Mig og mine mænd

Jeg har altid været en meget piget pige.
Leget med pigelegetøj på en pigeagtig måde. Samlet på brevpapir. Leget med barbiedukker.
Udover min børnehave-kæreste, legede jeg absolut kun med piger.
Og altid kun pigelege.

Senere gik jeg til kirkekor – med piger. Spillede klaver – med piger. Og holdt mig langt væk fra fodbold.

Drengevenner havde jeg ikke.

Til gengæld forstod jeg heller ikke piger.
Ikke rigtigt.
Jeg kan tydeligt huske lejrturen til Fuglsøcentret i slutningen af 6. klasse, sammen med parallelklassen.

Jøsses, nogle gimper.
Alle de intriger, der var … og tøser, der i en lind strøm skiftedes til at tude.
I alle mine teenageår stod jeg ofte, målløst, og tavst, undrende og observerede på sidelinjen.

Så havde jeg mine år i lange, monogame forhold.
I det sidste kom mine tre unger til.
Alle tre er drenge.

Og alle tre har leget drengelege.
Med deres drengelegetøj.
På deres drengefacon.

Jeg stod ofte og tænkte: “Guuuud. Kan sådan én også bruges på den måde?”, når de var igang med vilde lege med motorer og guns og larm og skrål.

Og jeg har nydt det. Og lært meget af det.

Efter min skilsmisse er stort set kun drengevenner kommet til.
Både de venskabelige og de mere seksuelle relationer.

Jeg gik til en rigtig god psykolog også efter skilsmissen.
Og han sagde direkte, at jeg på nogle områder minder mere om en mand i min måde at tænke og processe på. Jeg er meget konkrettænkende.

Jeg har blankt erkendt, at jeg ofte fatter kvinder lige så dårligt, som jeg gjorde i 6. klasse, selvom jeg nu har rundet det 4. skarpe hjørne.
De få veninder, jeg har, er de, der har hængt ved siden ungdommen.
Resten er mænd.

Og jeg nyder mine mænd.
Virkelig!
Deres rationelle hjerner, ligefremme sind og no bull shit attituder.

Den befriende ærlighed kræver jeg nu i alle mine relationer.
For mig personligt kan mænd bare noget særligt.

Tag nu en mand som A.
Som jeg mødte via Scor.
Senere fejrede jul med.
Og som jeg er endt med at betragte som en form for selvvalgt familie her i mit voksenliv.

Hans ord til mig, sidst vi var sammen uden bettemanden, var:
“Det er godt til mig, at have dig at passe på ind i mellem”

Det er ligeså godt for mig, at lade mig passe på af netop en mand som A, ind i mellem.

Han er den, jeg snakker om sex med. Mere frit end jeg gør med nogen anden relation, jeg har.
Og jeg tror ikke, der er er ret meget om mine kinks, han ikke kender til.
Jeg kender sandelig også en del til hans.
Han er den, der kan give en krammer, som ingen anden.
Han er en, jeg deler kreative processer med.
Han gi’r mig lov til at hælde galde ud over klaphatte ind i mellem.
Det bliver dog sjældnere og sjældnere nødvendigt. Heldigvis.
Han er manden, jeg trygt sover i ske med. Lader passe mit barn.

Han føles dyrebar.

Den tillid og fortrolighed, A og jeg deler, ved jeg, vi begge drager enormt stor glæde og gavn af.
Og min søn har fået endnu én i sit liv, som holder af ham, og vil ham det bedste.

Det er nok den bedste gave, A har givet mig.

Tribute til dig, A.
Du har simpelthen gjort dig uundværlig.

2 Replies to “Mig og mine mænd”

  1. Super interessant og fængslende blog 🙂 Tak for det!

    Skriv gerne en hilsen på SCOR – True North (parprofil) – eller på mailen 😉

    God weekend ønskes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *