Åbenbaringer III

Jeg har haft endnu én af mine reflekterende dage i går.

Og har fået sat ord på et par – for mig – vigtige erkendelser.
Erkendelser, der har været længe undervejs.

Og som endda har gjort det svært for mig at huske at trække vejret ordentligt i samme periode.

Det er ellers normalt én af mine spidskompetencer.

Jeg har haft min mor-kasket på i en stor del af min ferie.
Og selvom jeg nyder bare at “hænge ud” med mine børn, uden at vi har alt for mange fastlagte planer, så tærer det også altid på mine kræfter at være den med ansvaret.
Den, der skal træffe de mange valg.

Og det har jeg mærket på et helt nyt niveau, efter jeg er blevet single-mor.

I fredags skulle ungerne dog på weekend hos familie.
Deres far skulle arbejde.

Så tøsen lod mor-kasketten blive i lejligheden.
Og hun tog i stedet for bolledyrs-kasketten på.

Tøsen var nemlig blevet inviteret på mini-ferie hos Herren.
Om aftenen skulle hun endda have sin debut i swingerklub.

Som jeg skrev til Herren, så ville jeg nok have skidt grønne grise, hvis jeg ikke havde vidst, at hans fokus blot var at passe på mig, mens vi var i klub.

Jeg var egentlig ikke bange.

Men det er en af de situationer, hvor jeg nogle gange tænker, at jeg skal bruger uforholdsmæssig meget energi på at gøre mig mentalt klar for at være tilstede.
I forhold til gennemsnittet.

Men ved at overgive mig til min Herre på vores tur, føltes det nemmere at have overskud til bare at suge indtrykkene til mig.

Og der var intet pres fra Herrens side, for vores aftale var klar:

Formålet med vores klubbesøg var først og fremmest, at jeg skulle mærke stemningen der.

Og så skulle vi finde nogle af de små rum at knalde i.
Bare ham og jeg.

Skete der mere end det; fint.
Samme med det modsatte.

Jeg tror aldrig, jeg vil tage i klub, uden at have nogen at følges med derhen.

Jeg vil dog mene, hvis du er en af de modige Q, der springer ud i solo-klubbesøg, at det er godt at have i baghovedet, at der er klaphatte alle vegne.

Men på samme tid uden at dømme.

Jeg tror ikke på, det er muligt at have en god aften i en swingerklub, hvis du har fordomme mod det, der foregår.

I det almindelige hverdags-gadebillede, synes jeg, at langt størstedelen af fyre, jeg tilfældigt krydser, er i stand til at kigge efter os kvinder på en diskret og respektfuld måde.

Også når der kommer et særligt veldrejet eksemplar af mit køn forbi.

Sådan er det ikke i en swingerklub!

Som kvinde kan du godt regne med, at du næsten konstant bliver klædt af med øjnene.
Temmelig ublufærdigt endda.

Og endvidere at der jævnligt render et par håbefulde semi-klaphatte rundt efter dig.

Min Herre afviste verbalt to fyre.
Og det er hovedårsagen til, at jeg aldrig vil tage alene i klub.

Det gode ved en swinger-klub for de mere modige tøser er dog, at overtræder du reglementet, så ryger du ud.

Nul tolerance-politik.

Og jeg er helt enig i, at sådan en politik er nødvendig lige præcis i en swingerklub, for det gør miljøet meget mere trygt.

Om du er alene eller følges med nogen. Om du er kvinde eller mand.

Men når det kommer til sex, er mennesker – ikke mindst mænd – generelt nok bare primært visuelt anlagt, så jeg var indstillet på at blive (over-)begloet.

Og at se nøgne mennesker.

Stive tissemænd og alt det der.

Noget andet, jeg derimod SLET ikke havde skænket en tanke inden, var de lyde, der selvfølgelig også måtte være i en swingerklub.

Der var en bar med tilhørende lounge, så der var til dels almindelig barstemning med snak og musik.

Og så kunne man derudover høre sexlyde rundt omkring i klubben.

Stort set kun lyde fra kvinder …
Jeg fangede støn fra mænd, men kun i korte glimt.

De steder, hvor der blev knaldet med volume-knappen i bund, foregik det dog for lukket forhæng.

Det var en distraktion, det første stykke tid vi var der, for hold da kæft;
hvor kan kvinder larme, når de får pik!

Og jeg fik fuld forståelse for, at en del mænd får præstationsangst i disse klubber.

Som Herren også sagde på turen hjem, så er det meget normalt, at sådan en aften lige tager et par dage at fordøje, når det er ens første gang.

Også selvom det var et vellykket klubbesøg.

Det vil jeg give ham helt ret i.

Men det var en fed og fræk aften, og han købte medlemsskab til os begge på vejen hjem, så vi kan komme afsted igen.

Dagen efter sov jeg rigtig længe.

Som en sten!!

Det var faktisk næsten midt på dagen, inden jeg stod op, og der havde Herren været længe oppe.

Men der var nu kaffe på kanden, og vores lørdag blev en helt anderledes dejlig, og lige så fræk dag.

Min Herre havde nemlig længe haft planer om en midlertidig trappe fra spisestuen og ned til haven.
Og derfor havde de to på forhånd aftalt, at tøsen skulle være Herrens medhjælper til lørdags-trappe-projektet.

Den første medhjælper, han også udnyttede seksuelt, som han selv udtrykte det.

Det tog faktisk ikke ret lang tid, i forhold til hvad jeg havde regnet med.
Jeg havde nu egentlig ikke regnet med noget, for jeg er nemlig på ingen måde praktisk anlagt.

Til gengæld er jeg god til at tage imod en ordre og så udføre den korrekt.

Så vi blev på den måde i Herre/tøs-rollerne.
I hvert fald forstået på den måde, at Herren havde overblikket og ansvaret.

Og bossede rundt med tøsen.

Til begges tilfredshed!

Men der skulle laves et lille repos øverst på trappen ved udgangen fra huset, og da Herren havde lavet rammen til repoet, blev det 100% procent tøsens ansvar at sætte trædebrædderne fast.

Herren gav blot tøsen skruemaskinen, skruerne og forklarede fremgangsmetoden.

Resten var op til tøsen.

Jeg plejer altid selv at sige, at mennesker for størstedelens vedkommende vokser med opgaven, hvis de får ansvar og bliver vist tillid til, at de selv kan løse den opgave.

Og det var det, Herren gjorde med tøsen.

Så jeg gjorde mig derfor umage, og blev også fint tilfreds med min andel i trappen.

Og lørdagen bød selvfølgelig også ind imellem på fræk leg, selvom det til tider næsten var for varmt til, at vi orkede.

Masser af sved!!! …
… ville nok være en god overskrift på dagen.

Om aftenen handlede vi ind i Føtex med tørvejr den ene vej – og regnvejr den anden.

Tøsen kørte hjem til sin lejlighed efter morgenkaffen søndag.
Afstresset i krop og sjæl.

Og med nyplukkede blommer og æbler som en afskedsgave fra hendes Herres have.

Gladere, end da hun kørte den anden vej to dage tidligere.

Næste uge er den sidste af mine ferieuger, og der kommer mor-kasketten atter på hovedet.

Det bliver nu en dejlig uge, for drengene og jeg skal tilbringe fire dage på Sjælland i telt på en campingplads.

Men så starter min og min families nye hverdag derefter.
Hvor der venter endnu et professionelt skifte for mig.

De sidste otte år har jeg arbejdet på fuld tid på samme arbejdsplads.
Efter min ferie fortsætter jeg i samme stilling – men på halv tid.

Det var mit eget valg.

Jeg traf det dels for at mindske mit weekendarbejde af hensyn til ungerne.
Og for at frigøre tid til mig selv.

Med min mor-kasket og min bolledyrs-kasket.
Og hvilke andre kasketter jeg nu ifører mig.

Jeg nyder mit arbejde!
Og jeg er god til det!

Det har jeg altid været, og det vil jeg aldrig blive i tvivl om.

Men i mit professionelle liv skal jeg være kontrolleret på et til tider absurd højt niveau.

Jeg forestiller mig derfor, at en af årsagerne til, at netop den submissive rolle giver rigtig god mening for mig, er, at kontrol og ansvarlighed bliver nødt til at fylde så meget på andre områder i mit liv.

Tøsen tager aldrig ansvar, når hun leger.

Aldrig!

Hun giver slip, overgiver kontrollen og lader sig tillidsfuldt dominere og styre.

Det er i hvert fald mit drømmescenarie for hende.

En klog fyr fra Scor sagde på et tidspunkt til mig:

“Du skal blive bevidst om – og få formuleret dine tabuer.”

Og med tabuer mente han ikke den definition af begrebet, langt de fleste umiddelbart har.
Det, han mente, var i stedet for:

“Hvad vil du under INGEN omstændigheder acceptere i et seksuelt scenarie?”

Og det er et rigtig, rigtig godt spørgsmål.
Og et vigtigt spørgsmål.
Ét jeg tænker mere end jævnligt over.

Indtil videre har jeg følgende fem på min liste:

1) Ydmygelse.

(Meget hårfin grænse fra dominans og til decideret ydmygelse.)

2) Aggression udtrykt som vrede.

3) Tisse-/bæ-sex.

(Dog må jeg tilstå, at jeg på en offentlig strand, hvor min Herre havde taget tøsen med på picnic, gik ca. 5 meter væk fra ham.
Jeg satte mig på hug; selvfølgelig så der var frit udsyn til fissen.

Og så tissede jeg foran min Herre.

Mens en håndfuld både drev omkring under 20 meter derfra.

Og børnefamilier hyggede sig og legede i vandet lidt længere væk på samme strand.
Uden mulighed dog for at ane, hvad tøsen gjorde.

Det var nu temmelig frækt, syntes tøsen!

Men jeg skal godt nok ikke have det udover kroppen som en bevidst handling!)

4) setups, hvor jeg fungerer som et redskab – et udvidet sexlegetøj, om du vil – for andres seksuelle fantasier.

(Jeg har faktisk valgt, at jeg fremover kun vil lege med par sammen med min Herre, eller evt. sammen med andre fyre, hvis jeg har fuld tillid til dem.

Men ikke alene igen.

Jeg kan simpelthen ikke overskue det setup godt nok til, at jeg tør overgive kontrollen.

Jeg bilder mig selv ind, at det har med at gøre, at jeg i det setup er i “mindretal”.
Men den refleksion er jeg endnu ikke nået i mål med.

Min ‘selvfølgelig-er-jeg-med-på-tøsens-indfald-og-idéer’-Herre har givet grønt lys.

Jeg har faktisk fået en mission af ham.
Om at finde et par til os inde på Scor.

Jeg har fået 100% frie hænder.
Herren har endda ikke sat nogen deadline, så tøsen kan tage det helt i sit eget tempo.)

5) rollespilslege, der bare lugter i retning af ikke ligeværdige roller.

(Balance, balance og atter balance!

Skolepige-/lærerlegen er fx et klart turn off for mig.

Til gengæld vil jeg faktisk gerne behandles som noget, der bedst beskrives som en luder.

Så længe jeg kan se i fyrens øjne, når han ser på mig, at jeg lige dér, gør ham mega-liderlig, så tænder det setup mig mere end noget andet setup jeg har prøvet.

Det kræver selvfølgelig, at jeg samtidig ved, at han også gerne vil plukke bær med mig, gå glip af en VM-finale med mig, eller se en film med mig, mens vi spiser chokolade og sveder i sofaen.

Jeg googlede lige hurtigt et udtryk, der flere gange har strejfet mig, mens jeg har skrevet på dette indlæg:

Luder-/madonnakomplekset.

Meget kort handler luder-/madonnakomplekset om et paradoks mellem sex og kærlighed.

Sex er beskidt og skamfuldt.
Kærlighed er rent og ophøjet.

Og de to kan ikke forenes.

Freud, som først beskrev luder-/madonnakomplekset, brugte disse ord om det:

“Hvor sådanne mænd elsker, har de intet begær – og hvor de begærer, kan de ikke elske.”

Jeg ved ikke med jer, men optimisten i mig vil nu gerne tro, at begge roller kan (og bør) udleves frit.

Og at det kan lade sig gøre.
For alle køn.
Uanset seksuel orientering og eventuelle kinks.

Men jeg tror heller ikke, det er nogen let opgave.
For det er to helt modsatrettede behov, der skal opfyldes i balance med hinanden.

Ligesom den enlige mor med det ansvarsfulde job, som opdagede hendes submissive side.

Sådan en tøs som mig fx.

Sådan en tøs, som nogle gange har følt, det var uretfærdigt, at være skruet sådan sammen, at have to SÅ forskellige sider i den samme krop.

Perfektionisten og tøsen føles begge så integrerede i mig, at jeg tror, de altid har været der.

Og min oplevelse er, at jeg derfor bliver nødt til at bakse mere end gennemsnittet for at være i balance.

Fordi de to sider er hinandens absolutte modsætninger.

Jeg er godt klar over, at sådan en formulering siger mere om mig, end om alle andre.

Men derfor er det stadig MIN virkelighed.
Som den ser ud lige nu.

Jeg har indtil videre kun disse fem tabuer på min liste.

Måske kommer der flere.
Måske ikke.
Måske, jeg endda fjerner et eller flere af dem på listen engang.

Jeg går ud fra, at min intuition kan bruges til at afgøre det med tabuer i tiden, der kommer.

Men jeg synes ofte også, at det er svært for mig at finde modet til at tage det første skridt.

Og ikke at læne mig op ad andre.

Men at tage 100% ansvar, blive bevidst om næste skridt, og sidst med ikke mindst:

Handle konstruktivt på det, jeg mærker, og stole på det, min intuition fortæller.

På den korte bane, er der ingen tvivl om, at det er nemmere at lade stå til, nøjes, vente, etc.

Kald det, hvad du vil.

Dette indlæg har udviklet sig til lidt af et ‘citaternes indlæg’.

Og netop her afslører jeg mig selv i endnu ikke at have handlet 100% på mine egne opgaver og mål.

For min bæven overfor nogle af de handlinger, jeg tøver med – men som jeg dybest set godt ved, er de rigtige for mig – handler altid om, at de provokerer noget i mig.

At de spejler et eller andet, der gør ondt.

Men nogle gange er det okay at sætte på pause.
Det er omsider ved at gå op for mig.

Dog kun så længe jeg ikke gror fast, eller går i stå, så er refleksion og integration vigtige dele af processen for mig, når det handler om fx følelser og ansvar.
Især refleksion har altid fyldt meget i min proces.

Men netop den tredje del af processen:

handling

Som slet ikke føles så velkendt for mig, og som derfor er den jeg prøver at fokusere på nu.

For min erkendelse er også, at hvis handling ikke følger som en naturlig og ligeværdig del af processen, efter først refleksion
– herefter integration –
Så har alle tre dele lige lidt værdi.

Men selvom jeg allerede har afsløret, at jeg gemmer mig bag kloge menneskers ord, der ikke engang er mine egne.

Mig og min berøringsangst.

Så synes jeg nu, Kingo skal have lov at få de sidste.

Mens jeg vil huske at trække vejret i denne uge.
Og så småt indstille mig på at handle i ugen, der følger.

Ordene er hentet fra salme 46, vers 1, i Den Danske Salmebog.

“Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad.
Jorderigs guld
er prægtig muld,
Himlen er ene af salighed fuld.”

Tøse-tanker

Min Herre spurgte mig for noget tid siden, om jeg ville skrive til en pige, han snakker med inde på Scor.

Hun har også taget springet ud som tøs efter et liv med vanillesex.

(Ja, jeg ved det! Vanillesex er et frygteligt ord. Ordet bliver brugt i BDSM-verdenen om sex uden elementer fra BDSM.)

Hun havde brug for at få vendt nogle tanker omkring at forholde sig til sin nyfundne seksualitet, og min Herre følte ikke, at han var den rigtige til at sparre med hende, da han jo ser det fra den dominantes vinkel.

Så de to tøser indledte derfor en snak over Scor.

Hun har fundet en fyr, som hun har rigtig god kemi med, og som hun udlever hendes seksualitet med.

Men i kølvandet på glæden ved den nyfundne seksualitet, fulgte der for hende (ligesom for mig og – formoder jeg – rigtig mange andre submissive, der får deres første erfaringer) tvivl, spørgsmål og modsatrettede følelser op.

Jeg er taknemmelig for, at jeg fik mine første erfaringer som submissiv med en fyr, jeg havde kendt i lang tid i forvejen.
Der skulle ikke bruges energi på at opbygge en relation eller gensidig tillid.

For det føltes nærmest som at have fundet Det Forjættede Land.

Og jeg fik lyst til at udforske hele landet.
På én gang.

Jeg har hørt fra flere, at det er en klassisk problemstilling for mange, der opdager deres submissive side.

Det er nemlig rigtig nemt at have for meget fart på i begyndelsen.
Inden man egentlig er klar til det.
Og med fare for at overskride ens egne grænser.

Samtidig skal ens tankegang også omstilles.

BDSM er stadig blandt mange et misforstået begreb, og sex med flere eller skiftende partnere er stadig tabuiseret – i hvert fald for os kvinder.

For blot et år siden var det også fordommene, der prægede mit syn på BDSM og uforpligtende sex.
På trods af de uforløste lyster, der gemte sig i mig.

Jeg skal jævnligt minde mig selv om, at jeg ikke er afvigende, fordi jeg nyder smerte i forbindelse med sex, og at jeg ikke er promiskuøs fordi jeg har flere sexpartnere.

Den anden tøs gav udtryk for det samme.

Jævnfør et tidligere indlæg, så er der også klaphatte nok derude til at bekræfte disse dumme tanker.

Og så er vi tilbage til det med tillid.

Tillid defineres som en suspendering af tvivl.
En forventning eller en tro på, at et andet individ er pålideligt.

Så tillid og grænser er noget af det, den anden Scor-tøs og jeg har snakket mest om.
De to hænger uløseligt sammen.

Og det er, i min optik, alfa og omega, når man leger med BDSM. For den submissives grænser skal kun skubbes til – aldrig overskrides.

Som den anden tøs også gav udtryk for, så kan det være svært som “ny tøs” alene det at forholde sig til, at der er mærker eller rødmen på ens krop efter en ellers lækker omgang sex.

Og hvornår er det for meget?
Hvornår er det for lidt?

Som jeg selv oplevede det, så er grænsen mellem lyst/tænding og decideret smerte nemlig hårfin.

Og det er SÅ vigtigt, at man siger stop, mens legen stadig er god og tænder begge parter.

Det er en læringsproces.

For mig i begyndelsen gik der 1-2 sekunder, fra jeg fik en røvfuld til at tændingen kom.
Nu kommer tændingen samtidig med slaget, og det gør også, at smerten føles noget anderledes.

Med lussinger er gabet blevet mindre, men det er der stadig.
Derfor skal jeg stadig også kun have lussinger i små doser.

Min Herre og jeg har prøvet en enkelt gang, at jeg fik et par stykker for meget.

Det, der sker for mig, de gange jeg har sagt fra for sent er, at jeg bliver ramt af skam. Jeg bliver flov.

Og som submissiv har jeg i de situationer brug for omsorg og nærvær fra den dominante.

I BDSM-termer er det det, der kaldes aftercare.
Det er min Herre heldigvis rigtig god til.

I lussinge-situationen gik min Herre og jeg ud i mit køkken, drak en kop kaffe, røg en smøg og sludrede lidt.
Og jeg blev bekræftet i, at hans syn på mig ikke havde ændret sig.
At jeg for ham stadig var lige så dejlig som før.
Og en ligeværdig legekammerat.

Efter en særlig hård – men fortjent – endefuld på en strand, brugte han lang tid bagefter på bare at kærtegne min røv.

I forhold til at lære at være glad for mærkerne på kroppen bagefter, så har dokumentation hjulpet mig.

Gode, gammeldags billeder, hvor jeg har kunnet følge med i og studere mine mærker, som de ændrede sig i dagene efter.

Og at dele billederne med den, der påførte mærkerne.
Og at mærke hans tilfredshed med dem.

Som med alt andet her i livet handler det om balance.
Jo hårdere legen har været, jo mere og kærligere aftercare er der brug for.

Med min Herres ord:
“Jeg skal nok vise, at jeg værdsætter at være din Herre.
Og behandle dig med både ømhed og hårdhed.
Så du kan nyde mig, som jeg nyder dig.”

Klaphatte

Der er noget, man ikke kommer udenom, når man som kvinde vælger at oprette en profil på Scor:

Klaphattene!

Jeg er sikker på, at de findes på alle typer af datingsider.

Og det kan være meget overvældende.

For indbakken fyldes hurtigt op af diverse dick pics, sjofle og respektløse beskeder fra tydeligt desperate mænd.

Og det har altså ingen interesse, kære, desperate mand!

Heller ikke selvom du sender yderligere fire beskeder… som jeg heller ikke svarer på.

Andre klaphatte er smartere.

De siger de rigtige ord, og virker i starten både respektfulde og oprigtigt interesserede.
Men så kommer der lige de der små hints om, at der er noget ‘off’ ved personen.

“Jeg kan mærke, at du overgiver dig langsomt til mig” er en sætning, jeg har fået et par gange.
Og den har haft den modsatte effekt. Hver gang!

Jeg vedtog fra begyndelsen, da jeg oprettede min profil på Scor, at jeg ikke ville mødes med nogen i virkeligheden, hvis jeg bare er det mindste i tvivl.

Det er lidt svært at forklare, hvordan jeg bliver afklaret med, om jeg vil mødes med dem, jeg snakker eller ej, men jeg har det sådan, at der er en vis progression, der skal overholdes i en samtale.
Progressionen er forskellig fra samtale til samtale.

Nogle flirter jeg meget med fra starten af.
Andre virker det mere naturligt at bruge mere tid på at snakke om personlige ting.

Men det er vigtigt for mig, at samtalen føles naturlig og ikke forceret.
For grænser er altid vigtige at respektere.
Og det gælder bestemt ikke i mindre grad, når man leger med BDSM.

Og hvis man ikke har situationsfornemmelse eller pli på skrift, så tror jeg altså heller ikke, man har det i virkeligheden.

Jeg er god til at slette og slippe de trælse beskeder.
Ellers ville jeg nok heller ikke kunne have min profil på Scor.

Og jeg har lært også at bruge samtalerne med diverse klaphatte som en øvelse i at sige nej.
Sige ‘nej, tak’.
Sige ‘oh, hell no!’ – og alt derimellem.

Men også at sige det sobert, klart og kontant. Uanset hvor på skalaen, vi er.

Jeg fryder mig altid, når jeg får sendt et særligt velformuleret afslag afsted.

Der var fx ham her:

M: Hey, lyst til at skrive?
Q: Overvejer …..
M: Tænk på at du vil få den bedste fisseslikker
Q: Færdig med at overveje. Held og lykke med jagten herinde.

En kort forespørgsel:

M: Lad mig kneppe dig
Q: Yderst besynderlig måde at henvende sig på. Nej, det tror jeg ikke, du skal regne med at få lov til.

Og endda én ikke helt uden humor:

M: Jeg vil ha’ dig, har jeg lige bestemt
Q: Wow!
M: Nej, det hedder ‘Kom og ta’ mig’
Q: Det hedder ‘Ellers tak’
M: Argh, øv også!
Q: Ja, det var da irriterende. Måske almindelig høflighed og interesse er en mere farbar vej for dig?
M: Jeg kunne måske prøve
Q: Gør det.

Så hvad virker?

Hvorfor er jeg nu tidligere-Bonus-Herre-nu-ophøjet-til-Herre-Herrens tøs og ikke Klaphat#299?

Fordi min Herre har forstået en ganske enkel – men åbenbart svært gennemskuelig – regel, når det kommer til kvinder og sex:

If you can fuck my mind –
you can fuck me anywhere!

Denne besked sendte Herren til mig for en måneds tid siden:

“Du er sgu dejlig, er du.

Hvis jeg havde været nær dig nu, ville jeg tage alt dit tøj af.

Kysse dine lægge, kysse dine knæhaser, kysse dine lår, kysse dine baller, kysse … og fugte munden i din fisse (den bliver tør af alt det kysseri 😉).

Kysse din mave, kysse dine bryster.

Sutte og bide blidt i dine brystvorter, kysse din ryg, kysse din nakke, bide blidt i dine øreflipper … kysse din hals …

Kigge dybt i dine smukke øjne, og bede dig kysse din Herre.”

Den lader jeg tale for sig selv!

En anden ting, jeg har fundet ud af, også er en nødvendighed, for at jeg forbliver interesseret i en fyr:
Han skal turde vise sin lyst til mig.
Direkte og ublufærdigt!
Og han skal også turde udtrykke det verbalt.

Enhver fyr, der har fattet det, har mig i sin hule hånd.

Jeg véd, jeg langt fra er den eneste kvinde, der har det sådan.

Til sidst vil jeg nævne vores intuition.
Den stemme, der inde fra hjertet, fortæller os, hvad det næste rigtige skridt er.

Når jeg ser tilbage på mit liv, og på de situationer, hvor min intuition har været mærkbar, og jeg har handlet imod den, så har jeg taget fejl.

Hver! Eneste! Gang!

Det må da betyde et eller andet, ikke?

Åbenbaringer II

Kender I det?

I løbet af få dage sker der en hel masse.
Efterfølgende føler man sig helt kørt over og tom. Men uden at være ked af det.

Sådan har jeg haft nogle dage.

Det startede faktisk allerede fredag i forrige uge.

Mine børns far og jeg havde en lang snak ude i mit gamle hjem, efter ungerne var lagt i seng.
Både om ungerne – og om rigtig mange andre ting.
Og den åbne kommunikation er fortsat indtil videre.

Og vi fik gensidigt bekræftet, at vi godt kan li’ hinanden.

Jeg ville gerne tro, at vi stadig ville mødes og sludre – også selvom vi ikke havde børn sammen.

Så det gjorde mig glad.

Lørdag formiddag fik jeg en besked inde på Scor.
En ganske kort én:
“Stor ros til dig … lækre fotos”.

Profilnavnet stod med lyserøde bogstaver, så det plejer at betyde, at personen bag er kvinde.

Jeg gik ind og så på profilens billeder. Det var tydeligt, at der var tænkt over sammensætning af tøj (lækkert tøj!!!), kroppens position, baggrund osv.

Og lige så tydeligt, at det var en trans.

Jeg syntes, billederne var både smukke og interessante, og da jeg også blev glad for komplimenten, skrev jeg pænt tilbage.

Og så skal jeg love for, at der kom gang i en dialog!

Indtil videre har transen og jeg en aftale om en dag at mødes, hvor vi dresser op for hinanden, drikker champagne og sludrer.
Det, tror jeg, bliver en god date.
Ikke én jeg nogensinde havde overvejet jeg skulle på … men god ikke desto mindre!

Mandag havde min dejlige Bonus Herre planlagt en helt særlig belønningstur til tøsen.

Han kom og hentede mig om formiddagen.
Og han havde været ude i sin have samme morgen og plukke bær til tøsen.
Tre forskellige slags endda.

Og han blev selvfølgelig budt på kaffe og fisse først 😉

Men så kørte vi også afsted. Til en anden by.

Vi startede med at gå en tur gennem byen og endte på en café.
Her overrakte ham mig dagens første overraskelse.
Og jeg skulle gå ud på caféens toilet og iføre mig det.

Det var et batteridrevet æg.

Det gik hurtigt med at få sat det plads, og så vimsede tøsen ud til Bonus Herren igen.
Vi sad helt afslappede overfor hinanden.

Overfor alle andre lignede vi to venner, der mødtes til en snak.

Og vi kunne snakke om alt.
Alt.

Selv når Herren skiftede program på ægget, kunne vi snakke helt konkret om, hvad der skete:

“Nu pulserer det …”
“Nu er den konstant …”
“Nu bygger den op …” osv.

Der var ikke en sjæl, der ville associere vores snak med noget frækt.

Men bevidstheden …
Åh! Den var fræk!

Og tøsen sørgede selvfølgelig også for, at vejen gik forbi en kirke.
Bonus Herren sørgede til gengæld for at give pauser ind i mellem også.

På en bænk på vejen for at finde et sted at spise frokost, bad Bonus Herren tøsen om at sætte sig.

Tøsen skulle mærke hendes gave.
Det var hun blevet forberedt på.
Men hun måtte endnu ikke se den.
Herren bad hende om at lukke øjnene og række hænderne frem.

Tøsen gjorde, som hun blev bedt om.

Og gaven er tung. Den vejer over 300 g. Og er af metal.
Det er et plug. Bonus Herren kalder det mit smykke.

Han pakkede det væk, inden jeg åbnede øjnene igen, men jeg glædede mig til at se det!

Vi fandt en hyggelig gårdhave, hvor vi kunne få nogle håndmadder, og her fik tøsen omsider lov at se smykket.

Og jeg skal indrømme, at jeg blev helt rørt.
Det føltes som en anerkendelse og en romantisk gestus på samme tid.

Så der gik ikke så lang tid, før jeg skulle på toilettet, så jeg kunne iføre mig min gave.

Og resten af turen tilbage – både til bens og i bil, nød jeg fornemmelsen af smykket.

Hele dagen var bare gennemført fræk og dejlig og afslappende.

Og jeg blev bekræftet i nogle tanker, som jeg havde gået med et stykke tid; nemlig at Bonus Herren føltes mere som min Herre, end min Herre gjorde.

Ikke fordi min Herre havde gjort noget forkert, eller at jeg var sur på ham. Slet ikke.

Men jeg skrev et brev i løbet af tirsdag formiddag, som jeg sendte til min Herre.
Jeg fortalte, at mine forventninger til Herre-tøs-relationen var nogle andre, end han kunne tilbyde, og han svarede, at det havde han også selv tænkt.

Så vi har endda en aftale om at skulle gå en tur sammen igen en dag.
Selvom han ikke er min Herre mere.

En ejet tøs blev jeg nu hurtigt igen, for Bonus Herren spurgte tøsen, da han hørte, at hun var blevet Herre-løs.

(Jaja; det forventede jeg da også, at han ville …)

Men selvom jeg fik sagt det højt, jeg havde på hjerte, så er jeg alligevel skruet sådan sammen, at jeg bruger rigtig meget energi på det.
Hvad nu hvis min tidligere Herre ikke kunne forstå det, eller hvis jeg sårede ham?

For søren da, hvor er den irriterende til tider, den åndssvage Flinkeskole!

Men Bonus Herren blev altså til Herre om tirsdagen.

Samme dag skete der noget på arbejde, der gjorde mig mere sensitiv.

Så min stakkels kringlede hjerne var allerede på overarbejde.

Og da jeg så sidst på dagen ikke kunne gennemføre den første opgave fra min nye Herre, oplevede jeg – helt ud af det blå – at jeg blev slået omkuld.
Jeg blev simpelthen så ked af det.

Ked af det, fordi jeg ikke ville skuffe min Herre. Og følte, at det var det, jeg gjorde.

Og grunden til at netop HAN er min Herre er jo fordi, han ikke bliver slået ud af sådan en bagatel.

Han moderer opgaven i stedet for.

Men altid først, når han kender bevæggrunden for, at jeg ikke kunne/ville gennemføre den oprindelige opgave.

Men jeg gik en lang tur.

Halvanden time tror jeg, jeg gik rundt i min by i raskt trav.
Uden at tage stilling til mere end kommende sving eller kryds.

Og det tog toppen af tankerne.

Undervejs havde jeg også skrevet lidt med min nye Herre, og han vidste derfor godt, at jeg var ked af det.

Og igen cementerede han, at jeg har truffet det rigtige valg:
Han tog op til mig.
Blot for at trøste mig.

Sådan er min Herre nemlig.

De næste dage var jeg noget hudløs.
Men sådan har jeg det nu altid, når jeg fordøjer indtryk og følelser.

Weekenden, der fulgte, bør få sit eget indlæg, selvom det også er nogle dage siden nu.

Den sluttede godt, kan jeg afsløre!