At mærke efter

Det er efterhånden nogle måneder siden, jeg flyttede fra min ex.

I starten var min hjerne konstant på overarbejde.
Der var ingen rutiner eller ‘plejer’ at hægte noget som helst op på.
Alle erfaringer var nye.

Efterhånden er de nye rutiner og livet som singlemor også blevet hverdag – og mere velkendt.

Jeg er begyndt at dele mit liv op i kasketter:
Arbejds-kasketter, tøs-kasketter osv.
De dage, hvor jeg fx har mor-kasketten på, øver jeg mig i at fokusere på “bare” at være mor.

Og det er svært for mig.
Det har det altid været.

Mine tanker vandrer ofte, og jeg afledes rigtig nemt.
Uanset situationen.

Tankemylder har jeg altid haft svært ved at håndtere, og det kan betyde dage, hvor tankerne kører i ring for mig.

Det er også en af årsagerne til, at jeg netop bevidst har fravalgt en decideret kæreste.

Jeg har omsider lært at få sat ord på de mekanismer i mig, som jeg har det sværest med.
Mekanismer, der har irriteret mig – lige så langt tilbage, jeg kan huske.

Og jeg VIL lære at slutte fred med dem. Jeg tror endda, det er nødvendigt for mig.
Og det kræver ro, enkelhed og struktur.

Samtidig med at jeg har skullet finde mine ben som singlemor og tøs, har jeg været igennem nogle forhandlinger med min arbejdsgiver, da bl.a. jeg gerne ville ændre på mine arbejdstider.

Det har selvfølgelig øget til “støjen på linjen”, men aftalerne er heldigvis på plads nu.

Tøsen gav jeg ret meget frirum.
Næsten fra jeg flyttede fra min mand og indtil nu.

Hun har givet mig mange spændende oplevelser og kontakt til nogle mennesker, som virkeligt beriger mit liv.
Også udenfor sengen.
Mennesker, der er nysgerrige, interesserede, og som har noget på hjerte.

Men jeg har alligevel måttet træffe en beslutning, jeg faktisk ikke havde set komme:
Jeg sætter mit Scor-liv lidt på pause.

Det er dog ikke det samme, som at sætte tøsen på pause.

Lige nu har jeg valgt kun at ses med to mænd fra Scor:
Min Herre og min bonus Herre.
(Bonus Herren skal jeg nok præsentere – men han skal have sit eget indlæg 😉)

Netop fordi der nu er faldet mere ro på, så har jeg kunnet mærke, at min hjerne processer.
Og der er rigtig meget, der skal processes.

Jeg er stadig i sorg.
I 2017 sagde jeg farvel til både min mor og mit ægteskab.

Jeg har vendt min tilværelse på hovedet i løbet af ganske få måneder – personligt, såvel som professionelt.

Og selvom mine grænser endnu ikke er blevet overtrådt af tøsens legekammerater, så har jeg ikke tillid til, at jeg selv kan mærke dem 100% lige nu, når der sker så meget andet i hovedet også.

Jeg ved ikke, hvad I andre tøser derude gør, men jeg tør i hvert fald ikke nærme mig de mere grænsesøgende setups.

Min praktiske erfaring med BDSM er stadig ret lille.

Og som min meget kloge veninde siger, så har jeg jo masser af tid til at få prøvet de ting af, jeg gerne vil.

Herren og bonus Herren har jeg valgt, fordi min oplevelse med de to har været, at de intuitivt har en fornemmelse for mine grænser, hvilket har givet mig rigtig stor tillid til dem.

Så jeg behøver ikke selv tænke så meget, når jeg er sammen med dem.

Jeg kæmpede dog med beslutningen et par dage.
Tøsen valgte faktisk at give mig modspil.

Hun mente så klart, at det var noget fis, at hun skulle tage den med ro, når det nu gik så godt!

Hun fik ikke sin vilje.
Det vil være svært at komme godt tilbage fra en overskredet grænse.
Jeg tør ikke!

Og så har tøsen også godt at ikke at skulle bestemme altid.

Det vil min Herre og bonus Herre give mig ret i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *