Trådene samles

Det er en forunderlig oplevelse at bevidst bruge ens seksualitet som et led i ens egen selvudvikling.

Det er, i min optik, meget kort, én af de præmisser, man vælger til, når man dyrker BDSM.
Selvom jeg ikke er dom, er jeg ikke i tvivl om, at begge parter er 100% ens, når det kommer til det.

Derudover vælger man som sub at overlade ens seksuelle opdragelse til et andet menneske.
Og hvis det andet mennesker ikke ser eller tager imod ens overgivelse som den dyrebare gave, det er, så skal sub’en ikke et splitsekund overlade en skid til ham eller hende. Punktum.

Så hvordan ved man som sub, om den dominante overfor har forstået det?
Jeg spørger … for jeg ved det ikke.

Jeg har selv stået med hele min sårbarhed i udstrakt arm til et andet menneske. Og med fuld tillid til min modpart. Og hvor jeg tog fejl.

Jeg er et stolt og forfængeligt menneske – så den sved på selverkendelses-kontoen.

Men så alligevel … med min Herre, Den onde Chef, er jeg ikke det mindste i tvivl.
Jeg ved 100%, hvor jeg har ham.

Hvis jeg mærker efter helt nede i maven, har jeg ingen forbehold overfor ham.
Jeg véd, at han har mit bedste for øje, og aldrig kunne drømme om at skubbe mig hen et sted, jeg ikke selv havde lyst til at være.

Og den grad af tillid er i den grad ny for mig.

For lang tid siden, oprettede jeg et link til en side, der sælger BDSM-legetøj her på min blog.
Og jeg har et af deres halsbånd i min egen personlige legetøjskasse. Hvor den så har ligget siden.

At få et halsbånd på. Af en Herre.
Det stod for mig som det ypperste i en lang periode.
Af og til har jeg taget halsbåndet frem, og mærket tyngden og fornemmelsen af læderet omkring halsen. Og stille glædet mig …

Men så har jeg haft en lige så lang periode, hvor der har været kaotiske tilstande på flere områder i mit liv.
At være “ejet” føltes uoverskueligt. Og besværligt.
Så den tanke har været pakket langt væk.
I hvad der føles som meget, meget lang tid.

Men jeg vil fortælle, hvad min Herre bad om, forud for første gang, han kom på besøg hjemme i min bette lejlighed:

Han bad mig om at iføre mig mit røde halsbånd.
Og fortalte om en hund, han havde haft, som han gik tur med i en sytråd.

Pointen er denne:
At det er mig, der har lyst til at overlade min seksuelle opdragelse til ham.
At det er mig, der vælger ham til.
Han tilbyder sig faktisk blot.
For hvem af os ville ikke kunne knække en sytråd?

Men jeg valgte ham.
Og jeg husker med hele mit hjerte og hele min krop det øjeblik, hvor jeg stod klar i min lille entre.

Helt nøgen.
Med halsbåndet om halsen.
Og med en sytråd i hånden …

https://www.sadistenstoolbox.dk/sm-legetoj/783-laeder-halslaenke-med-ring.html?search_query=Halsband&results=42

Tid til lektier

Min Herre er en grundig mand. Han er en bevidst og eftertænksom mand. Og min Herre er en meget metodisk og konsekvent mand.
‘Old school’ har jeg hørt ham sige om sig selv.

Det betyder, at han går op i at opdrage sin tøs så det udfordrer og prikker til hende … lige dér, hvor hendes behov for det er størst.

Og han giver lektier for.
Lige nu er der to typer af hjemmeopgaver.

Den ene handler om klemmer.

Ganske almindelige tøjklemmer.

Første gang, jeg fik den type opgave var beskeden at sætte én i højre brystvorte og én i venstre skamlæbe. Lade sidde i 5 min. og så bytte side.
Det skulle jeg gøre 3 x dagligt i dagene op til et besøg.
Efterhånden med flere klemmer. Endte med at sidde med i alt 5 ad gangen. Altid med krydset ind over midteraksen i kroppen.

Jeg plejer at fortælle ham lidt om eftervirkningerne.
Og han plejer at spørge, om jeg har opdaget, hvorfor han gav mig lige netop den opgave.
Nogle gange har jeg …

Den anden type opgave, jeg får lektier for i, handler om orgasmekontrol.
Og hold nu kæft, hvor den flytter på noget mentalt for mig, den opgave.

Fordi jeg altid har kæmpet sådan med orgasmer, var det endt med altid at være en orgasme-jagt for mig. Og det uanset om jeg blot var i selskab med mig selv eller også andre. Med andre blev det kun sværere … eller helt umuligt.

Men at skulle onanere til grænsen. Helt til grænsen. Men uden at komme.
Det skift i fokus fra “jeg skal komme” til “jeg må IKKE komme” – jeg siger jer:
It makes a world of difference to me!


Lysten. Kroppen. Tilstedeværelsen.


Det hele føles nu mere intenst for mig.

Som jeg skrev i det første indlæg om Den onde Chef:
Han har virkelig vendt min verden på hovedet.
Og jeg har aldrig følt så tryg før.

A little thing called ‘selvværd’

Hej, jeg hedder M. Og jeg har lavt selvværd.

Det har fanme taget lang tid at erkende. Sådan helt uforbeholdent.
For jeg har, hånden på hjertet, set en lille smule ned på folk med lavt selvværd.
For selvfølgelig skal vi alle elske os selv … alt andet er jo bare dumt.
Jeg har selvfølgelig også irriteret mig hver eneste gang, nogle har blandet begreberne ‘selvværd’ og ‘selvtillid’.

Min selvtillid er nemlig i orden.
Jeg véd, jeg er en fremragende musiker. Og jeg ville kunne beskrive ned i detaljer lige præcis, hvad det er, der gør mig så dygtig til mit felt.

Men mit selvværd er en helt anden snak.
Mit selvværd er lavt, fordi jeg er perfektionist. Og fordi jeg er utrolig hård ved mig selv. Så jeg har haft en kraftig negativ stemme, der har skældt mig ud, siddende inde i mit hoved så længe, jeg kan huske.

Og stemmen er jævnligt upåvirket af, hvorvidt kritikken er berettiget eller ej.
Stemmen gør mig usikker.
Den onde chef kalder stemmen store M.

Og han har sagt, at jeg skal lære store M at være sød ved lille M.
Og jeg kan kun give ham ret.

Og træningen er allerede i fuld gang …

Nye toner

En ny spiller er trådt frem på banen.
Så ny, han i denne fortælling er den fremmede mand, NN.

Jeg var nede for at besøge ham i onsdags. Han havde inviteret mig på frokost.

Forinden havde vi snakket sammen. På Scor selvfølgelig. I et par uger, tror jeg.

Få gange opretholdes flowet i den skriftlige dialog, hvis man ikke også mødes i virkeligheden.
Sådan har jeg det.
Det var anderledes med den fremmede mand.

Og for første gang i laaaang havde jeg faktisk deciderede sommerfugle i maven, da 1. møde var aftalt, og jeg i dagene op til gik og tænkte på at skulle møde ham.

Jeg tror alle os på div. online fora, hvor mennesker mødes IRL, kender dette:
At have haft tilsyneladende virkelig god kemi på skrift.
Og så passer man bare ikke sammen overhovedet, når man endelig mødes.
De møder, hvor man 3 minutter inde i samtalen, uventet og skuffet tænker: “Tager han/hun ikke snart hjem? Er det snart slut, det her?”

Almindelig mangel på kemi, som selv de mest interessante og tiltrækkende kan – og vil – opleve.

Så jeg prøver aldrig at have forventningerne sat alt for højt, når jeg skal møde en for 1. gang.
Og det har jeg i forvejen svært ved at lade være med i alle mulige andre situationer også.
Jeg er god til at bygge ting unødigt op i mit hoved.
Med den fremmede mand var det sværere end normalt.

Onsdag mødte jeg ham så.
Og jeg vil faktisk ikke beskrive vores møde nærmere. I hvert fald ikke i konkreter.
Detaljerne fra den dag skal have lov at leve i kun hans og min erindring.

Derimod vil jeg forsøge at beskrive naturen af vores relation ved et uddrag af den korrespondence, der har været mellem ham og mig efterfølgende.
Vi havde snakket lidt om havet. Om naturens enestående egenskab til at få os mennsker til at føle os små og samtidig som en del af noget større. Blot ved at være der.
Storslået, smuk og indtagende.
Den fremmede mand havde lige været en tur ved havet med sine to hunde:

M:
Tag mig med en dag?

NN:
Vil gerne tage dig med. Både når det er voldsomt … og en sommerdag, hvor vi ligger nøgne og nyder det … Der er flere naturiststrande her indenfor en rimelig afstand.

M:
Meget gerne. Jeg er dog ikke god til at bare ligge og solbade.
Så er det jeg begynder at kede mig … og lave ballade.
Så du ville være nødt til at sørge for god underholdning …

NN:
Griner … Jeg vil ha min pik med, hr paddle, hvis du er rigtig heldig vil hr ousk nok oss med… Og så er der noget tilpas afkølet vand, du ka ryge ud i, ind imellem

M:
Rastløshed kommer nemt til mig. Men du har vist styr på at holde den i skak, lyder det til.
Strandtur it is!

Og hr pisk, I pressume.
Hvor mange haler?

NN:
En hale … Og den vil virkelig nyde at logre på og kysse din krop.
Synes ikke du virkede særligt rastløs i går – kan være det er mine pædagogiske evner

M:
Den skal du nok få at se, bare rolig.
Men ja, den side slapper også nemmere af i selskab med nogle end med andre. Så tak for det.

NN:
Velbekom dig tøs (der så jeg lige dine smukke øjne for mig … Som de glimtede, når min pik pressede sig op i/stødte op i/drillede din fisse)

M:
Jeg kunne godt li’ dine drillerier.

Og dine komplimenter … selvom jeg rødmer og bli’r 7 år.

NN:
Det ku’ jeg se i dine øjne.

For mig var det ikke komplimenter … men konstateringer … og tvivl ikke på at jeg til enhver tid står ved og mener, alt hvad jeg har sagt og skrevet.

M:
Det er jo derfor, jeg rødmer …

Vi har skrevet en del frem og tilbage siden, den fremmede mand og mig. Og talt i telefon et par timer.

Jeg har omdøbt ham til “Den onde Chef” i min telefonbog. Indtil videre.
Men det passer nu meget godt på ham.
Og han har på den korte tid, jeg har kendt ham, vendt min verden på hovedet.

Hej, jeg hedder M, og jeg er Den onde Chefs tøs.