Nye toner

En ny spiller er trådt frem på banen.
Så ny, han i denne fortælling er den fremmede mand, NN.

Jeg var nede for at besøge ham i onsdags. Han havde inviteret mig på frokost.

Forinden havde vi snakket sammen. På Scor selvfølgelig. I et par uger, tror jeg.

Få gange opretholdes flowet i den skriftlige dialog, hvis man ikke også mødes i virkeligheden.
Sådan har jeg det.
Det var anderledes med den fremmede mand.

Og for første gang i laaaang havde jeg faktisk deciderede sommerfugle i maven, da 1. møde var aftalt, og jeg i dagene op til gik og tænkte på at skulle møde ham.

Jeg tror alle os på div. online fora, hvor mennesker mødes IRL, kender dette:
At have haft tilsyneladende virkelig god kemi på skrift.
Og så passer man bare ikke sammen overhovedet, når man endelig mødes.
De møder, hvor man 3 minutter inde i samtalen, uventet og skuffet tænker: “Tager han/hun ikke snart hjem? Er det snart slut, det her?”

Almindelig mangel på kemi, som selv de mest interessante og tiltrækkende kan – og vil – opleve.

Så jeg prøver aldrig at have forventningerne sat alt for højt, når jeg skal møde en for 1. gang.
Og det har jeg i forvejen svært ved at lade være med i alle mulige andre situationer også.
Jeg er god til at bygge ting unødigt op i mit hoved.
Med den fremmede mand var det sværere end normalt.

Onsdag mødte jeg ham så.
Og jeg vil faktisk ikke beskrive vores møde nærmere. I hvert fald ikke i konkreter.
Detaljerne fra den dag skal have lov at leve i kun hans og min erindring.

Derimod vil jeg forsøge at beskrive naturen af vores relation ved et uddrag af den korrespondence, der har været mellem ham og mig efterfølgende.
Vi havde snakket lidt om havet. Om naturens enestående egenskab til at få os mennsker til at føle os små og samtidig som en del af noget større. Blot ved at være der.
Storslået, smuk og indtagende.
Den fremmede mand havde lige været en tur ved havet med sine to hunde:

M:
Tag mig med en dag?

NN:
Vil gerne tage dig med. Både når det er voldsomt … og en sommerdag, hvor vi ligger nøgne og nyder det … Der er flere naturiststrande her indenfor en rimelig afstand.

M:
Meget gerne. Jeg er dog ikke god til at bare ligge og solbade.
Så er det jeg begynder at kede mig … og lave ballade.
Så du ville være nødt til at sørge for god underholdning …

NN:
Griner … Jeg vil ha min pik med, hr paddle, hvis du er rigtig heldig vil hr ousk nok oss med… Og så er der noget tilpas afkølet vand, du ka ryge ud i, ind imellem

M:
Rastløshed kommer nemt til mig. Men du har vist styr på at holde den i skak, lyder det til.
Strandtur it is!

Og hr pisk, I pressume.
Hvor mange haler?

NN:
En hale … Og den vil virkelig nyde at logre på og kysse din krop.
Synes ikke du virkede særligt rastløs i går – kan være det er mine pædagogiske evner

M:
Den skal du nok få at se, bare rolig.
Men ja, den side slapper også nemmere af i selskab med nogle end med andre. Så tak for det.

NN:
Velbekom dig tøs (der så jeg lige dine smukke øjne for mig … Som de glimtede, når min pik pressede sig op i/stødte op i/drillede din fisse)

M:
Jeg kunne godt li’ dine drillerier.

Og dine komplimenter … selvom jeg rødmer og bli’r 7 år.

NN:
Det ku’ jeg se i dine øjne.

For mig var det ikke komplimenter … men konstateringer … og tvivl ikke på at jeg til enhver tid står ved og mener, alt hvad jeg har sagt og skrevet.

M:
Det er jo derfor, jeg rødmer …

Vi har skrevet en del frem og tilbage siden, den fremmede mand og mig. Og talt i telefon et par timer.

Jeg har omdøbt ham til “Den onde Chef” i min telefonbog. Indtil videre.
Men det passer nu meget godt på ham.
Og han har på den korte tid, jeg har kendt ham, vendt min verden på hovedet.

Hej, jeg hedder M, og jeg er Den onde Chefs tøs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *