tillid til min modpart. Og hvor jeg tog fejl.

Jeg er et stolt og forfængeligt menneske – så den sved på selverkendelses-kontoen.

Men så alligevel … med min Herre, Den onde Chef, er jeg ikke det mindste i tvivl.
Jeg ved 100%, hvor jeg har ham.

Hvis jeg mærker efter helt nede i maven, har jeg ingen forbehold overfor ham.
Jeg véd, at han har mit bedste for øje, og aldrig kunne drømme om at skubbe mig hen et sted, jeg ikke selv havde lyst til at være.

Og den grad af tillid er i den grad ny for mig.

For lang tid siden, oprettede jeg et link til en side, der sælger BDSM-legetøj her på min blog.
Og jeg har et af deres halsbånd i min egen personlige legetøjskasse. Hvor den så har ligget siden.

At få et halsbånd på. Af en Herre.
Det stod for mig som det ypperste i en lang periode.
Af og til har jeg taget halsbåndet frem, og mærket tyngden og fornemmelsen af læderet omkring halsen. Og stille glædet mig …

Men så har jeg haft en lige så lang periode, hvor der har været kaotiske tilstande på flere områder i mit liv.
At være “ejet” føltes uoverskueligt. Og besværligt.
Så den tanke har været pakket langt væk.
I hvad der føles som meget, meget lang tid.

Men jeg vil fortælle, hvad min Herre bad om, forud for første gang, han kom på besøg hjemme i min bette lejlighed:

Han bad mig om at iføre mig mit røde halsbånd.
Og fortalte om en hund, han havde haft, som han gik tur med i en sytråd.

Pointen er denne:
At det er mig, der har lyst til at overlade min seksuelle opdragelse til ham.
At det er mig, der vælger ham til.
Han tilbyder sig faktisk blot.
For hvem af os ville ikke kunne knække en sytråd?

Men jeg valgte ham.
Og jeg husker med hele mit hjerte og hele min krop det øjeblik, hvor jeg stod klar i min lille entre.

Helt nøgen.
Med halsbåndet om halsen.
Og med en sytråd i hånden …

https://www.sadistenstoolbox.dk/sm-legetoj/783-laeder-halslaenke-med-ring.html?search_query=Halsband&results=42

Tid til lektier

Min Herre er en grundig mand. Han er en bevidst og eftertænksom mand. Og min Herre er en meget metodisk og konsekvent mand.
‘Old school’ har jeg hørt ham sige om sig selv.

Det betyder, at han går op i at opdrage sin tøs så det udfordrer og prikker til hende … lige dér, hvor hendes behov for det er størst.

Og han giver lektier for.
Lige nu er der to typer af hjemmeopgaver.

Den ene handler om klemmer.

Ganske almindelige tøjklemmer.

Første gang, jeg fik den type opgave var beskeden at sætte én i højre brystvorte og én i venstre skamlæbe. Lade sidde i 5 min. og så bytte side.
Det skulle jeg gøre 3 x dagligt i dagene op til et besøg.
Efterhånden med flere klemmer. Endte med at sidde med i alt 5 ad gangen. Altid med krydset ind over midteraksen i kroppen.

Jeg plejer at fortælle ham lidt om eftervirkningerne.
Og han plejer at spørge, om jeg har opdaget, hvorfor han gav mig lige netop den opgave.
Nogle gange har jeg …

Den anden type opgave, jeg får lektier for i, handler om orgasmekontrol.
Og hold nu kæft, hvor den flytter på noget mentalt for mig, den opgave.

Fordi jeg altid har kæmpet sådan med orgasmer, var det endt med altid at være en orgasme-jagt for mig. Og det uanset om jeg blot var i selskab med mig selv eller også andre. Med andre blev det kun sværere … eller helt umuligt.

Men at skulle onanere til grænsen. Helt til grænsen. Men uden at komme.
Det skift i fokus fra “jeg skal komme” til “jeg må IKKE komme” – jeg siger jer:
It makes a world of difference to me!


Lysten. Kroppen. Tilstedeværelsen.


Det hele føles nu mere intenst for mig.

Som jeg skrev i det første indlæg om Den onde Chef:
Han har virkelig vendt min verden på hovedet.
Og jeg har aldrig følt så tryg før.

A little thing called ‘selvværd’

Hej, jeg hedder M. Og jeg har lavt selvværd.

Det har fanme taget lang tid at erkende. Sådan helt uforbeholdent.
For jeg har, hånden på hjertet, set en lille smule ned på folk med lavt selvværd.
For selvfølgelig skal vi alle elske os selv … alt andet er jo bare dumt.
Jeg har selvfølgelig også irriteret mig hver eneste gang, nogle har blandet begreberne ‘selvværd’ og ‘selvtillid’.

Min selvtillid er nemlig i orden.
Jeg véd, jeg er en fremragende musiker. Og jeg ville kunne beskrive ned i detaljer lige præcis, hvad det er, der gør mig så dygtig til mit felt.

Men mit selvværd er en helt anden snak.
Mit selvværd er lavt, fordi jeg er perfektionist. Og fordi jeg er utrolig hård ved mig selv. Så jeg har haft en kraftig negativ stemme, der har skældt mig ud, siddende inde i mit hoved så længe, jeg kan huske.

Og stemmen er jævnligt upåvirket af, hvorvidt kritikken er berettiget eller ej.
Stemmen gør mig usikker.
Den onde chef kalder stemmen store M.

Og han har sagt, at jeg skal lære store M at være sød ved lille M.
Og jeg kan kun give ham ret.

Og træningen er allerede i fuld gang …

Nye toner

En ny spiller er trådt frem på banen.
Så ny, han i denne fortælling er den fremmede mand, NN.

Jeg var nede for at besøge ham i onsdags. Han havde inviteret mig på frokost.

Forinden havde vi snakket sammen. På Scor selvfølgelig. I et par uger, tror jeg.

Få gange opretholdes flowet i den skriftlige dialog, hvis man ikke også mødes i virkeligheden.
Sådan har jeg det.
Det var anderledes med den fremmede mand.

Og for første gang i laaaang havde jeg faktisk deciderede sommerfugle i maven, da 1. møde var aftalt, og jeg i dagene op til gik og tænkte på at skulle møde ham.

Jeg tror alle os på div. online fora, hvor mennesker mødes IRL, kender dette:
At have haft tilsyneladende virkelig god kemi på skrift.
Og så passer man bare ikke sammen overhovedet, når man endelig mødes.
De møder, hvor man 3 minutter inde i samtalen, uventet og skuffet tænker: “Tager han/hun ikke snart hjem? Er det snart slut, det her?”

Almindelig mangel på kemi, som selv de mest interessante og tiltrækkende kan – og vil – opleve.

Så jeg prøver aldrig at have forventningerne sat alt for højt, når jeg skal møde en for 1. gang.
Og det har jeg i forvejen svært ved at lade være med i alle mulige andre situationer også.
Jeg er god til at bygge ting unødigt op i mit hoved.
Med den fremmede mand var det sværere end normalt.

Onsdag mødte jeg ham så.
Og jeg vil faktisk ikke beskrive vores møde nærmere. I hvert fald ikke i konkreter.
Detaljerne fra den dag skal have lov at leve i kun hans og min erindring.

Derimod vil jeg forsøge at beskrive naturen af vores relation ved et uddrag af den korrespondence, der har været mellem ham og mig efterfølgende.
Vi havde snakket lidt om havet. Om naturens enestående egenskab til at få os mennsker til at føle os små og samtidig som en del af noget større. Blot ved at være der.
Storslået, smuk og indtagende.
Den fremmede mand havde lige været en tur ved havet med sine to hunde:

M:
Tag mig med en dag?

NN:
Vil gerne tage dig med. Både når det er voldsomt … og en sommerdag, hvor vi ligger nøgne og nyder det … Der er flere naturiststrande her indenfor en rimelig afstand.

M:
Meget gerne. Jeg er dog ikke god til at bare ligge og solbade.
Så er det jeg begynder at kede mig … og lave ballade.
Så du ville være nødt til at sørge for god underholdning …

NN:
Griner … Jeg vil ha min pik med, hr paddle, hvis du er rigtig heldig vil hr ousk nok oss med… Og så er der noget tilpas afkølet vand, du ka ryge ud i, ind imellem

M:
Rastløshed kommer nemt til mig. Men du har vist styr på at holde den i skak, lyder det til.
Strandtur it is!

Og hr pisk, I pressume.
Hvor mange haler?

NN:
En hale … Og den vil virkelig nyde at logre på og kysse din krop.
Synes ikke du virkede særligt rastløs i går – kan være det er mine pædagogiske evner

M:
Den skal du nok få at se, bare rolig.
Men ja, den side slapper også nemmere af i selskab med nogle end med andre. Så tak for det.

NN:
Velbekom dig tøs (der så jeg lige dine smukke øjne for mig … Som de glimtede, når min pik pressede sig op i/stødte op i/drillede din fisse)

M:
Jeg kunne godt li’ dine drillerier.

Og dine komplimenter … selvom jeg rødmer og bli’r 7 år.

NN:
Det ku’ jeg se i dine øjne.

For mig var det ikke komplimenter … men konstateringer … og tvivl ikke på at jeg til enhver tid står ved og mener, alt hvad jeg har sagt og skrevet.

M:
Det er jo derfor, jeg rødmer …

Vi har skrevet en del frem og tilbage siden, den fremmede mand og mig. Og talt i telefon et par timer.

Jeg har omdøbt ham til “Den onde Chef” i min telefonbog. Indtil videre.
Men det passer nu meget godt på ham.
Og han har på den korte tid, jeg har kendt ham, vendt min verden på hovedet.

Hej, jeg hedder M, og jeg er Den onde Chefs tøs.

Klaphat: Tja … Kvinde: Tja …

Nogle gange starter det bare skidt:

K: Kan du li’ massage?

M: Kommer sandelig an på mange ting.

K: På hvad?

M: Massage gives & nydes i min optik i to situationer:

1) Mellem professionel og kunde. I dette tilfælde yder kunden en økonomisk modydelse til den professionelle.

2) Mellem to mennesker i en forudindgået, etableret relation. I dette tilfælde yder den ene part den anden ydelsen som en oprigtig omsorgshandling.

Hvorfor spørger du?

K: bare glem det smartass!!!!!

Og så blacklistede han mig …

… tja … jeg kunne selvfølgelig have svaret ham, at i det andet scenarie, ville der statistisk set sandsynligvis også være en bagtanke hos den, der yder massagen. Altså omsorgshandlingen. Det kunne være et ønske om at få massage til gengæld. Et gratis, hjemmelavet måltid mad. En sludder over en kop kaffe. Han/hun kunne – most likely – også nemt have en seksuel bagtanke.

Så dybt i snakken og refleksionen omkring massage-debatten nåede gutten og jeg nu ikke. Men sådan er det også på Scor.

En verden for sig selv. Med klaphatte, brogede, åbne mennesker og en hel masse … tja …

Klaphat: 0 Kvinde: Tja …

K: Man bliver fristet af dig.

(Ikke en ualmindelig henvendelse. Og de aftener, jeg i forvejen overspringshandler på Scor, går jeg nogle gange ind og tjekker de skrivendes profiler.
Det gjorde jeg denne aften med denne specifikke klaphat.

Så jeg svarede ham derfor.)

M: Hmmm… ikke den værste profiltekst herinde, må jeg tilstå …

K: Hvad er du på jagt efter?

M: Fanme et svært spørgsmål.
Jeg er på jagt efter det uventede. Efter eventyret. Ikke nogle specifikker … af princip.

K: Det lyder jo i bund og grund ret simpelt – en dejlig oplevelse med god sex, dejligt grin, god kemi:-)

M: Præcis. Sex skulle gerne være en leg, der opstår i nuet. Hvad søger du herinde?

(Her må jeg bemærke, at indtil nu betragtede jeg samtalen som god, interessant … og mit jagtinstinkt rørte så småt på sig. Så langt så godt …)

K: En dejlig oplevelse

K: Leder du efter en fræk og sød sexpartner?

K: Tænder du på det dominante?

K: Har du en Herre?

(At this point, honestly:
Episoden ligger et stykke tid tilbage, og jeg kan huske, jeg sad i sofaen hjemme hos C.
Og blev mere og mere paf – som K’s velmenende beskeder tikkede ind.
Og tilsidst overlod jeg min telefon til C. Så næste besked er hans ord. Tak, C.)

M: Hej med dig. 
Jeg kan desværre ikke mærke en attraktion. Jeg leder ikke efter en herre, og jeg ville aldrig give den position til nogen, jeg endnu ikke havde mødt. 
Et godt råd: Tænd hendes hjerne, så følger fissen med.

K: Hvad er du på udkig efter?
Blid dominans?

(For helvede. Hvornår hører du efter???)

M: Jeg har ikke lyst til yderligere kontakt med dig.
Held og lykke med jagten herinde

K: Hmm

(Og så troede jeg – ja, så optimistisk tillod jeg mig at være – at denne specifikke klaphat havde hørt efter. Omsider. Men to uger efter:)

K: Brænder du indvendig efter dejlig sex?

Og så blacklistede jeg ham.

Eitherway

Jeg elsker, at jeg har venner som A.

Selvom han og jeg aldrig har knaldet, så har den fysiske tiltrækning mellem ham og mig ligeledes heller aldrig været til at tage fejl af.

For nogle dage siden ringede jeg til manden.
M: Jeg har lige et spørgsmål.
A: Fyr løs.
M: Jeg kunne rigtig godt tænke mig at afprøve den fysiske del af vores relation. Uden at der går BDSM i den.
A: Jeg tror, jeg ved præcis, hvad du mener.
Det vil jeg gerne.

4 dage efter, ca., var vi sammen.
Ikke fysisk endnu.
Men uanset hvor relationen mellem A og mig føres hen, når vi tager det skridt, er jeg ikke nervøs for, om jeg mister ham som ven. Eitherway er det scenarie ikke en mulighed.

Han og jeg har stået vores prøve i venskabsdelen af vores relation.

Der er stadig for mange forskelligheder mellem os, til at jeg ville turde afsøge BDSM med A.

Men jeg glæder mig virkelig til at være nøgen med manden.
Og koncentrere mig om blot at nyde det.

Lade mine tanker distrahere af nonner, lektier, daddy, job, møder, trekanter, smukke veninder, nye og gamle Scor-møder.

Og lige dér lade A, måske, være Dom, og sige:
“M – hold kæft”. Hvem ved?

New beginnings? Dét tror jeg på!

Kardemomme

Hvorfor fik jeg ikke sagt fra for længe siden?

Hvorfor endte jeg (igen) der, hvor jeg pleasede dig på bekostning af mig selv?

Tja …
Jeg havde åbenbart ikke lært det de andre gange.

Jeg ved ikke … noget føles anderledes denne gang. Større, vildere – men også meget bedre og mere solidt funderet.

Så jeg skal sige farvel, C.
Igen.

Jeg håber ikke, det bli’r et permanent farvel, for jeg håber oprigtigt, at det vil lykkes os at etablere et venskab ud af askerne af vores parløb.
Når den følelsesmæssige binding har sluppet lidt af sit greb, gør jeg i hvert fald gerne forsøget.

Du er en rigtig dejlig mand. Det ved du. Og du fylder meget.
Og for det meste passer det mig fint.

Det er ikke mange gange, du har set mig knust.

Jeg forstår, tror jeg også, mekanismerne i dig, der gør, at du ikke fik øje på mig og min tilstand den dag.
Det er okay.

Den dag sårede du mig mere end nogen anden nogensinde før i mit liv har gjort.
I hvert fald i mit voksne liv.
Og du så det slet ikke selv.
Det var så surrealistisk.

Jeg brugte NOGLE dage på at være vred på dig.

Det ved du godt allerede.

Og en onsdag – hvor regnen faldt tungt – kom erkendelsen om, at jeg absolut intet kan gøre, for at ændre den mekanisme i dig.
Og at jeg skal stoppe med at prøve, og heller ikke forvente du selv ændrer den.

Det ville faktisk ikke overraske mig, hvis du ikke kan ændre den.
Som sagt tror jeg, jeg forstår baggrunden for mekanismen. Og i det lys er din reaktion både menneskelig og forståelig.

Og samtidig en dealbreaker for mig. Så jeg siger kardemomme.
Stop!

Med Heraklits ord: “nogle venskaber kan vi spejle os i, andre ikke – og så må vi gå”

All heart, husk det, C.
Det er mig i en nøddeskal.

Jeg ville ikke ændre en hujende fis på logistikken i vores forhold.
At du er jordens største slut. Og at jeg ikke er meget bedre.

Jeg har helt oprigtigt sluttet fred med det polyamorøse forhold og dets særlige træk og udfordringer.

Jeg er heller ikke usikker på den forbindelse og den tiltrækning, vi to har.
Magneten, der har trukket dig og mig mod hinanden gang på gang det sidste års tid.

Dengang du ringede til mig. Og stod ved min dør 15 min senere.
Iført jakkesæt.
Og dansede som Mick Jagger i mit køkken.
Fuck, du gjorde mig våd den dag!

Dengang vi kørte i swingerklub sammen.
Du fik mig til at køre. Jeg forsøgte at få gang i lidt musik og indstille temperatur. Usual stuff …
Og du panikkede. Bare fordi jeg ikke kan multitaske.
Og jeg sænkede farten. Og radioen blev slukket.
Og vi snakkede i stedet for.

Alle vores mange nætter med snak.

Dengang vi nærmede os hinanden et stort skridt, fordi jeg satte Sting’s “Ten summoner’s tales” på anlægget.

Dengang du efterlod en øl på min mors grav.
Og jeg spillede for dig på orglet i kapellet.

Dengang jeg fik et opkald, mens jeg var på besøg hos dig. Som sikrede mig et ekstra ugentligt gig.
Jeg fandt dig bagefter i din sofa, hvor du sad og græd.
Af glæde over, at det gik mig godt.

Dengang du åbnede døren, og udenfor stod en ung nonne med biblen i hånden og tilbød frelse.

Vores skøre byture, der altid ender med nye bekendtskaber – samt endnu et godt eventyr til C&M’s bunke.

Dengang vi sammen forførte min studieveninde. Den nat var magisk!

Men:
Jeg vil også bare have flow i den emotionelle binding til den mand, jeg skal indgå i et parforhold med. Dom/sub/tøs/Herre/master/luder … de er alle blot fancy titler.

Jeg er all heart.
Og du beskytter dit.

Den relation vi to kunne have haft, hvis du havde turdet det.
Tabet af den sørger jeg over. Jeg synes, det er ærgerligt. Os to sammen var noget særligt.

Så farvel, C: Elsker, dom, mand … daddy!
Og på gensyn, C: makker, wingman, ven og mand.

M/

New beginnings

Der har været stille fra mig her på bloggen i lang tid.

C kom med en del af forklaringen med sit indlæg i går – men det er slet ikke hele historien.

For at starte med slutningen, så er jeg pt sygemeldt. Og jeg har stunder, hvor jeg slet ikke kan få øje på mit næste skridt.

Jeg er stadig også glad. Nyder mine unger, at jeg har et ret godt netværk af mennesker, der holder af mig, dage med sommervejr – og ikke mindst: At C og jeg har fundet hinanden igen. I en ny relation, som er i meget bedre balance end den, vi havde inden vores break.

I starten af maj stoppede jeg med et arbejde, jeg ellers er rigtig god til, og som jeg har haft i næsten 10 år. Jeg sagde selv op, for på trods af mine evner i det fag, at jeg havde skønne kolleger, og at jeg holdt af en del af mine arbejdsopgaver, mistrivedes jeg i stillingen. Og det havde jeg gjort i mere end to år. Så jeg måtte tilsidst sige farvel.

Jeg fandt et andet arbejde – udenfor min branche. I starten var det både svært – men også givende – at stifte bekendtskab med en hel ny branche. Men hen over sommeren blev mit overblik mindre og min hukommelse ringere. På en god dag følte jeg mig middelmådig til mit arbejde. Jeg er vant til at være rigtig god til det, jeg arbejder med. Og jeg kan bare ikke med middelmådighed, må jeg erkende. Jeg er perfektionist og har brug for at brillere. Selvfølgelig ikke i alt, hvad jeg foretager mig, men generelt har jeg en ret høj standard for mig selv. Og selvom den standard kan være svær at danse med, så sætter jeg stor pris på den (deri ligger nemlig også mit drive).

I forrige uge måtte jeg erkende, at jeg simpelthen havde stres. Erkendelsen kom brat, og jeg måtte sygemelde mig.

Og nu hvor arbejde ikke stresser mig, spekulerer jeg på, om jeg i virkeligheden har været stresset i længere tid. For jeg føler mig stadig under pres. Som om min plads er blevet mindre og mine muligheder færre. Og jeg mangler en plan.

Jeg er stadig ressourcestærk. Så meget ved jeg heldigvis. Og jeg er endnu heller ikke gået ned med flaget. Men jeg havde kurs lige direkte mod afgrunden. Og jeg kan stadig i mine mørke stunder fornemme kulden fra den.

Men hvor nyder jeg dog så også varmen fra de gode stunder, der kommer til mig så meget desto mere.

Og lad mig lige for en stund dvæle ved det gode:

Jeg har opdaget, at hvor jeg troede relationen mellem mine ungers far og mig var overfladisk og hul, stadig gemte sig varme og omsorg. Vi bliver aldrig et par igen. Men vi vil hinanden det godt – og er begge villige til at holde hinanden oppe, når overskuddet er småt. Det er en gave.

Jeg har opdaget, at jeg har venner, der rummer hele mig. Med alle mine grimme og smålige sider – og med mit til tider selvoptagede og navlepillende sind. De holder endda lige så meget af mig, som når jeg er sprudlende glad og i balance. Det er også en gave.

Og så har jeg genopdaget C. Og han har genopdaget mig. Og hvor jeg tidligere følte, at han holdt sig tilbage i relationen til mig, og den derfor ikke var helt ligeværdig, så er billedet et helt andet nu. Så jeg har omsider sluttet fred med vores relation. Og jeg nyder ham meget mere end før. For nu stoler jeg endelig på at han vil mig lige så meget, som jeg vil ham. Det er sandelig også en gave.

Jeg er faktisk stadig ikke bekymret for mig selv på den lange bane. Jeg har efterhånden en del erfaring med livets skyggesider, så jeg ved, de passerer. Jeg lærer også en del om at sige fra og stå op for mig selv lige nu, kan jeg mærke. Netop det med at sige fra, well; det har jeg jo klaget mig over her før, at jeg gerne ville blive bedre til. Så på den måde har jeg jo selv bedt om det – selvom jeg kommer med en klagesang i dag.

Lige nu har jeg mest af alt brug for et break. En god, solid pause hvor jeg har tid og ro til at mærke efter i mig selv og for alvor lande på mine ben. Om der bliver plads til det, ved jeg endnu ikke. Men jeg er nu engang født optimist.

Og jeg vælger at tro på, at når tågen letter, så er planen igen klar for mig.

Og så er det atter tid til New beginnings.