Stop

Nogle gange er vi så heldige, at vi står i en situation, hvor det eneste rigtige at gøre er at blive helt stille – og blot sige tak!

Mange mener, det var en statistisk usandsynlighed … men jeg er faktisk blevet gjort stum.

Og føler mig fyldt til randen af en taknemmelighed over det liv, jeg har fået i gave.

Jeg er ikke sådan fjollet lykkelig.
Uden hoved.

Jeg vil beskrive det som en grund-glæde.
En overbevisning om, at livet dybest set vil mig det godt.

Det betyder ikke et fravær at svære dage og hårde erfaringer i det liv, jeg stadig har tilgode.

De dage kommer for os alle.

Men jeg har fundet en dyb tro på, at der er lærdom at hente i selv de mørkeste stunder.

Lærdom for mig er lig med muligheden for et endnu rigere liv på den anden side.

Mange formulerer det på den måde, at kundskab og visdom er forbundet med smerte.
Som et nødvendigt onde

Det er måske rigtigt nok.
Vinklen har jeg dog altid undret mig over.

Denne vinkel kan jeg meget bedre li’:

De virkelig vise og kloge mennekser i verden har formået at lære – også af de svære oplevelser.

Fået skønheden til at vokse ud af sorgen.
Ikke for at dyrke det svære og gro fast der – men blot erkende, at hvis man i det mindste ikke prøver at finde en positiv erfaring midt i det smertelige …

I bedste fald har du taget en unødvendig omvej, i min optik.

At være i sorg og acceptere dens måde at bearbejde på er benhårdt arbejde.

Efterlader den dig klogere, så var den aldrig forgæves.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *