Kært barn har mange navne?

Det var ham der, Bonus Herren, vi kom fra.

Vi begyndte at skrive sammen for en god måneds tid siden.
Han spurgte lidt nysgerrigt til min profiltekst inde på Scor.

Den har jeg formuleret lidt kryptisk.
Egentlig uden andre bagtanker, end at jeg synes, den beskriver mig meget godt.
Men den gør det faktisk også nemt at gennemskue, om de folk, der skriver til mig, har læst min profiltekst inden eller ej.

Det var tydeligt, at ham her havde.

Vi snakkede lidt om vores fælles nysgerrighed på BDSM, begyndte at udveksle fantasier og erfaringer, og jeg fortalte ham bl.a. om min tur rundt i byen med min Herre.

Sådan en start på en Scor-samtale er absolut ikke usædvanlig.

Jeg bemærkede dog, at han var særligt god til på skrift at formulere seksuelle fantasier, der tændte tøsen.

Og han tænder, som mig, også på leg i det offentlige, så det gjorde det selvfølgelig også nemt at “fodre” hans fantasier.

Der skete dog på et tidspunkt det, der nogle gange sker på Scor (jeg gætter: mest for kvinderne); nemlig at min indbakke blev oversvømmet med henvendelser.

Tendensen er større i ferier. Eller weekender.
Og i højere grad, jo varmere der er.
Jeg havde absolut ikke skænket det en tanke før; at der bare er tidspunkter, hvor fyre er mere liderlige end andre.
Men det virker sådan på Scor.

Og så sker der det, at folk som man ellers havde gang i en god dialog med, bliver skubbet ned på siden, så man ikke ser dem, når man kigger i indbakken.

Og nogle gange har jeg oplevet helt at have glemt relationen, når jeg omsider får gravet mig frem til dem.

Min kommende Bonus Herre havde jeg dog ikke glemt, så efter en 10 dages “udfald”, genoptog vi kontakten.

Vi havde begge lyst til at mødes, så vi blev enige om, at han skulle bede min Herre om udgangstilladelse.

Umiddelbart klinger det nok i manges ører lidt nedværdigende.
At skulle bede en Herre om lov.

Og det kan jeg egentlig godt forstå. Sådan har jeg også selv haft det.

Jeg mener, der er flere aspekter i det:

Først og fremmest er der en sikkerhed for mig i at vide, at et ekstra sæt øjne vurderer en profil, og tager en snak med vedkommende, før jeg mødes med ham.
Især når øjnene er fortrolig med “gamet” på Scor – og er af hankøn.

Og så er det også bare en del af legen. Ganske enkelt.

Det vælger enhver selvfølgelig altid selv, men min Herre og jeg blev hurtigt enige om den regel.

Det er en god måde for min Herre og jeg at udvikle vores relation på, når tiden ikke altid er til fysiske møder.

Han kommer fx til at vide meget mere om mine præferencer.
Og hele setup’et med at jeg skal spørge om lov, og sige pænt tak, når tilladelsen er givet, er med til at etablere det mentale spil; magtforholdet, mellem Herre og tøs.

Så der blev altså skabt kontakt mellem de to Herrer. Kandidaten fik sin tilladelse til at mødes med mig, og de to begyndte også at snakke lidt fantasier, kom min nye kandidat til at afsløre.

Jeg skrev, at jeg blev både spændt og nervøs ved tanken.
Og hans svar er faktisk en stor del af årsagen til, at han endte som min Bonus Herre: “Du skal aldrig være nervøs. Vi vil dig det godt.”

Havde den bemærkning stået alene, så havde det nok ikke været nok til at gennemskue, om intentionen fra hans side var reel nok.

Men han har faktisk mange guldkorn på skrift, synes jeg.
Og dér skinner hans empati og lune igennem.

Et par dage efter havde han egentlig en anden aftale, som han havde fortalt mig om, og som han var spændt på.
Den blev dog aflyst pga. sygdom, så da han, lidt ærgerlig, fortalte mig det, og da jeg ingen aftaler havde, blev et spontant møde hurtigt aftalt.

Under to timer senere hentede han mig.

Vi tog først ud til min mors grav, for det var den første lejlighed, jeg havde til det, efter den blev færdig.
Og det forstod han heldigvis godt.

Og jeg blev så glad, allerede da jeg spottede den på afstand, for den var mindst lige så smuk som på billedet!

Bagefter kørte vi til en hyggelig park, hvor vi gik en tur.
Jeg mærkede allerede da, at jeg slappede godt af i hans selskab.
Så det var også uden forbehold, at han blev inviteret med hjem.

Ca. 5 timer efter at han hentede tøsen, kørte han hjem igen – og tøsen havde fundet en ny legekammerat.

Min Herre havde på et tidspunkt bemærket, tørt – men lunt: “Jeg tror, han er vild.”
Det gav tøsen ham egentlig ret i.
Bonus Herren kan nemlig godt være ret streng!
Men som det var, da jeg mødte min Herre: Der er noget med kemien, der fungerer, og som giver mig tillid til ham.

Jeg kan stadig ikke beskrive det nærmere…

Og jeg bad min Herre om at få lov at bruge den nye fyr som en slags træner. Og det gav han lov til.

Men så kom det næste problem; trænerens titel!
Det viste sig at blive en større udfordring.

Han er jo ikke min Herre.
Men når vi leger sammen, er det et Herre-tøs setup, så det måtte titlen gerne afspejle.

Selvom det til sidst lykkedes, var det godt nok svært at blive enige.

Her er listen med forslag, vi var igennem, før vi fandt et, begge kunne li’:

– Unavngiven Herre
– Herre U
– Herre X
– X
– Master
– Herre 2
– Hjælpetræner
– Anal-mentoren
– Herren fiktiv
– Fiktiv Herre
– “Jeg-gider-da-ikke-være-en-Herre-selvom-jeg-er-det-alligevel”
– Og endda to forslag, der spillede på hans navn.

Men da først ordet Bonus Herre var kommet i spil, var der ingen tvivl, og det blev hurtigt vedtaget.

“Det er meget bedre end at hedde pap-Herre!”, konstaterede Bonus Herren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *