Tak

I efterårsferien havde jeg den største musikalske oplevelse, jeg i mit liv har haft.

Det siger faktisk ikke så lidt, for jeg har været en heldig musiker, og har efterhånden rigtig mange store oplevelser med i min bagage.

Jeg var på et korstævne for ungdomskor fra kirker rundt omkring i landet.
Der er faktisk i omegnen af 12000 medlemmer i denne organisation, så vi har fat i rigtig mange glade børn & unge, der elsker at synge.

350 af dem var forsamlet i København i 5 dage i efterårsferien.

Et af højdepunkterne var 50 års jubilæumsgudstjenesten i Københavns Domkirke tirsdag eftermiddag i efterårsferien.

Og lidt som med historien mellem tøsen og C, blev alle, der var med i domkirken den dag, efterladt forandrede.

Det var virkelig stort for alle.

Mange af os korledere sad med tårerne strømmende ned ad kinderne, inden det var slut.

Bagefter var der absolut intet andet at gøre, end at sige ‘tak’.

Jeg har tænkt rigtig meget på siden, hvor stor en magt, det lille ord har.

Årene 2016 og 2017 var for mig præget af stor turbulens.
Her i 2018, særligt her i efteråret, føler jeg omsider, at jeg er ved at finde mit fodfæste.

Jeg er nået langt med at få indrettet mit liv, som jeg gerne vil.
Overblikket over de næste skridt for mig er mig ganske klare, og i det store og hele går det egentlig meget godt.

Men det har været overvældende, at jeg har fået så mange gode gaver forærende.

– Dejlige, nye (og gamle) venner, som jeg elsker.
– Børn, der godt og vel har overlevet deres mors og fars brud.
– Små og store betydningsfulde oplevelser, der har fyldt kroppen og sjælen med glæde.
– En karriere, der lige nu rykker.

Jeg har knebet mig armen og spurgt: “Hvorfor er jeg så heldig?”

For selvom jeg virkelig HAR været heldig, så tror jeg faktisk, at det faktum, at jeg er blevet rigtig god til at huske at sige tak til folk, hvis de gør noget for mig, jeg sætter pris på, gør, at livet generelt glider en smule nemmere for mig nu.

Jeg oplever simpelthen større velvilje fra mine medmennesker, og at spændende muligheder viser sig for mig oftere, jo mere jeg har påskønnet livet og de mennesker, der er i det.

Igen er det banalt.
Nemt sagt.

Jeg ved også godt, at det ikke er enkelt.

Jeg ved også, at livet nogle gange alligevel tildeler os en lortehånd, selvom alle vores forudgående træk var helt “rigtige”.

Det er det, jeg har min “Shit happens”-kasse til.

Men oftere end mange tror, oplever jeg, at vi mennesker har en ret stor magt over udfaldet af vores skæbne.

Under alle omstændigheder gør indstillingen til de lortehænder, der kommer, en verden til forskel.

Erkendelsen for mig handler om balance:

1.
Jeg er uendelig dyrebar.
Der er ingen i verden, der er; eller kan det samme som mig.

2.
Alle andre er mindst lige så dyrebare!

Med andre ord:

Indtag din plads i verden.
Og stå ved den – uden at skamme dig eller undskylde.

Og lad andre gøre det samme.

Master & Herre

Ja, hvad er nu det for noget? 🤔

Jeg er nørd med meget stort N, og i al min research på at blive klogere på BDSM, har jeg ikke set et eneste fortilfælde på en tøs, der havde både en Herre og en master.
Jeg er stødt på flere, hvis Herre var en gift mand – både tilfælde hvor konen vidste, og hvor hun ikke vidste det …

Jeg har også hørt om par, der har fundet ud af, at begge enten var submissive eller dominante – og hvor de er blevet sammen, men har antaget hver deres tøs/Herre/Domina/… eller hvad de nu har puttet på af stempel.

Med hinandens accept endda.
Mærkeligt? Eller ægte kærlighed?

Den romantiske side i mig hælder til det sidste. Som minimum er det den smukkeste historie i hvert fald.

Jeg føler mig også heldig.
At have mødt to så fantastiske mænd, der, hver på deres måde, gør mig glad og opløftet i sjæl og krop.

Efter at jeg har mødt C, og at jeg har været 100% ærlig omkring det overfor min Herre, har hans og mit forhold kun udviklet sig til, at vi også er kommet meget nærmere hinanden.

At han kan rumme mig …
lige præcis som jeg er – med alle mine fejl og quirks …

Og han og jeg har en dybt respekt og omsorg for hinanden.

Det synes jeg er stort.

Og jeg betragter min Herre som en meget dyrebar gave.

Med C kan jeg ikke beskrive det nærmere end dette:

Måden, C dominerer mig på, gør, at jeg bogstavelig talt bare overgiver mig.

Han vil kunne få mig til at gøre hvad som helst.
Og det er overvældende!

Sidste gang, han var på besøg, skete der på et tidspunkt noget interessant.
Jeg havde indtil da ikke oplevet den reaktion endnu.

Vi havde lige siddet i min sofa.
C havde sagt nogle kærlige ord til mig.
Derefter gav han mig ordre til at gå ind på min seng.

Lige da jeg skulle til at gå mod soveværelset skete der noget i mig – og jeg følte mig med ét ked af det.
Faktisk lige på bristepunktet til at græde. Jeg anede ikke hvorfor.

Jeg hørte C’s stemme. Meget blid – men alligevel bestemt: “Stop”.

Og jeg stoppede øjeblikkeligt.

Han kom hen til mig.
Jeg stod med ryggen til ham, og han stillede sig tæt op ad mig og lagde armene om mig.

Ordene, han viskede i mit ene øre, gjorde hele forskellen:

“Det er også overvældende for mig.”

Herre & master:
To fantastiske mænd ❤

Stort eller lille

I dag spurgte jeg C, om jeg fremover må skrive Master med lille m.
Som jeg skrev til ham, udstråler ordet i sig selv så meget magt, at det virker voldsomt på skrift, hvis man også staver ordet med stort M.

Derefter skrev jeg noget særdeles flabet.

Som jeg er sikker på, han er igang med at udtænke en passende straf for …

Han svarede tøsen meget kort et par timer senere: “Ja, tøs”

C har godt nok forstået begrebet “mindfuck” til fulde.

Jeg nyder det.

Min Master

C er blevet min Master.

Det er en på én gang ny og velkendt fornemmelse.
Og uanset; overvældende.

Jeg har endda fået lov at beholde min Herre!
Ja – jeg kan åbenbart bare ikke nøjes …

Jeg ved ikke med jer, men for mig betyder retorik meget.
De ord, vi vælger, når vi vil udtrykke os, mener jeg har afgørende betydning for, hvordan de modtages – og ikke mindst: Hvordan vi selv forstår dem.

D/s relation:

Tjek. Det var et af de første termer, jeg kunne fornemme, hvad betød, indenfor BDSM-universet.

Herre/tøs:

Af alle BDSM-termer, vil jeg mene, jeg har den klareste intuitive forståelse af netop denne.

Master:

For rigtig mange blot den engelske ækvivalent til det danske ‘Herre’.

Ikke for mig.

‘Master’ betyder nemlig OGSÅ ‘mester’.

En mester for mig er en læremester.
Én som deler ud af sig selv, som oftest en viden, for at hjælpe andre.

Og med den dybde af følsomhed, jeg har opdaget, jeg rummer, så har jeg samtidig erkendt (faktisk med min dejlige Herres hjælp!), at jeg simpelthen har brug for emotionel opbakning i min hverdag.

Mange ville sige, at jeg skulle prøve at finde en kæreste, så.

Men jeg kan ikke med det stempel.
Jeg har været så himmelråbende elendig gennem mit liv til at vælge en kæreste, jeg kunne udvikle mig konstruktivt sammen med, at jeg slet ikke tør bruge det stempel.

C har det heldigvis også skidt med det ord.
Og det er jeg SÅ glad for!

For så kan han nemlig få pladsen som min emotionelle backup.
I hvert fald for nu.

For han gør mig tryg og glad.

Og liderlig.

Ordet ‘Master’ havde jeg slet ikke overvejet definitionen af, før jeg mødte C.

Inden vores første møde var forbi, havde jeg en klokkeklar definition af ordet.

Definitionen hed C.

V

Nogle gange oplever vi tøser at få et blik fra en Herre.
Et blik, der spidder os.
Går lige i hjertet – og i fissen – på samme tid.

Følelsen er awesome.
Jeg har faktisk fået et par stykker efterhånden.
Endda fra forskellige Herrer – hvabehar!

Men første gang, jeg opdagede blikket på mig, var specielt for mig.
Og det tror jeg altid, det vil være.

Lige da connectede jeg med et andet menneske på en måde, jeg aldrig havde prøvet før.

I samme splitsekund vidste jeg, at var han kommet hen til mig og havde sagt: “Nu smider du bukserne og lader mig kneppe dig så hårdt bagfra, at du ikke kender forskel på op og ned.”, så havde jeg blot sagt: “Ja”.

I samme splitsekund forstod jeg også intuitivt, hvad essensen af et D/s forhold går ud på.
Og jeg forstod også intuitivt, at jeg er en submissiv tøs.

Jeg kunne selvfølgelig slet ikke sætte ord på på det tidspunkt.

Men den intuitive forståelse …
Det kompas var en stor gave for mig.

Lige siden har det hjulpet mig til at blive i stand til at definere min seksualitet så klart for mig selv, at jeg ved, jeg aldrig – med min egen gode vilje – vil tillade nogen at overskride mine grænser.

Tak, V.
Du gav tøsen en stemme.
Den ville jeg fanme ikke have undværet.

C … kap. II

Efter deres 3. møde, ca., blev SMS deres foretrukne måde at kontakte hinanden på.

Men der gik faktisk 14 dage fra det møde og til det 4.

D. 22. oktober skrev T således:

T:
“Søde C

Har du tid i dag?
Dette er på ingen måde et booty call.
Min lejlighed ligner lort, men jeg kunne virkelig godt bruge et langt kram.
Og vær tryg ved, at jeg også har plan B & C klar, hvis du ikke kan!”

C:
“Jeg TROR godt jeg kan komme.
Skal lige se om jeg kan få skiftet vagten.

Er du okay? Din SMS virker ked af det? Skal jeg komme med det samme?”

T:
“Jeg er ok.
Men syg og afkræftet.
Og hjemme om en times tid.”

C:
“Jeg kommer i aften.
Aflys plan B og plan C.”

T:
“❤”

C:
“Anything for min tøs.”