Tid til lektier

Min Herre er en grundig mand. Han er en bevidst og eftertænksom mand. Og min Herre er en meget metodisk og konsekvent mand.
‘Old school’ har jeg hørt ham sige om sig selv.

Det betyder, at han går op i at opdrage sin tøs så det udfordrer og prikker til hende … lige dér, hvor hendes behov for det er størst.

Og han giver lektier for.
Lige nu er der to typer af hjemmeopgaver.

Den ene handler om klemmer.

Ganske almindelige tøjklemmer.

Første gang, jeg fik den type opgave var beskeden at sætte én i højre brystvorte og én i venstre skamlæbe. Lade sidde i 5 min. og så bytte side.
Det skulle jeg gøre 3 x dagligt i dagene op til et besøg.
Efterhånden med flere klemmer. Endte med at sidde med i alt 5 ad gangen. Altid med krydset ind over midteraksen i kroppen.

Jeg plejer at fortælle ham lidt om eftervirkningerne.
Og han plejer at spørge, om jeg har opdaget, hvorfor han gav mig lige netop den opgave.
Nogle gange har jeg …

Den anden type opgave, jeg får lektier for i, handler om orgasmekontrol.
Og hold nu kæft, hvor den flytter på noget mentalt for mig, den opgave.

Fordi jeg altid har kæmpet sådan med orgasmer, var det endt med altid at være en orgasme-jagt for mig. Og det uanset om jeg blot var i selskab med mig selv eller også andre. Med andre blev det kun sværere … eller helt umuligt.

Men at skulle onanere til grænsen. Helt til grænsen. Men uden at komme.
Det skift i fokus fra “jeg skal komme” til “jeg må IKKE komme” – jeg siger jer:
It makes a world of difference to me!


Lysten. Kroppen. Tilstedeværelsen.


Det hele føles nu mere intenst for mig.

Som jeg skrev i det første indlæg om Den onde Chef:
Han har virkelig vendt min verden på hovedet.
Og jeg har aldrig følt så tryg før.

A little thing called ‘selvværd’

Hej, jeg hedder M. Og jeg har lavt selvværd.

Det har fanme taget lang tid at erkende. Sådan helt uforbeholdent.
For jeg har, hånden på hjertet, set en lille smule ned på folk med lavt selvværd.
For selvfølgelig skal vi alle elske os selv … alt andet er jo bare dumt.
Jeg har selvfølgelig også irriteret mig hver eneste gang, nogle har blandet begreberne ‘selvværd’ og ‘selvtillid’.

Min selvtillid er nemlig i orden.
Jeg véd, jeg er en fremragende musiker. Og jeg ville kunne beskrive ned i detaljer lige præcis, hvad det er, der gør mig så dygtig til mit felt.

Men mit selvværd er en helt anden snak.
Mit selvværd er lavt, fordi jeg er perfektionist. Og fordi jeg er utrolig hård ved mig selv. Så jeg har haft en kraftig negativ stemme, der har skældt mig ud, siddende inde i mit hoved så længe, jeg kan huske.

Og stemmen er jævnligt upåvirket af, hvorvidt kritikken er berettiget eller ej.
Stemmen gør mig usikker.
Den onde chef kalder stemmen store M.

Og han har sagt, at jeg skal lære store M at være sød ved lille M.
Og jeg kan kun give ham ret.

Og træningen er allerede i fuld gang …

Nye toner

En ny spiller er trådt frem på banen.
Så ny, han i denne fortælling er den fremmede mand, NN.

Jeg var nede for at besøge ham i onsdags. Han havde inviteret mig på frokost.

Forinden havde vi snakket sammen. På Scor selvfølgelig. I et par uger, tror jeg.

Få gange opretholdes flowet i den skriftlige dialog, hvis man ikke også mødes i virkeligheden.
Sådan har jeg det.
Det var anderledes med den fremmede mand.

Og for første gang i laaaang havde jeg faktisk deciderede sommerfugle i maven, da 1. møde var aftalt, og jeg i dagene op til gik og tænkte på at skulle møde ham.

Jeg tror alle os på div. online fora, hvor mennesker mødes IRL, kender dette:
At have haft tilsyneladende virkelig god kemi på skrift.
Og så passer man bare ikke sammen overhovedet, når man endelig mødes.
De møder, hvor man 3 minutter inde i samtalen, uventet og skuffet tænker: “Tager han/hun ikke snart hjem? Er det snart slut, det her?”

Almindelig mangel på kemi, som selv de mest interessante og tiltrækkende kan – og vil – opleve.

Så jeg prøver aldrig at have forventningerne sat alt for højt, når jeg skal møde en for 1. gang.
Og det har jeg i forvejen svært ved at lade være med i alle mulige andre situationer også.
Jeg er god til at bygge ting unødigt op i mit hoved.
Med den fremmede mand var det sværere end normalt.

Onsdag mødte jeg ham så.
Og jeg vil faktisk ikke beskrive vores møde nærmere. I hvert fald ikke i konkreter.
Detaljerne fra den dag skal have lov at leve i kun hans og min erindring.

Derimod vil jeg forsøge at beskrive naturen af vores relation ved et uddrag af den korrespondence, der har været mellem ham og mig efterfølgende.
Vi havde snakket lidt om havet. Om naturens enestående egenskab til at få os mennsker til at føle os små og samtidig som en del af noget større. Blot ved at være der.
Storslået, smuk og indtagende.
Den fremmede mand havde lige været en tur ved havet med sine to hunde:

M:
Tag mig med en dag?

NN:
Vil gerne tage dig med. Både når det er voldsomt … og en sommerdag, hvor vi ligger nøgne og nyder det … Der er flere naturiststrande her indenfor en rimelig afstand.

M:
Meget gerne. Jeg er dog ikke god til at bare ligge og solbade.
Så er det jeg begynder at kede mig … og lave ballade.
Så du ville være nødt til at sørge for god underholdning …

NN:
Griner … Jeg vil ha min pik med, hr paddle, hvis du er rigtig heldig vil hr ousk nok oss med… Og så er der noget tilpas afkølet vand, du ka ryge ud i, ind imellem

M:
Rastløshed kommer nemt til mig. Men du har vist styr på at holde den i skak, lyder det til.
Strandtur it is!

Og hr pisk, I pressume.
Hvor mange haler?

NN:
En hale … Og den vil virkelig nyde at logre på og kysse din krop.
Synes ikke du virkede særligt rastløs i går – kan være det er mine pædagogiske evner

M:
Den skal du nok få at se, bare rolig.
Men ja, den side slapper også nemmere af i selskab med nogle end med andre. Så tak for det.

NN:
Velbekom dig tøs (der så jeg lige dine smukke øjne for mig … Som de glimtede, når min pik pressede sig op i/stødte op i/drillede din fisse)

M:
Jeg kunne godt li’ dine drillerier.

Og dine komplimenter … selvom jeg rødmer og bli’r 7 år.

NN:
Det ku’ jeg se i dine øjne.

For mig var det ikke komplimenter … men konstateringer … og tvivl ikke på at jeg til enhver tid står ved og mener, alt hvad jeg har sagt og skrevet.

M:
Det er jo derfor, jeg rødmer …

Vi har skrevet en del frem og tilbage siden, den fremmede mand og mig. Og talt i telefon et par timer.

Jeg har omdøbt ham til “Den onde Chef” i min telefonbog. Indtil videre.
Men det passer nu meget godt på ham.
Og han har på den korte tid, jeg har kendt ham, vendt min verden på hovedet.

Hej, jeg hedder M, og jeg er Den onde Chefs tøs.

Klaphat: Tja … Kvinde: Tja …

Nogle gange starter det bare skidt:

K: Kan du li’ massage?

M: Kommer sandelig an på mange ting.

K: På hvad?

M: Massage gives & nydes i min optik i to situationer:

1) Mellem professionel og kunde. I dette tilfælde yder kunden en økonomisk modydelse til den professionelle.

2) Mellem to mennesker i en forudindgået, etableret relation. I dette tilfælde yder den ene part den anden ydelsen som en oprigtig omsorgshandling.

Hvorfor spørger du?

K: bare glem det smartass!!!!!

Og så blacklistede han mig …

… tja … jeg kunne selvfølgelig have svaret ham, at i det andet scenarie, ville der statistisk set sandsynligvis også være en bagtanke hos den, der yder massagen. Altså omsorgshandlingen. Det kunne være et ønske om at få massage til gengæld. Et gratis, hjemmelavet måltid mad. En sludder over en kop kaffe. Han/hun kunne – most likely – også nemt have en seksuel bagtanke.

Så dybt i snakken og refleksionen omkring massage-debatten nåede gutten og jeg nu ikke. Men sådan er det også på Scor.

En verden for sig selv. Med klaphatte, brogede, åbne mennesker og en hel masse … tja …

Klaphat: 0 Kvinde: Tja …

K: Man bliver fristet af dig.

(Ikke en ualmindelig henvendelse. Og de aftener, jeg i forvejen overspringshandler på Scor, går jeg nogle gange ind og tjekker de skrivendes profiler.
Det gjorde jeg denne aften med denne specifikke klaphat.

Så jeg svarede ham derfor.)

M: Hmmm… ikke den værste profiltekst herinde, må jeg tilstå …

K: Hvad er du på jagt efter?

M: Fanme et svært spørgsmål.
Jeg er på jagt efter det uventede. Efter eventyret. Ikke nogle specifikker … af princip.

K: Det lyder jo i bund og grund ret simpelt – en dejlig oplevelse med god sex, dejligt grin, god kemi:-)

M: Præcis. Sex skulle gerne være en leg, der opstår i nuet. Hvad søger du herinde?

(Her må jeg bemærke, at indtil nu betragtede jeg samtalen som god, interessant … og mit jagtinstinkt rørte så småt på sig. Så langt så godt …)

K: En dejlig oplevelse

K: Leder du efter en fræk og sød sexpartner?

K: Tænder du på det dominante?

K: Har du en Herre?

(At this point, honestly:
Episoden ligger et stykke tid tilbage, og jeg kan huske, jeg sad i sofaen hjemme hos C.
Og blev mere og mere paf – som K’s velmenende beskeder tikkede ind.
Og tilsidst overlod jeg min telefon til C. Så næste besked er hans ord. Tak, C.)

M: Hej med dig. 
Jeg kan desværre ikke mærke en attraktion. Jeg leder ikke efter en herre, og jeg ville aldrig give den position til nogen, jeg endnu ikke havde mødt. 
Et godt råd: Tænd hendes hjerne, så følger fissen med.

K: Hvad er du på udkig efter?
Blid dominans?

(For helvede. Hvornår hører du efter???)

M: Jeg har ikke lyst til yderligere kontakt med dig.
Held og lykke med jagten herinde

K: Hmm

(Og så troede jeg – ja, så optimistisk tillod jeg mig at være – at denne specifikke klaphat havde hørt efter. Omsider. Men to uger efter:)

K: Brænder du indvendig efter dejlig sex?

Og så blacklistede jeg ham.

Eitherway

Jeg elsker, at jeg har venner som A.

Selvom han og jeg aldrig har knaldet, så har den fysiske tiltrækning mellem ham og mig ligeledes heller aldrig været til at tage fejl af.

For nogle dage siden ringede jeg til manden.
M: Jeg har lige et spørgsmål.
A: Fyr løs.
M: Jeg kunne rigtig godt tænke mig at afprøve den fysiske del af vores relation. Uden at der går BDSM i den.
A: Jeg tror, jeg ved præcis, hvad du mener.
Det vil jeg gerne.

4 dage efter, ca., var vi sammen.
Ikke fysisk endnu.
Men uanset hvor relationen mellem A og mig føres hen, når vi tager det skridt, er jeg ikke nervøs for, om jeg mister ham som ven. Eitherway er det scenarie ikke en mulighed.

Han og jeg har stået vores prøve i venskabsdelen af vores relation.

Der er stadig for mange forskelligheder mellem os, til at jeg ville turde afsøge BDSM med A.

Men jeg glæder mig virkelig til at være nøgen med manden.
Og koncentrere mig om blot at nyde det.

Lade mine tanker distrahere af nonner, lektier, daddy, job, møder, trekanter, smukke veninder, nye og gamle Scor-møder.

Og lige dér lade A, måske, være Dom, og sige:
“M – hold kæft”. Hvem ved?

New beginnings? Dét tror jeg på!

Kardemomme

Hvorfor fik jeg ikke sagt fra for længe siden?

Hvorfor endte jeg (igen) der, hvor jeg pleasede dig på bekostning af mig selv?

Tja …
Jeg havde åbenbart ikke lært det de andre gange.

Jeg ved ikke … noget føles anderledes denne gang. Større, vildere – men også meget bedre og mere solidt funderet.

Så jeg skal sige farvel, C.
Igen.

Jeg håber ikke, det bli’r et permanent farvel, for jeg håber oprigtigt, at det vil lykkes os at etablere et venskab ud af askerne af vores parløb.
Når den følelsesmæssige binding har sluppet lidt af sit greb, gør jeg i hvert fald gerne forsøget.

Du er en rigtig dejlig mand. Det ved du. Og du fylder meget.
Og for det meste passer det mig fint.

Det er ikke mange gange, du har set mig knust.

Jeg forstår, tror jeg også, mekanismerne i dig, der gør, at du ikke fik øje på mig og min tilstand den dag.
Det er okay.

Den dag sårede du mig mere end nogen anden nogensinde før i mit liv har gjort.
I hvert fald i mit voksne liv.
Og du så det slet ikke selv.
Det var så surrealistisk.

Jeg brugte NOGLE dage på at være vred på dig.

Det ved du godt allerede.

Og en onsdag – hvor regnen faldt tungt – kom erkendelsen om, at jeg absolut intet kan gøre, for at ændre den mekanisme i dig.
Og at jeg skal stoppe med at prøve, og heller ikke forvente du selv ændrer den.

Det ville faktisk ikke overraske mig, hvis du ikke kan ændre den.
Som sagt tror jeg, jeg forstår baggrunden for mekanismen. Og i det lys er din reaktion både menneskelig og forståelig.

Og samtidig en dealbreaker for mig. Så jeg siger kardemomme.
Stop!

Med Heraklits ord: “nogle venskaber kan vi spejle os i, andre ikke – og så må vi gå”

All heart, husk det, C.
Det er mig i en nøddeskal.

Jeg ville ikke ændre en hujende fis på logistikken i vores forhold.
At du er jordens største slut. Og at jeg ikke er meget bedre.

Jeg har helt oprigtigt sluttet fred med det polyamorøse forhold og dets særlige træk og udfordringer.

Jeg er heller ikke usikker på den forbindelse og den tiltrækning, vi to har.
Magneten, der har trukket dig og mig mod hinanden gang på gang det sidste års tid.

Dengang du ringede til mig. Og stod ved min dør 15 min senere.
Iført jakkesæt.
Og dansede som Mick Jagger i mit køkken.
Fuck, du gjorde mig våd den dag!

Dengang vi kørte i swingerklub sammen.
Du fik mig til at køre. Jeg forsøgte at få gang i lidt musik og indstille temperatur. Usual stuff …
Og du panikkede. Bare fordi jeg ikke kan multitaske.
Og jeg sænkede farten. Og radioen blev slukket.
Og vi snakkede i stedet for.

Alle vores mange nætter med snak.

Dengang vi nærmede os hinanden et stort skridt, fordi jeg satte Sting’s “Ten summoner’s tales” på anlægget.

Dengang du efterlod en øl på min mors grav.
Og jeg spillede for dig på orglet i kapellet.

Dengang jeg fik et opkald, mens jeg var på besøg hos dig. Som sikrede mig et ekstra ugentligt gig.
Jeg fandt dig bagefter i din sofa, hvor du sad og græd.
Af glæde over, at det gik mig godt.

Dengang du åbnede døren, og udenfor stod en ung nonne med biblen i hånden og tilbød frelse.

Vores skøre byture, der altid ender med nye bekendtskaber – samt endnu et godt eventyr til C&M’s bunke.

Dengang vi sammen forførte min studieveninde. Den nat var magisk!

Men:
Jeg vil også bare have flow i den emotionelle binding til den mand, jeg skal indgå i et parforhold med. Dom/sub/tøs/Herre/master/luder … de er alle blot fancy titler.

Jeg er all heart.
Og du beskytter dit.

Den relation vi to kunne have haft, hvis du havde turdet det.
Tabet af den sørger jeg over. Jeg synes, det er ærgerligt. Os to sammen var noget særligt.

Så farvel, C: Elsker, dom, mand … daddy!
Og på gensyn, C: makker, wingman, ven og mand.

M/

New beginnings

Der har været stille fra mig her på bloggen i lang tid.

C kom med en del af forklaringen med sit indlæg i går – men det er slet ikke hele historien.

For at starte med slutningen, så er jeg pt sygemeldt. Og jeg har stunder, hvor jeg slet ikke kan få øje på mit næste skridt.

Jeg er stadig også glad. Nyder mine unger, at jeg har et ret godt netværk af mennesker, der holder af mig, dage med sommervejr – og ikke mindst: At C og jeg har fundet hinanden igen. I en ny relation, som er i meget bedre balance end den, vi havde inden vores break.

I starten af maj stoppede jeg med et arbejde, jeg ellers er rigtig god til, og som jeg har haft i næsten 10 år. Jeg sagde selv op, for på trods af mine evner i det fag, at jeg havde skønne kolleger, og at jeg holdt af en del af mine arbejdsopgaver, mistrivedes jeg i stillingen. Og det havde jeg gjort i mere end to år. Så jeg måtte tilsidst sige farvel.

Jeg fandt et andet arbejde – udenfor min branche. I starten var det både svært – men også givende – at stifte bekendtskab med en hel ny branche. Men hen over sommeren blev mit overblik mindre og min hukommelse ringere. På en god dag følte jeg mig middelmådig til mit arbejde. Jeg er vant til at være rigtig god til det, jeg arbejder med. Og jeg kan bare ikke med middelmådighed, må jeg erkende. Jeg er perfektionist og har brug for at brillere. Selvfølgelig ikke i alt, hvad jeg foretager mig, men generelt har jeg en ret høj standard for mig selv. Og selvom den standard kan være svær at danse med, så sætter jeg stor pris på den (deri ligger nemlig også mit drive).

I forrige uge måtte jeg erkende, at jeg simpelthen havde stres. Erkendelsen kom brat, og jeg måtte sygemelde mig.

Og nu hvor arbejde ikke stresser mig, spekulerer jeg på, om jeg i virkeligheden har været stresset i længere tid. For jeg føler mig stadig under pres. Som om min plads er blevet mindre og mine muligheder færre. Og jeg mangler en plan.

Jeg er stadig ressourcestærk. Så meget ved jeg heldigvis. Og jeg er endnu heller ikke gået ned med flaget. Men jeg havde kurs lige direkte mod afgrunden. Og jeg kan stadig i mine mørke stunder fornemme kulden fra den.

Men hvor nyder jeg dog så også varmen fra de gode stunder, der kommer til mig så meget desto mere.

Og lad mig lige for en stund dvæle ved det gode:

Jeg har opdaget, at hvor jeg troede relationen mellem mine ungers far og mig var overfladisk og hul, stadig gemte sig varme og omsorg. Vi bliver aldrig et par igen. Men vi vil hinanden det godt – og er begge villige til at holde hinanden oppe, når overskuddet er småt. Det er en gave.

Jeg har opdaget, at jeg har venner, der rummer hele mig. Med alle mine grimme og smålige sider – og med mit til tider selvoptagede og navlepillende sind. De holder endda lige så meget af mig, som når jeg er sprudlende glad og i balance. Det er også en gave.

Og så har jeg genopdaget C. Og han har genopdaget mig. Og hvor jeg tidligere følte, at han holdt sig tilbage i relationen til mig, og den derfor ikke var helt ligeværdig, så er billedet et helt andet nu. Så jeg har omsider sluttet fred med vores relation. Og jeg nyder ham meget mere end før. For nu stoler jeg endelig på at han vil mig lige så meget, som jeg vil ham. Det er sandelig også en gave.

Jeg er faktisk stadig ikke bekymret for mig selv på den lange bane. Jeg har efterhånden en del erfaring med livets skyggesider, så jeg ved, de passerer. Jeg lærer også en del om at sige fra og stå op for mig selv lige nu, kan jeg mærke. Netop det med at sige fra, well; det har jeg jo klaget mig over her før, at jeg gerne ville blive bedre til. Så på den måde har jeg jo selv bedt om det – selvom jeg kommer med en klagesang i dag.

Lige nu har jeg mest af alt brug for et break. En god, solid pause hvor jeg har tid og ro til at mærke efter i mig selv og for alvor lande på mine ben. Om der bliver plads til det, ved jeg endnu ikke. Men jeg er nu engang født optimist.

Og jeg vælger at tro på, at når tågen letter, så er planen igen klar for mig.

Og så er det atter tid til New beginnings.

Jeg er C. Dette er min historie.

Jeg er C.

Mand. Elsker. Dom. Jeg er mange ting, og indimellem er jeg også et røvhul. Det var jeg over for M, Så da hun spurgte om jeg ville skrive et indlæg til hendes blog vidste jeg at det nødvendigvis måtte starte med en offentlig undskyldning.

Undskyld, M. At efterlade dig alene fordi min egen verden styrtede sammen var en lorteting at gøre. Jeg burde have rakt ud til dig, i stedet for at gemme mig for verden. Undskyld.

Vi har talt om tingene, og M har været yderst forstående for min situation, der inkluderer cancer, flytning og at stoppe på mit arbejde for at studere. Vi har fundet sammen igen og vores forhold er stærkere end nogensinde før.

M bad mig om at skrive fra en Dom’s perspektiv, men jeg kan egentlig kun skrive fra mit eget perspektiv, da der er lige så mange typer dominans som der er dominante mennesker.

For mig handler dominans om den frivillige underkastelse, at min personlighed er så stærk, at hun overgiver sig til mig frivilligt, gladeligt. Alt det andet med reb, plugs, hooks etc. er sekundært. Det primære er hendes ønske om at være mit legetøj.

Men en Dom er kun så god som hans eller hendes Sub. Jeg har lært så uendelig meget om mig selv og om hvordan jeg har det bedst med at dominere fra M. Hun er kilden, hvorfra min dominans springer.

Til jer der tror at i måske er Dominante, har jeg disse ord; Dominans foregår først og fremmest i hovedet. Selvfølgelig er det fysiske vigtigt, men hvis i ikke har jeres Sub i et fast greb om cortex’en, så er det bare avantgarde vanillesex.

Til jer vidunderlige Subs, og jer der tænker at i måske er Submissive, har jeg et råd; Husk at submissivitet ikke er passivitet. Gør modstand. Vær flabede. Giv os noget at arbejde med. Og hvis det første en fyr gør når han møder jer er at råbe “på knæ, slave” så løb så hurtigt i kan.

Dette var det første, men ikke det sidste, korte indlæg fra mig. Jeg ville gerne skrive mere, men M er bundet inde ved siden af, og hun har et nonnekostume på.

C.

Alt flyder

I dag bliver det ikke mine egne ord, men nogle ord af Heraklit en klog mand engang sendte til mig. Jeg har elsket ordene lige siden og læst dem mange gange. Og nu ringer de mere sandt for mig end nogensinde før. Det er både godt og skidt, og den historie er forbeholdt et andet indlæg.

Ordene kommer her:

Alt flyder, sagde Heraklit,
du kan ikke stige ned i den samme flod to gange.
Jeg er ikke den samme i dag som jeg var i går.
Jeg ser tilbage på forgangne tider, forsøger at få en fornemmelse af den jeg engang var, men det undslipper.
Det er som at møde en fremmed i bagvendt orden, en jeg engang har kendt, men ikke kender mere.
Det er ligesom venskaber
nogle kan jeg spejle mig i, andre ikke, og så må jeg gå.

Alt har sin tid
og når den er omme er jeg forandret.

Og sådan er det.

Der er en tid og så er der en ny.
Ikke en lineær bevægelse, men en cirkel,
og dog ikke en ring
men fremadskridende spiral.

Hvor der er ingen tilbagevenden er, intet der kommer, er som det der var.

Den jeg var, er ikke den jeg er

Den jeg er, er jeg på grund af den jeg var.