Tøsetanker

Jeg skulle tage en Scor-pause.

Det stod klokkeklart.

Så det gjorde jeg … i hele 6 dage!
Hvabehar!

Derefter oprettede jeg en helt ny profil for at få en frisk start.
Med det fedeste nye nick. Helt anderledes skruet sammen i forhold til mit gamle nick og min gamle profil derinde (og det var ellers også en fed profil, hvis jeg selv skal sige det!)

Men det var faktisk et sidespor. Historien, jeg vil fortælle i dag, handler om noget helt andet:

Den handler om min første – og hidtil eneste – mentale orgasme.

Oplevelsen ligger vel ca. 3 år tilbage.
Min mor levede dengang … og jeg var stadig overbevist om, at jeg skulle blive gammel med mine ungers far.

Derudover undrede jeg mig for mig selv, og gik jævnligt og spekulerede på, hvornår livet mon rigtigt ville gå i gang?

Det var påske. Dengang var jeg kirkeligt ansat.
Og for en følsom musiker-sjæl som mig har det altid føltes meget voldsomt, langfredag at skulle spille noget af det sørgeligste og inderligste musik, jeg kender … for to dage senere, påskedag, det gladeste, festligste, mest sprudlende.

Super-krævende, super-fedt, super-givende og derfor er jeg super-basket ovenpå en påske, når jeg arbejder som kirkemusiker.

Lørdag aften – natten mellem langfredag og påskedag – dyrkede jeg sex i min gamle seng, i mit gamle hus, med mine ungers far.
Jeg husker ikke hvilket legetøj, men jeg brugte én eller anden form for vibrerende kvindeligt sexlegetøj, mens han rørte ved min fisse med sine fingre.
Spændingen og fornemmelserne i min krop byggede sig op, som alle der har prøvet at komme, kender.

Men forløsningen – orgasmen – føltes anderledes.
For den føltes mentalt. Og slet ikke fysisk.
All in my head.
Derudover akkurat som en “almindelig” klitorgasme … hva’ fuck det så end er …
Ligeså skøn, intens og forløsende.

Min ex stoppede op og kiggede på mig.
Jeg havde ikke sagt et ord.
“Hvad var det?” Med stor undren i stemmen.

Og jeg prøvede at beskrive min mentale orgasme, som jeg nu lige har gjort for jer.

Og hold kæft, hvor var den lækker!
Til dato en af de mest intense og mindeværdige af mine orgasmer.

Og mindet om den oplevelse … den skelsættende oplevelse, vil jeg faktisk kalde den … med netop en mand, jeg seksuelt slet ikke tændte på, men som jeg alligevel var mere end tryg ved, har lært mig lidt om, hvor bange jeg kan være … med den mængde af tryghed, jeg har bildt mig selv ind, jeg behøver.

Sex … god sex … gode orgasmer … god leg … alt det handler jo “blot” om at give slip, ikke forsøge at kontrollere – bare være i nuet og nyde.

Og at turde give slip handler om mod. Og at unde sig selv det godt.
Og ikke en skid andet.

Selv når jeg onanerer. Alene. I min lejlighed.
Så flygter en del af mig i selve orgasmeøjeblikket.
Jeg er pinligt bevidst om, at jeg ikke får “den fulde oplevelse” – og det piner mig.

Men erkendelsen er god for mig.
Og jeg er blevet rigtig meget bedre til at nyde rejsen derhen.

Det er godt!

Så derfor gik der 6 dage, før jeg ikke kunne undvære Scor længere.

… jeg er jo kun en tøs …