70

I dag ville min mor være fyldt 70.

Sådan er det.

Hendes storebror døde for et par uger siden.

Og selvom han var min yndlings-morbror, så tænkte jeg fra starten, at det var pænt af ham, at dø, så han kunne nå at være med til at fejre mor på hendes store, runde dag. Hvor end det så er …

Og selvom jeg kun havde én morbror, så var han altså min yndlings-morbror. Virkelig.
En særlig mand.
Som jeg vil savne af og til i resten af mit liv.

Da min mor døde, lærte jeg følgende:

Sorg er kærlighed, der bliver hjemløs for en stund.

Og alt det smukke, der var i mellem min mor og jeg forsvandt ikke. Ej heller mistede sin betydning.

Men mit forhold til min mor …
det skulle jeg omdefinere.

Og det tog tid.

Og nu er hun min skytsengel.

Tak, mor!