C

I dag vil jeg fortælle en historie om et møde mellem to mennesker, som efterlod begge forandrede.
Deres historie er stadig meget ny, så hvor den bærer hen må tiden vise …
Jeg har brugt deres egne ord – dog i uddrag.

Scor, d. 21/9-2018 kl. 16.40:

C:
“Du havde mig ved profilnavnet.
Scor er primært et kødmarked, så det er forfriskende at se nogen, der også bare søger ligesindede at snakke med.

Jeg elsker at snakke. Jeg elsker at møde nye mennesker. Jeg elsker at drikke vin over stearinlys.
Frisk på en ikke-sex-men-snak date?”

T:
“I dag?”

C:
“Hvis du har lyst. Jeg har aftenen fri.”

T:
“Ja, ok
Kan du komme til mig?”

C:
“Ja da.
Jeg er der ca kl. 20.
Jeg er nem at genkende: Høj, skaldet, grim.”

T:
“Vi ses!”

Klokken var nu 16.57.

22/9:

C:
“Tak for en fantastisk aften!
Jeg håber, du har lyst til at mødes igen.
Jeg ville ønske, jeg havde kunnet blive – men pølsehorn bager ikke sig selv.”

T:
“I lige måde. Du er en dejlig mand!
Håber, der er gang i pølserne.
Jeg vil meget gerne se dig igen.”

C:
“Fantastisk. Godt at høre, du også havde en rar aften.
Og ja; det blev til 80 pølsehorn, så jeg har haft travlt.”

T:
“Du er da effektiv.
Tøsen skulle imidlertid sige fra hendes Herre, at næste gang vi to skal ses, forventer han dokumentation bagefter af din pik i min røv og din sperm i min mund.”

C:
“Hvordan kan jeg sige nej til det?
Fortæl ham det er en aftale.”

23/9:

T:
“Havde I en god fødselsdag i går?”

C:
“Ja. Fik sludret med en masse forældre, mens ungerne mæskede sig i kagekone og pølsehorn og så video.
Sad med en boner igennem meget af dagen, fordi mine tanker var …  andre steder.”

C og tøsen løste kun delvist kravene til dokumentation til hendes Herres, så det udløste selvfølgelig straf til tøsen.

Samt denne kommentar fra C d. 27/9

C:
“Haha. Din stakkel.
Jeg ville have ondt af dig, men jeg ved, at tøsen elsker at blive straffet.”

Her fulgte nogle dage med meget sparsom kommunikation.
Så d. 6/10 skrev tøsen til C.

T:
“Er der liv i dig, søde C?”

C:
“Ja, min skønne. Der er liv.

Det har været et par hektiske dage. Børn, sex (ikke blandet sammen) og job samt sygdom har holdt mig optaget som bare pokker. Jeg har været ude ved flere forskellige fyre og tøser, jeg har udforsket min dominante side og min submissive side, også. Alle bør kunne se tingene fra deres partners synspunkt.

Jeg har tænkt meget på dig. Din krop, din modstand, måden du kæmper imod, når jeg trænger helt ind i dig. Selv nu, mens mine fingre rører tasterne, ønsker jeg at de rørte dig i stedet.

I morgen søndag ville være skønt, hvis jeg kan finde tiden til det. Jeg ved ikke om jeg skal på vagt som afløser endnu. Hvis ikke, så håber jeg, at du har lyst til at ses.

En flaske vin, dig, mig og Sergei Rachmaninov. 

Forhåbentligvis senere kan jeg se det trodsige blik i dine øjne, mens jeg tvinger dig til at sprede dine baller for mig. 

Men indtil da forbliver jeg din,

Søde C.”

T:
“Du forstår da at snakke trusserne af en tøs over skrift!!!
Desværre er der andre russere, der har indtaget min lejlighed end lige netop Rachmaninov.

Men tøsen ifører sig nu gerne en prop, hvis søde C får mulighed for at lægge vejen forbi …”

C:
“Forbandet være Lenin og Marx. Især når de skriver manifest i dine trusser. 

Hvis jeg kan, så får tøsen besøg i morgen aften. Lader dig vide senere.”

Der kom nu noget i vejen. Og de to måtte vente yderligere et par dage.
Tirsdag lykkedes det med en aftale.

D. 7/10 skrev tøsen til C.

T:
“Glæder mig virkelig til at mærke dig på alle måder, høre din stemme, se dit liderlige blik på mig, dufte dig.
Jeg har tænkt mig at fortære dig på alle tænkelige måder! Tank op på energi til da.”

8/10:

C:
“I morgen. Dig, mig, reb, din modstand, min ophidselse”

T:
“Kroppen længes stadig … mere end nogensinde…  i morgen er alt for langt væk ….”

C:
“Ja. But absense makes the heart grow fonder, som der siges.

Er der noget specielt du kunne tænke dig? Nu føler jeg vi kender hinanden godt nok til, at jeg er villig til at opfylde dine inderste ønsker uden spørgsmål. Jeg vil se dig udleve dine inderste, mest hemmelige fantasier. Og jeg vil være den, der er der, mens du gør det.”

T:
“Jeg vil gerne bare være dit legetøj i morgen.
Gør med mig, hvad du har lyst til …”

C:
“Yes.
I morgen er du min.”

T:
“Ud fra de gys, der fór gennem kroppen på mig: Vist allerede en lille smule i dag også …”

C:
“Just you wait”

T:
“Årh, din skaldede dejlige mand!”

C:
“En ting: Hæng noget op foran vinduerne i morgen. Det, vi to skal lave, kunne traumatisere tilfældige forbipasserende.”

T:
“Det er noteret.”

Stop

Nogle gange er vi så heldige, at vi står i en situation, hvor det eneste rigtige at gøre er at blive helt stille – og blot sige tak!

Mange mener, det var en statistisk usandsynlighed … men jeg er faktisk blevet gjort stum.

Og føler mig fyldt til randen af en taknemmelighed over det liv, jeg har fået i gave.

Jeg er ikke sådan fjollet lykkelig.
Uden hoved.

Jeg vil beskrive det som en grund-glæde.
En overbevisning om, at livet dybest set vil mig det godt.

Det betyder ikke et fravær at svære dage og hårde erfaringer i det liv, jeg stadig har tilgode.

De dage kommer for os alle.

Men jeg har fundet en dyb tro på, at der er lærdom at hente i selv de mørkeste stunder.

Lærdom for mig er lig med muligheden for et endnu rigere liv på den anden side.

Mange formulerer det på den måde, at kundskab og visdom er forbundet med smerte.
Som et nødvendigt onde

Det er måske rigtigt nok.
Vinklen har jeg dog altid undret mig over.

Denne vinkel kan jeg meget bedre li’:

De virkelig vise og kloge mennekser i verden har formået at lære – også af de svære oplevelser.

Fået skønheden til at vokse ud af sorgen.
Ikke for at dyrke det svære og gro fast der – men blot erkende, at hvis man i det mindste ikke prøver at finde en positiv erfaring midt i det smertelige …

I bedste fald har du taget en unødvendig omvej, i min optik.

At være i sorg og acceptere dens måde at bearbejde på er benhårdt arbejde.

Efterlader den dig klogere, så var den aldrig forgæves.