Det tredje scenarie

C kom på besøg forrige søndag. Omsider i klar bedring – efter 7 operationer, og en måned med indlæggelser.

En hel måned, hvor jeg havde gået og forberedt mig på at dumpe ham. Vendt alle ord og sætninger i mit hoved. Været igennem hele følelsesregistret; vrede, sorg, afmagt … og fordi denne ‘face-to-face’ med ham var umulig i en måned, var det også noget vanskeligere at give slip på C.

Så C bemærkede med det samme, at der var noget off ved mig, da han ankom, og jeg fik ham sat ned i min stue, tog en dyb indånding, og gik så ellers igang med at fortælle C det hele. Om hvorfor han ikke kan være min master mere.

Der skete det, mens jeg snakkede, at jeg faktisk blev vred.
Den følelse troede jeg ærligt, jeg havde fået bearbejdet, mens C var indlagt.
Men mens jeg sad i min sofa, og var vred, lyttede C blot til mig. Uden at afbryde.
Han rummede min vrede, og bedst af alt:
Han var virkelig oprigtig ked af at have såret mig. Og han sagde undskyld så mange gange, at jeg til sidst bad ham lade være med at sige det mere.

Som jeg skrev i bloggen om at dumpe C, så ville tiden vise, om han ville blive en fyr fra min fortid, eller én jeg knaldede ind imellem.
Det var med den indstilling, jeg åbnede døren for C forrige søndag.

… der var faktisk et tredje scenarie, som jeg kun havde forestillet mig i mit eget hoved. Men jeg troede ikke, C ville være interesset i det – så derfor havde jeg heller ikke formuleret det højt.

Men da jeg var færdig med at sige, hvad jeg ville sige til C – og havde nævnt scenarie 1 og 2, som de to eneste muligheder for hans og mit fremtidige forhold, kiggede han på mig og sagde, at han ikke havde lyst til at slippe kontakten med mig – men at han heller ikke var interesseret i at have en relation, hvor det kun handlede om sex.

Den tyggede jeg lidt på, og sagde så, at jeg også havde tænkt på et 3. scenarie, som var, at C kunne få lov til at kurtisere mig.
Og se, om han kunne blive min master igen.

C valgte option no. 3.
Fuldstændig uventet.
Jeg har sjældent haft svært ved at tilgive – men jeg har godt nok ikke prøvet at blive afvæbnet så hurtigt og effektivt før.

Jeg fik sagt højt, hvad jeg forventede af hans og min relation. Han sagde, at han stadig gerne ville have mig.
Det var stort for mig.

Vi brugte en del af aftenen på at snakke om, hvordan vi hver især er skruet sammen indvendigt .
Vi havde begge begået den fejl, at antage, vi kendte den anden bedre, end vi gør.

Situationen med de to tøser i min lejlighed har lært mig, hvor vigtigt det er, at jeg siger højt, hvad jeg føler – særligt, hvis jeg bliver ked af det eller usikker, og at jeg ikke skal antage eller gætte, når der er noget, jeg ikke ved.
For så opstår misforståelserne eller konflikterne.
C har lært at åbne sig mere op overfor mig nu.

Vi er kommet en del tættere på hinanden siden.
Om dagen, den søndag C og jeg fik snakket, havde han, efter en indskydelse, taget én af de mere omfattende online personlighedstests.
Nogle af jer kender den måske. For det er den, Jung i sin tid lagde grunden til. MBTI-testen, hedder den.
Selvom vi mennesker selvfølgelig er mere mangfoldige end som så, inddeler den basically os op i 16 forskellige personlighedstyper.

C ramte én af de sjældne, obviously.
En type, der forklarer lidt om hvorfor, han er ‘poly as fuck’, at han er en nørd, og at han skal balancere meget modsatrettede træk i sin personlighed.

C fik mig til at tage én, da han var her. Det var en sjov lille øvelse.
Og jeg er også en sjælden type.
Ved mig forklarede den lidt om, hvorfor jeg føøøøøler hele tiden.
For jeg er ‘all heart’.
Derudover skal jeg balancere meget modsatrettede træk i min personlighed, og så er jeg en nørd.

Så nu forstår vi hinanden meget bedre. C og jeg.

Og jeg er boblende glad for, at han valgte at kæmpe for os – og at jeg gav ham chancen.

Men han er nu en snu rad…
For han kom med en betragtning, da jeg ævlede løs om noget meget klogt om dynamikken i D/s-relationen – fra mit eget perspektiv.

Han spurgte, om jeg var enig i, at præmissen for hans og mit forhold er, at han er dominant, og jeg er submissiv.
Selvfølgelig er jeg enig.

“Hvordan forestiller du dig, at jeg som dom skal kurtisere dig som sub?”, spurgte han så.

“Det er vel ved at dominere mig til det på en eller anden måde”, svarede jeg – og slog endda ud med armene, hvis jeg husker rigtigt.

“Så må det rigtige så også være, at sige, at det er dig, der skal bede mig om at blive din master igen… du skal tigge om at få mig tilbage …”
Og han fortsatte:
“Det gør ikke noget, om der går noget tid.
På et eller andet tidspunkt må du sluge ydmygelsen … det er helt op til dig.”

For helvede!
Manden har jo ret.
Han udpenslede blot i konkreter 100% præmissen for vores forhold.

Men han har da besøgt mig to gange siden da, selvom jeg ikke har spurgt eller tigget ham endnu.
Så noget må jo trække ham i min retning – selvom han ikke er min master … endnu … igen …

I mellemtiden nyder jeg opmærksomheden og nærværet imellem os.
Og jeg nyder at master/luder-spillet dermed også kan fortsætte og udvikle sig.

Forleden, da han sidst var på besøg, lagde han sig på min seng.
Jeg satte mig ved siden af ham.
C var nøgen og lå med sin pik i hånden, og han har en virkelig flot pik, så han kunne ikke undgå at bemærke, at jeg bare stirrede på ham med julelys i øjnene.
Han sagde i hvert fald:
“Nu kan du få lov til at gøre mig helt hård med din hånd”.
Så det gjorde jeg. Men da han lidt efter bad mig lade munden overtage håndens arbejde, skete der det, der nogle gange sker for en bratty tøs:
Jeg rystede på hovedet, og nægtede.
C gentog.
Jeg gjorde det samme.

C gentog atter engang.
Jeg kiggede på ham, tavs i ca. halvandet sekund, og sagde så:
“Make me!”

Herefter var det C’s tur til at kigge på mig i tavshed.
I hans øjne så jeg en blanding af forbløffelse, beundring, og så dette uudgrundelige dom-blik, som C får, når jeg har optjent en straf.
“Okay” sagde han, ildevarslende roligt, efter lidt tid, “okay”.

Jeg kan godt afsløre, at det mentale spil mellem os, var ret intenst lige der.
Han satte sig op i sengen.
Fik hurtigt et godt greb omkring mit hår, og tvang mit hoved ned over hans pik.
Og C endte med at få, hvad han ville have.

Jeg er godt klar over, at denne seksualitet og dette samspil, ikke er for alle.
Jeg tror heller ikke, jeg selv er i mål mht. en fuld afklaring af min egen seksualitet – hvis den altså overhovedet er en stationær størrelse …

Men C har lært mig enormt meget om, hvordan min seksualitet i hvert fald fungerer lige nu.

Sammen med ham, tænder jeg enormt på scenarier, hvor tvang eller overtalelse indgår som en del af setup’et.

At blive voldtaget.
Uden aggression – og af en mand, jeg har fuld tillid til.
Dét forekommer mig, som et af de frækkeste scenarier i verden.

Samtidig er jeg så indvendig skruet sammen af følelser, følelser og atter følelser.

Derfor kan jeg ikke lade mig dominere af Gud og hver mand.

Og nu har jeg også fået cementeret, at jeg gerne vil have, at C er ham – der får den rolle for mig lige nu.

Jeg overvejer faktisk helt at lukke min Scor-profil – selvom Scor har bragt mig mange sjove oplevelser og værdifulde relationer.
Jeg går konstant med mange følelser udenpå tøjet, og skal nok derfor være ekstra opmærksom på at passe på min sjæl.
Og det gør fx Scor-spillet lidt tricky for én som mig – fordi så mange derinde blot søger uforpligtende sex.

Hvad gør I?
Kan I adskille sex og følelser?
Hvordan får I tilfredsstillet jeres behov for det fysiske nærvær, i de perioder I har været single?

Status fra en stille tøs

Ex-Herre 1 (V):
Stadig ex-Herre 1 & god ven.

Ex-Herre 2 (ham fra Scor):
Stadig ex-Herre 2.

Tidligere-Bonus-Herre-nu-ophøjet-til-Herre:
Ex-Herre – men opjusteret til ven.

Morgenbolleven:
Ex-morgenbolleven.

Frue:
Ex-frue …jeg leger slet ikke med par længere.

Master:
Stadig uvidende ex-master …

Opgaven lige for nu er at lære bare at være mig.
Uden bolledyrs-, mor-, musiker- og tøskasketter.

Bare mig. Åbent og ærligt.
Og helst nogenlunde balanceret.

Rent privat har jeg taget et kæmpeskridt og har sagt mit arbejde op.
Stillingen har jeg været ansat i i 9 år. Altså det sted.
Funktionen har jeg varetaget i 31 år. Siden 1988.
Så det kan egentlig ikke undre, at tiden er kommet til at prøve noget nyt.

Jeg tænker det selv som en omskoling – og jeg har mest af alt været lettet, siden jeg traf beslutningen.

Et kapitel er slut, og det fremprovokerer selvfølgelig en vis portion angst.
Men det betyder også, at der er givet plads til, at noget nyt kan ske.
Og jeg glæder mig virkelig til at finde ud af, hvad det næste kapitel byder på.

M/

Dødshæmoriden

C har været indlagt on/off på hospitalet i mere end en uge nu.

Så han og jeg har stadig ikke fået snakket.
Den kræver altså, at vi sidder overfor hinanden.

M: C?

C: På hospitalet igen. Tredie Operation. Det vil bare ikke opføre sig ordentligt.

M: Hold da op!
Du skal da ikke have så ondt i røven, søde …
Sorry – den var bare lidt for oplagt.
Jamen, så endnu engang god bedring med dig.

Dagen efter:

M: Hvordan går det, søde C?

C: Skidt.. Jeg er stået op til feber .. igen .. skal sandsynligvis indlægges igen ..

M: Jeg ved godt, at jeg har virket noget ligeglad – men det gør mig oprigtigt ondt, at det trækker sådan ud for dig.
Jeg håber virkelig de får styr på det denne omgang!

Er der bedring hos dig, C?
Tænker på dig.

C: MRI-scanning på mandag, ny operation bagefter. Har ret meget feber og ondt, skriver mandag hvis ikke jeg er død.

M: Du forstår da at nasse på sygehusvæsenet 😉
Krydser alt hvad jeg kan for at det går godt på mandag!
Hæng i, gamle mand 🙂

C: Skal da ha min morfin.

M: Fucking junkie …

C: LOL. Fucking hader det.
Hård mave, kvalme og ingen mulighed for at pisse.
Det er klamt, men det tager smerterne.

M: Ja, det er noget krads stads!
Du må prøve at nyde rusen så meget desto mere.

Tag så røven på den hæmoride i dag! Hører du!
Sender dig kærlige tanker.

C: Vi holder røvhullerne krydset

M: At lukke dem ville i hvert fald være utænkeligt i dit tilfælde …
😂😂😂

C: Når jeg er rask så splitter jeg dit anus ad.

Så kan du se om du synes det er sjovt.

M: Jaja … prøv bare, gamle mand!

C: Har fået scannet mit anus,
det ligner vesuvius,
det er forholdsvis dubiøst,
om det kan blive mere seriøst.
Min ringmuskulatur er gået løs,
jeg hulker som en lille tøs.
Min røv ligner den fulde måne,
med kratere som du kan håne.

M: Og jeg sidder med en lille pind
– og kan ubekymret slippe en vind.
Har oprigtigt ondt af dig, gamle mand.
Håber, der igen kommer en dag, hvor du skide kan!

Næste dag:

M: Er du i live, C?

C: Nej

M: Hvem er det så, der skriver fra din telefon? 🤔

C: SMS’er fra helvede.
Det er fint her, der er øl.

M: Øl, fisse & hornmusik?
Nyd varmen, gamle mand!

C: Blev scannet i dag, min tarm er fucked.
Skal opereres igen i morgen.

Betændelsen har lavet kanaler ud i kødet.

Der løber bogstaveligt talt pus ud af mit røvhul.

M: Du er simpelthen sådan en fucking drama queen …

C: Knep dig selv, tøjte. Du er bare sur over at jeg vidste at du havde trusser på.

Dagen efter sendte jeg ham et billede af min bare røv og spurgte:
Kan du huske, dengang røvhuller kunne se SÅ fine ud? 🤔🤷‍♀️

C – Over And Out

C er ikke min master mere.
Han det endnu ikke engang endnu.

Fra denne blogs synspunkt kommer dette helt ud af det blå.
Når I har hørt min historie, tror jeg dog, I også forstår min beslutning.

For en måneds tid siden ville C have taget en veninde med på besøg ved mig.
Han havde knaldet hende et par gange, men han gav udtryk for, at hende og jeg ville kunne få stor glæde af hinanden på det rent personlige plan.
Og derfor var planen, at vi tre skulle drikke kaffe hos mig.

Jeg tænkte lidt over det, men endte med at sige nej, da jeg var bange for at kunne føle mig fastlåst i en situation, hvor jeg ikke ville have mulighed for at flygte.

Og det respekterede C og aflyste med veninden igen.

Men en uge efter var han og jeg så i byen og få en øl.
Vi mødte to unge piger, som vi inviterede med hjem til mig.
C’s bagtanke var at gøre de to tøser til vores legetøj – og den plan var jeg indforstået med.

Da det kom til stykket, kunne de to tøser dog ikke rumme, at jeg var en del af det seksuelle scenarie.

Og lige dér valgte C tøsen, altså mig, fra – og valgte sig selv og de to andre tøser.

Og jeg stod i mit eget hjem. Fastlåst i en situation, jeg ikke kunne flygte fra.

Under påskud af at skulle skrive nogle noter, gik jeg ud i mit køkken … og tænkte endda også, at jeg var ok med det, der foregik.

Hånden på hjertet; jeg mærkede først efter nogle dage, at jeg var blevet behandlet voldsomt respektløst.

Og hvor ked af det, jeg var blevet.

En lille uge efter var jeg på besøg hos V.
Jeg har skrevet om ham før.
Min første Dom … ham med blikket.
Han har nu ikke været min Dom i lang tid.
Men han har hele tiden være et dejlig mand – og nu er han blevet en rigtig god ven.

Jeg tog ned til ham, fordi jeg havde brug for at komme lidt væk og få noget frisk luft.
Og V havde tid tilovers til at underholde en tøs.

Den anden aften hos V kom C på besøg.
Men han var i et underligt humør. Og virkede faktisk slet ikke til at have lyst til at deltage i selskabet.

C og V havde mødt hinanden før den aften. Og begge kunne rigtig godt lide den anden.
Så det føltes besynderligt på både V og mig, at C virkede mere interesseret i at være på Scor på sin mobil – end i at snakke med os.

C sagde “tak for sidst” til mig lige i starten af aftenen – og med det refererede han til natten med de to andre tøser.
Og så fortsatte han med at prale med, at han var taget hjem til én af dem, da han kørte dem hjem, for at knalde.

Lige der opdagede jeg, at han endnu engang havde fravalgt mig.
For jeg havde nemlig haft et ærinde, og havde derfor været væk fra min lejlighed en times tid, da de var på besøg hos mig.

Da jeg kom tilbage, var de to tøser og C på vej ud af døren.
Og da jeg spurgte C, om jeg måtte køre med, så han og jeg kunne sludre på turen ud og hjem, svarede han: “Desværre!”, da han var nødt til at køre direkte hjem.

Og det gik op først op for mig dér.
Nede hos V.
At C havde løjet for mig – og igen valgt mig fra.

V så, jeg blev ked af det.
C opdagede ingenting.

Men C har altså lidt et forklaringsproblem, når han har tid til at knalde en tilfældig tøs og ikke sin egen luder.

Og det er ikke engang det polygame aspekt, der går mig på.
At han knalder andre.
Jeg er heller ikke selv monogam.

Og jeg er heller ikke jaloux.

C er bi. Og poly as fuck.
Det vidste jeg fra starten.
Og jeg har forestillet mig ham i alle mulige og umulige scenarier med diverse tøser og mænd.

Det rører mig ikke en hujende klap.

Men sårer mig dybt, dybt inde i mit hjerte, når jeg bliver valgt fra.
I en situation, hvor jeg er fysisk tilstede.

Jeg har tænkt nogle tanker omkring balancen i D/s-relationen:

Mange siger, at den dominante skal tage sin sub til grænsen og over.
Jeg vil gerne vende den om:

Den submissive skal ALTID selv tage sig SELV over grænsen.
Den dominantes opgave er derfor, at stille rammerne til rådighed, så hun tør.
Og det kræver bl.a. at han – i hvert fald på nogle områder – sætter hende på en piedestal.
Forguder hende – som sin tøs.

Og så får sub’en – måske – modet til at tage springet.

Og derfor kan C ikke være min master.
Han fylder for meget i sit eget liv.

Misforstå mig ikke.
Jeg kan stadig rigtig godt li’ manden.
Og hvis man vil have en fed tur i byen, ville C være awesome at tage med.

Han er sjov, varm, velbegavet og sexy as hell.

Jeg forventer heller ikke, at han vil være særlig flov, når jeg pensler denne tirade ud for ham.
Han er som han er. Og det har han det fint med.

Tilbage er der nu for mig at finde ud af, hvad jeg skal stille op med ham?

Master er udelukket.
Ven er også.

Tiden vil vise, om han vil blive en fyr fra min fortid, eller én jeg knalder ind imellem.

Master & luder

M:

C:
What. The. Fuck.

M:
Folk er crazy derinde 🤔🤷‍♀️

C:
Godt comeback, skat.

M:
Tænkte, du kunne bruge en afledning.
Og tak ❤

(Her bliver jeg nødt til at nævne, at C har mistet mormor’en til hans to døtre. Selvom hun før havde haft også længerevarende sygdom, var døden alligevel uventet. Så alle i familien, C inkl., var ramt.)

C:
20 min. Blev forsinket af trafikuheld.

M:
Din luder er klar

M:
Hvordan går det?

C:
Det er stadig hårdt, men jeg er også først ved at forstå at hun er død nu.

M:
Forståelsen har det vist altid med at komme i etaper.
Ville ønske, det kunne være et fysisk ét, men sender dig en kæmpe virtuel krammer.

C:
Jeg sender en kæmpe virtuel assfucking den anden vej!

M:
Klamme stodder!

C:
Du ved du elsker det

M:
Jeg ved, at du er gammel

C:
Er du alene hjemme, siden du er så fresh?

M:
Nej, søde. Jeg er ung.
Derfor er jeg fresh. Men det forventer jeg nu heller ikke, du forstår.

C:
Du kommer til at fortryde dine frækheder

M:
Næppe, gamle mand!

C:
We will see

M:
Overbevisende argument

C:
Min pik er argument nok

M:
Argument for hvad?
For at lave en veludført helikopter, måske …

En tøs reflekterer

Livet er hårdt.

Det har jeg måttet sande den sidste måneds tid, hvor gamle beslutninger – eller mangel på samme – har indhentet mig, tvunget mig i knæ, til vende blikket indad og reflektere.

Jeg føler snart ikke, jeg kan mere.

Jeg er på ingen måde på randen af selvmord. Den mulighed mener jeg slet ikke, vi har.

Jeg kan også stadig fornemme taknemmeligheden over livet inde bagved et eller andet sted.

Men al denne refleksion og fokus på at finde minde egne ben igen, har efterladt mig mere hudløs, end jeg nogensinde før har oplevet at være.
Andet end for en kort stund i hvert fald.

Og det er pissehårdt for at sige det mildt.
Jeg er enormt grådlabil, utålmodig med mine børn og med mig selv.

Siden midten af oktober har jeg on/off været syg.
Og hver gang jeg har været på vej ovenpå igen, har der været en stressfaktor, der har udløst næste runde sygdom.
For det har helt sikkert været pga. den emotionelle belastning, hele mit system har været igennem, at jeg har haft dette skrøbelige helbred.

Før jeg gik fra mine børns far, havde jeg helbred som en viking.
Jeg var næsten aldrig syg.
Når jeg endelig var, havde jeg det skidt i et par dage, peb ikke rigtig over det og kunne godt finde på at tage på arbejde alligevel.

Nu er jeg det største skravl…

Der var én af mine veninder, der kommenterede, at det da egentlig er meget praktisk, at min krop bare siger stop for mig, når jeg ikke selv gør det.

Og det hun for så vidt ret i.

Jeg vil jo bare helst nå derhen, at når jeg mærker, at nu er grænsen snart nået, at jeg så selv får sagt fra i tide.

Kære kvinder: Kender I den balancegang?
Kunsten at sige fra og markere ens grænse?
Hvorfor er det så svært for så utrolig mange af os?

Hvornår lærer jeg, at jeg først og fremmest må prioritere mig selv og min personlige balance, før jeg kan gøre alle mulige og umulige ting for alle andre?

Det handler nemlig IKKE om egoisme.

Det handler blot om, at jeg står fast på, hvad jeg er i stand til eller ikke er stand til.

Og hvis man er bevidst om det, mener jeg absolut også, det er muligt at sige fra overfor andre på en ordentlig og respektfuld måde – hvilket alle som udgangspunkt også har krav på.

Så hvornår lærer jeg det?

Tak

I efterårsferien havde jeg den største musikalske oplevelse, jeg i mit liv har haft.

Det siger faktisk ikke så lidt, for jeg har været en heldig musiker, og har efterhånden rigtig mange store oplevelser med i min bagage.

Jeg var på et korstævne for ungdomskor fra kirker rundt omkring i landet.
Der er faktisk i omegnen af 12000 medlemmer i denne organisation, så vi har fat i rigtig mange glade børn & unge, der elsker at synge.

350 af dem var forsamlet i København i 5 dage i efterårsferien.

Et af højdepunkterne var 50 års jubilæumsgudstjenesten i Københavns Domkirke tirsdag eftermiddag i efterårsferien.

Og lidt som med historien mellem tøsen og C, blev alle, der var med i domkirken den dag, efterladt forandrede.

Det var virkelig stort for alle.

Mange af os korledere sad med tårerne strømmende ned ad kinderne, inden det var slut.

Bagefter var der absolut intet andet at gøre, end at sige ‘tak’.

Jeg har tænkt rigtig meget på siden, hvor stor en magt, det lille ord har.

Årene 2016 og 2017 var for mig præget af stor turbulens.
Her i 2018, særligt her i efteråret, føler jeg omsider, at jeg er ved at finde mit fodfæste.

Jeg er nået langt med at få indrettet mit liv, som jeg gerne vil.
Overblikket over de næste skridt for mig er mig ganske klare, og i det store og hele går det egentlig meget godt.

Men det har været overvældende, at jeg har fået så mange gode gaver forærende.

– Dejlige, nye (og gamle) venner, som jeg elsker.
– Børn, der godt og vel har overlevet deres mors og fars brud.
– Små og store betydningsfulde oplevelser, der har fyldt kroppen og sjælen med glæde.
– En karriere, der lige nu rykker.

Jeg har knebet mig armen og spurgt: “Hvorfor er jeg så heldig?”

For selvom jeg virkelig HAR været heldig, så tror jeg faktisk, at det faktum, at jeg er blevet rigtig god til at huske at sige tak til folk, hvis de gør noget for mig, jeg sætter pris på, gør, at livet generelt glider en smule nemmere for mig nu.

Jeg oplever simpelthen større velvilje fra mine medmennesker, og at spændende muligheder viser sig for mig oftere, jo mere jeg har påskønnet livet og de mennesker, der er i det.

Igen er det banalt.
Nemt sagt.

Jeg ved også godt, at det ikke er enkelt.

Jeg ved også, at livet nogle gange alligevel tildeler os en lortehånd, selvom alle vores forudgående træk var helt “rigtige”.

Det er det, jeg har min “Shit happens”-kasse til.

Men oftere end mange tror, oplever jeg, at vi mennesker har en ret stor magt over udfaldet af vores skæbne.

Under alle omstændigheder gør indstillingen til de lortehænder, der kommer, en verden til forskel.

Erkendelsen for mig handler om balance:

1.
Jeg er uendelig dyrebar.
Der er ingen i verden, der er; eller kan det samme som mig.

2.
Alle andre er mindst lige så dyrebare!

Med andre ord:

Indtag din plads i verden.
Og stå ved den – uden at skamme dig eller undskylde.

Og lad andre gøre det samme.

Master & Herre

Ja, hvad er nu det for noget? 🤔

Jeg er nørd med meget stort N, og i al min research på at blive klogere på BDSM, har jeg ikke set et eneste fortilfælde på en tøs, der havde både en Herre og en master.
Jeg er stødt på flere, hvis Herre var en gift mand – både tilfælde hvor konen vidste, og hvor hun ikke vidste det …

Jeg har også hørt om par, der har fundet ud af, at begge enten var submissive eller dominante – og hvor de er blevet sammen, men har antaget hver deres tøs/Herre/Domina/… eller hvad de nu har puttet på af stempel.

Med hinandens accept endda.
Mærkeligt? Eller ægte kærlighed?

Den romantiske side i mig hælder til det sidste. Som minimum er det den smukkeste historie i hvert fald.

Jeg føler mig også heldig.
At have mødt to så fantastiske mænd, der, hver på deres måde, gør mig glad og opløftet i sjæl og krop.

Efter at jeg har mødt C, og at jeg har været 100% ærlig omkring det overfor min Herre, har hans og mit forhold kun udviklet sig til, at vi også er kommet meget nærmere hinanden.

At han kan rumme mig …
lige præcis som jeg er – med alle mine fejl og quirks …

Og han og jeg har en dybt respekt og omsorg for hinanden.

Det synes jeg er stort.

Og jeg betragter min Herre som en meget dyrebar gave.

Med C kan jeg ikke beskrive det nærmere end dette:

Måden, C dominerer mig på, gør, at jeg bogstavelig talt bare overgiver mig.

Han vil kunne få mig til at gøre hvad som helst.
Og det er overvældende!

Sidste gang, han var på besøg, skete der på et tidspunkt noget interessant.
Jeg havde indtil da ikke oplevet den reaktion endnu.

Vi havde lige siddet i min sofa.
C havde sagt nogle kærlige ord til mig.
Derefter gav han mig ordre til at gå ind på min seng.

Lige da jeg skulle til at gå mod soveværelset skete der noget i mig – og jeg følte mig med ét ked af det.
Faktisk lige på bristepunktet til at græde. Jeg anede ikke hvorfor.

Jeg hørte C’s stemme. Meget blid – men alligevel bestemt: “Stop”.

Og jeg stoppede øjeblikkeligt.

Han kom hen til mig.
Jeg stod med ryggen til ham, og han stillede sig tæt op ad mig og lagde armene om mig.

Ordene, han viskede i mit ene øre, gjorde hele forskellen:

“Det er også overvældende for mig.”

Herre & master:
To fantastiske mænd ❤

Stort eller lille

I dag spurgte jeg C, om jeg fremover må skrive Master med lille m.
Som jeg skrev til ham, udstråler ordet i sig selv så meget magt, at det virker voldsomt på skrift, hvis man også staver ordet med stort M.

Derefter skrev jeg noget særdeles flabet.

Som jeg er sikker på, han er igang med at udtænke en passende straf for …

Han svarede tøsen meget kort et par timer senere: “Ja, tøs”

C har godt nok forstået begrebet “mindfuck” til fulde.

Jeg nyder det.

Min Master

C er blevet min Master.

Det er en på én gang ny og velkendt fornemmelse.
Og uanset; overvældende.

Jeg har endda fået lov at beholde min Herre!
Ja – jeg kan åbenbart bare ikke nøjes …

Jeg ved ikke med jer, men for mig betyder retorik meget.
De ord, vi vælger, når vi vil udtrykke os, mener jeg har afgørende betydning for, hvordan de modtages – og ikke mindst: Hvordan vi selv forstår dem.

D/s relation:

Tjek. Det var et af de første termer, jeg kunne fornemme, hvad betød, indenfor BDSM-universet.

Herre/tøs:

Af alle BDSM-termer, vil jeg mene, jeg har den klareste intuitive forståelse af netop denne.

Master:

For rigtig mange blot den engelske ækvivalent til det danske ‘Herre’.

Ikke for mig.

‘Master’ betyder nemlig OGSÅ ‘mester’.

En mester for mig er en læremester.
Én som deler ud af sig selv, som oftest en viden, for at hjælpe andre.

Og med den dybde af følsomhed, jeg har opdaget, jeg rummer, så har jeg samtidig erkendt (faktisk med min dejlige Herres hjælp!), at jeg simpelthen har brug for emotionel opbakning i min hverdag.

Mange ville sige, at jeg skulle prøve at finde en kæreste, så.

Men jeg kan ikke med det stempel.
Jeg har været så himmelråbende elendig gennem mit liv til at vælge en kæreste, jeg kunne udvikle mig konstruktivt sammen med, at jeg slet ikke tør bruge det stempel.

C har det heldigvis også skidt med det ord.
Og det er jeg SÅ glad for!

For så kan han nemlig få pladsen som min emotionelle backup.
I hvert fald for nu.

For han gør mig tryg og glad.

Og liderlig.

Ordet ‘Master’ havde jeg slet ikke overvejet definitionen af, før jeg mødte C.

Inden vores første møde var forbi, havde jeg en klokkeklar definition af ordet.

Definitionen hed C.