Arbeit macht frei

For et par uger siden sad jeg på en bænk ved en større legeplads i en lille oplands-landsby; lidt uden for den by, jeg bor i.
De to store var afleverede hos deres far, og den bette og jeg nød roen, men mærker begge også savnet af storebrødrene, når vi bare er ham og mig igen. Så vi var kørt på tur.

For et halvt år siden startede min ex og jeg en ny ordning med vores børn:
Han skulle have de to store på fuld tid. Og jeg den yngste. Weekenderne har vi haft alle tre unger på skift.

Ordningen er for deres skyld, og den fungerer heldigvis rigtig godt for dem.
Og på den måde også for mig.

Jeg er dog også gået fra at være mor til tre på halv tid – og dermed bare skulle være mig halvdelen af tiden.
Til nu kun at have tid for mig selv hver anden weekend.

Og det har absolut været en omvæltning. Min hverdag er igen vendt på hovedet.
Min frihed blev indskrænket, samtidig med at jeg skulle deale med at savne de to store væsentligt mere.
Forårets internationale begivenheder gjorde det så heller ikke nemmere at finde den nye rytme.
Men nu er jeg omsider ved at lande i en hverdag, hvor logistik, økonomi og familieliv ser ud til at gå op i en nogenlunde højere enhed.

Og jeg klapper mig selv på skuldrene jævnligt.
Fordi jeg stort set dagligt får krydset af på min ‘To-do’-liste og opdateret kalenderen.
Og jeg er en mere tjekket udgave af mig selv, end jeg har været i nærheden af før.

Denne sommer står på arbejde. For det har været dyrt at være musiker dette forår.

Men det er faktisk okay.
Jeg har længe sukket efter at have travlt. At få brudt rytmen med at dalre for mange af døgnets timer væk.

Det sidste halve års tid har jeg slikket sår. Og følt mig uendelig meget mere sårbar, end jeg normalt gør.

Men i de sidste uger har jeg mødt nye bekendtskaber for første gang i meeeeget lang tid.

Og det booster mit selvværd, kan jeg mærke.

Jeg bli’r stadig jævnligt ramt af den tomme følelse, hvor jeg føler, mit liv står stille, eller at jeg ikke gør et-eller-andet godt nok.

Og helt konkret er livets vej stadig fyldt med en masse knudrede omveje – for mig, at least.

Men for første gang i mit liv føler jeg, at jeg har fået installeret et system, der gør, at dagligdagen glider lidt nemmere, og hvor jeg faktisk lykkes med mere struktur. Og selvdisciplin.

Det booster også mit selvværd.

Så selvom bilen skal sælges, og jeg ikke får ferie før tidligst til efteråret, så er jeg godt gammeldags glad og tilfreds med, hvor jeg er lige nu.

Og afklaret og klar på at knokle røven ud af bukserne de næste par måneder.

Og ja; på nogle områder føler jeg mig mere fri.

Sådan!