Perspektiv

Perspektiv er en sær størrelse.
Jeg sad her i dag og læste nogle af mine første indlæg fra for lidt over et år siden.

Jeg fandt et indlæg, morgenbolletøsen havde skrevet, hvor hun undrede sig over, hvor meget hun nød uforpligtende sex.

Sådan havde jeg det for et år siden.
Og jeg fik prøvet nogle fede ting af, uden at gøre egentlig skade på mig selv, og som jeg ikke ville have været foruden.
Fx kørte jeg hen til et hotel en onsdag aften forrige sommer en time fra min lejlighed, knaldede to gange med en fyr, jeg havde mødt online og ellers kun havde talt i telefon med en enkelt gang – og kørte derefter tilbage til min lejlighed i min bette bil.

Jeg er også meget opmærksom på – og taknemmelig for – hvor heldig, jeg har været.

Jeg har sat mig selv i situationer, hvor fyrene nemt kunne have misbrugt det, havde “mine fyre” været farligere typer.

Og min erkendelse omkring casual sex er langt fra heller den samme, den dag i dag.
Det har endda intet med mænds potentielle fysiske overmagt at gøre.

Jeg kan ikke med uforpligtende sex. Punktum.
Jeg vil favnes & favne hele vejen rundt. I enhver relation jeg har.
Så besværlig insisterer jeg faktisk på at være.
Jeg ville simpelthen miste kontakten til mig selv, hvis jeg dyrkede det uforpligtende (all heart, remember?)

Sammen med C har jeg dog haft en håndfuld gode oplevelser med flere i sengen.
Men i det setup forholdt jeg mig kun til de øvrige parter som hans og mit legetøj.

Så lige i den situation bortfaldt mit behov for en emotionel og intellektuel tænding fuldstændig.

Det handlede om spillet mellem master&luder. Ikke spor andet.
Og det spil nød jeg!

Men for et år siden undredes jeg over den “gamle” M.

Nu undres jeg over hende fra for et år siden … og jeg glædes samtidigt med.

For det med udvikling er så svært at mærke selv.

Jeg har spillet klaver i mere end 30 år.
Og har jævnligt gennem årene brugt det trick, at finde et stykke frem, jeg havde spillet for flere år tilbage, for netop at mærke, at det føltes nemmere for fingrene nu, og at jeg rent faktisk VAR blevet en bedre pianist, siden første gang jeg spillede stykket.
For den udvikling sker for det meste så gradvist, at det kan være svært at få øje på ens egen progression.

Åbenbart er det det samme med personlig udvikling for mig.
For jeg fik nemlig akkurat samme aha-oplevelse, da jeg tidligere læste “gamle” blogindlæg.

Hold kæft, hvor har jeg alligevel meget lettere ved at mærke mig selv i dag – bare ift. for et år siden.
Og jeg tager bedre valg for mig selv.

Og hvor er jeg god til at glemme at klappe mig selv på skulderen for det.

For jeg har netop bevidst arbejdet mig i den retning, og nu begynder jeg faktisk selv at kunne se tydelige resultater.

Mit humør er mere stabilt. Grundglæden føles nærmere. Lykken egentlig ikke, men den har heller aldrig været målet for mig.

Målet er et rigt liv.
Med store oplevelser og store følelser.
Og masser af kærlighed!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *