Åbenbaringer III

Jeg har haft endnu én af mine reflekterende dage i går.

Og har fået sat ord på et par – for mig – vigtige erkendelser.
Erkendelser, der har været længe undervejs.

Og som endda har gjort det svært for mig at huske at trække vejret ordentligt i samme periode.

Det er ellers normalt én af mine spidskompetencer.

Jeg har haft min mor-kasket på i en stor del af min ferie.
Og selvom jeg nyder bare at “hænge ud” med mine børn, uden at vi har alt for mange fastlagte planer, så tærer det også altid på mine kræfter at være den med ansvaret.
Den, der skal træffe de mange valg.

Og det har jeg mærket på et helt nyt niveau, efter jeg er blevet single-mor.

I fredags skulle ungerne dog på weekend hos familie.
Deres far skulle arbejde.

Så tøsen lod mor-kasketten blive i lejligheden.
Og hun tog i stedet for bolledyrs-kasketten på.

Tøsen var nemlig blevet inviteret på mini-ferie hos Herren.
Om aftenen skulle hun endda have sin debut i swingerklub.

Som jeg skrev til Herren, så ville jeg nok have skidt grønne grise, hvis jeg ikke havde vidst, at hans fokus blot var at passe på mig, mens vi var i klub.

Jeg var egentlig ikke bange.

Men det er en af de situationer, hvor jeg nogle gange tænker, at jeg skal bruger uforholdsmæssig meget energi på at gøre mig mentalt klar for at være tilstede.
I forhold til gennemsnittet.

Men ved at overgive mig til min Herre på vores tur, føltes det nemmere at have overskud til bare at suge indtrykkene til mig.

Og der var intet pres fra Herrens side, for vores aftale var klar:

Formålet med vores klubbesøg var først og fremmest, at jeg skulle mærke stemningen der.

Og så skulle vi finde nogle af de små rum at knalde i.
Bare ham og jeg.

Skete der mere end det; fint.
Samme med det modsatte.

Jeg tror aldrig, jeg vil tage i klub, uden at have nogen at følges med derhen.

Jeg vil dog mene, hvis du er en af de modige Q, der springer ud i solo-klubbesøg, at det er godt at have i baghovedet, at der er klaphatte alle vegne.

Men på samme tid uden at dømme.

Jeg tror ikke på, det er muligt at have en god aften i en swingerklub, hvis du har fordomme mod det, der foregår.

I det almindelige hverdags-gadebillede, synes jeg, at langt størstedelen af fyre, jeg tilfældigt krydser, er i stand til at kigge efter os kvinder på en diskret og respektfuld måde.

Også når der kommer et særligt veldrejet eksemplar af mit køn forbi.

Sådan er det ikke i en swingerklub!

Som kvinde kan du godt regne med, at du næsten konstant bliver klædt af med øjnene.
Temmelig ublufærdigt endda.

Og endvidere at der jævnligt render et par håbefulde semi-klaphatte rundt efter dig.

Min Herre afviste verbalt to fyre.
Og det er hovedårsagen til, at jeg aldrig vil tage alene i klub.

Det gode ved en swinger-klub for de mere modige tøser er dog, at overtræder du reglementet, så ryger du ud.

Nul tolerance-politik.

Og jeg er helt enig i, at sådan en politik er nødvendig lige præcis i en swingerklub, for det gør miljøet meget mere trygt.

Om du er alene eller følges med nogen. Om du er kvinde eller mand.

Men når det kommer til sex, er mennesker – ikke mindst mænd – generelt nok bare primært visuelt anlagt, så jeg var indstillet på at blive (over-)begloet.

Og at se nøgne mennesker.

Stive tissemænd og alt det der.

Noget andet, jeg derimod SLET ikke havde skænket en tanke inden, var de lyde, der selvfølgelig også måtte være i en swingerklub.

Der var en bar med tilhørende lounge, så der var til dels almindelig barstemning med snak og musik.

Og så kunne man derudover høre sexlyde rundt omkring i klubben.

Stort set kun lyde fra kvinder …
Jeg fangede støn fra mænd, men kun i korte glimt.

De steder, hvor der blev knaldet med volume-knappen i bund, foregik det dog for lukket forhæng.

Det var en distraktion, det første stykke tid vi var der, for hold da kæft;
hvor kan kvinder larme, når de får pik!

Og jeg fik fuld forståelse for, at en del mænd får præstationsangst i disse klubber.

Som Herren også sagde på turen hjem, så er det meget normalt, at sådan en aften lige tager et par dage at fordøje, når det er ens første gang.

Også selvom det var et vellykket klubbesøg.

Det vil jeg give ham helt ret i.

Men det var en fed og fræk aften, og han købte medlemsskab til os begge på vejen hjem, så vi kan komme afsted igen.

Dagen efter sov jeg rigtig længe.

Som en sten!!

Det var faktisk næsten midt på dagen, inden jeg stod op, og der havde Herren været længe oppe.

Men der var nu kaffe på kanden, og vores lørdag blev en helt anderledes dejlig, og lige så fræk dag.

Min Herre havde nemlig længe haft planer om en midlertidig trappe fra spisestuen og ned til haven.
Og derfor havde de to på forhånd aftalt, at tøsen skulle være Herrens medhjælper til lørdags-trappe-projektet.

Den første medhjælper, han også udnyttede seksuelt, som han selv udtrykte det.

Det tog faktisk ikke ret lang tid, i forhold til hvad jeg havde regnet med.
Jeg havde nu egentlig ikke regnet med noget, for jeg er nemlig på ingen måde praktisk anlagt.

Til gengæld er jeg god til at tage imod en ordre og så udføre den korrekt.

Så vi blev på den måde i Herre/tøs-rollerne.
I hvert fald forstået på den måde, at Herren havde overblikket og ansvaret.

Og bossede rundt med tøsen.

Til begges tilfredshed!

Men der skulle laves et lille repos øverst på trappen ved udgangen fra huset, og da Herren havde lavet rammen til repoet, blev det 100% procent tøsens ansvar at sætte trædebrædderne fast.

Herren gav blot tøsen skruemaskinen, skruerne og forklarede fremgangsmetoden.

Resten var op til tøsen.

Jeg plejer altid selv at sige, at mennesker for størstedelens vedkommende vokser med opgaven, hvis de får ansvar og bliver vist tillid til, at de selv kan løse den opgave.

Og det var det, Herren gjorde med tøsen.

Så jeg gjorde mig derfor umage, og blev også fint tilfreds med min andel i trappen.

Og lørdagen bød selvfølgelig også ind imellem på fræk leg, selvom det til tider næsten var for varmt til, at vi orkede.

Masser af sved!!! …
… ville nok være en god overskrift på dagen.

Om aftenen handlede vi ind i Føtex med tørvejr den ene vej – og regnvejr den anden.

Tøsen kørte hjem til sin lejlighed efter morgenkaffen søndag.
Afstresset i krop og sjæl.

Og med nyplukkede blommer og æbler som en afskedsgave fra hendes Herres have.

Gladere, end da hun kørte den anden vej to dage tidligere.

Næste uge er den sidste af mine ferieuger, og der kommer mor-kasketten atter på hovedet.

Det bliver nu en dejlig uge, for drengene og jeg skal tilbringe fire dage på Sjælland i telt på en campingplads.

Men så starter min og min families nye hverdag derefter.
Hvor der venter endnu et professionelt skifte for mig.

De sidste otte år har jeg arbejdet på fuld tid på samme arbejdsplads.
Efter min ferie fortsætter jeg i samme stilling – men på halv tid.

Det var mit eget valg.

Jeg traf det dels for at mindske mit weekendarbejde af hensyn til ungerne.
Og for at frigøre tid til mig selv.

Med min mor-kasket og min bolledyrs-kasket.
Og hvilke andre kasketter jeg nu ifører mig.

Jeg nyder mit arbejde!
Og jeg er god til det!

Det har jeg altid været, og det vil jeg aldrig blive i tvivl om.

Men i mit professionelle liv skal jeg være kontrolleret på et til tider absurd højt niveau.

Jeg forestiller mig derfor, at en af årsagerne til, at netop den submissive rolle giver rigtig god mening for mig, er, at kontrol og ansvarlighed bliver nødt til at fylde så meget på andre områder i mit liv.

Tøsen tager aldrig ansvar, når hun leger.

Aldrig!

Hun giver slip, overgiver kontrollen og lader sig tillidsfuldt dominere og styre.

Det er i hvert fald mit drømmescenarie for hende.

En klog fyr fra Scor sagde på et tidspunkt til mig:

“Du skal blive bevidst om – og få formuleret dine tabuer.”

Og med tabuer mente han ikke den definition af begrebet, langt de fleste umiddelbart har.
Det, han mente, var i stedet for:

“Hvad vil du under INGEN omstændigheder acceptere i et seksuelt scenarie?”

Og det er et rigtig, rigtig godt spørgsmål.
Og et vigtigt spørgsmål.
Ét jeg tænker mere end jævnligt over.

Indtil videre har jeg følgende fem på min liste:

1) Ydmygelse.

(Meget hårfin grænse fra dominans og til decideret ydmygelse.)

2) Aggression udtrykt som vrede.

3) Tisse-/bæ-sex.

(Dog må jeg tilstå, at jeg på en offentlig strand, hvor min Herre havde taget tøsen med på picnic, gik ca. 5 meter væk fra ham.
Jeg satte mig på hug; selvfølgelig så der var frit udsyn til fissen.

Og så tissede jeg foran min Herre.

Mens en håndfuld både drev omkring under 20 meter derfra.

Og børnefamilier hyggede sig og legede i vandet lidt længere væk på samme strand.
Uden mulighed dog for at ane, hvad tøsen gjorde.

Det var nu temmelig frækt, syntes tøsen!

Men jeg skal godt nok ikke have det udover kroppen som en bevidst handling!)

4) setups, hvor jeg fungerer som et redskab – et udvidet sexlegetøj, om du vil – for andres seksuelle fantasier.

(Jeg har faktisk valgt, at jeg fremover kun vil lege med par sammen med min Herre, eller evt. sammen med andre fyre, hvis jeg har fuld tillid til dem.

Men ikke alene igen.

Jeg kan simpelthen ikke overskue det setup godt nok til, at jeg tør overgive kontrollen.

Jeg bilder mig selv ind, at det har med at gøre, at jeg i det setup er i “mindretal”.
Men den refleksion er jeg endnu ikke nået i mål med.

Min ‘selvfølgelig-er-jeg-med-på-tøsens-indfald-og-idéer’-Herre har givet grønt lys.

Jeg har faktisk fået en mission af ham.
Om at finde et par til os inde på Scor.

Jeg har fået 100% frie hænder.
Herren har endda ikke sat nogen deadline, så tøsen kan tage det helt i sit eget tempo.)

5) rollespilslege, der bare lugter i retning af ikke ligeværdige roller.

(Balance, balance og atter balance!

Skolepige-/lærerlegen er fx et klart turn off for mig.

Til gengæld vil jeg faktisk gerne behandles som noget, der bedst beskrives som en luder.

Så længe jeg kan se i fyrens øjne, når han ser på mig, at jeg lige dér, gør ham mega-liderlig, så tænder det setup mig mere end noget andet setup jeg har prøvet.

Det kræver selvfølgelig, at jeg samtidig ved, at han også gerne vil plukke bær med mig, gå glip af en VM-finale med mig, eller se en film med mig, mens vi spiser chokolade og sveder i sofaen.

Jeg googlede lige hurtigt et udtryk, der flere gange har strejfet mig, mens jeg har skrevet på dette indlæg:

Luder-/madonnakomplekset.

Meget kort handler luder-/madonnakomplekset om et paradoks mellem sex og kærlighed.

Sex er beskidt og skamfuldt.
Kærlighed er rent og ophøjet.

Og de to kan ikke forenes.

Freud, som først beskrev luder-/madonnakomplekset, brugte disse ord om det:

“Hvor sådanne mænd elsker, har de intet begær – og hvor de begærer, kan de ikke elske.”

Jeg ved ikke med jer, men optimisten i mig vil nu gerne tro, at begge roller kan (og bør) udleves frit.

Og at det kan lade sig gøre.
For alle køn.
Uanset seksuel orientering og eventuelle kinks.

Men jeg tror heller ikke, det er nogen let opgave.
For det er to helt modsatrettede behov, der skal opfyldes i balance med hinanden.

Ligesom den enlige mor med det ansvarsfulde job, som opdagede hendes submissive side.

Sådan en tøs som mig fx.

Sådan en tøs, som nogle gange har følt, det var uretfærdigt, at være skruet sådan sammen, at have to SÅ forskellige sider i den samme krop.

Perfektionisten og tøsen føles begge så integrerede i mig, at jeg tror, de altid har været der.

Og min oplevelse er, at jeg derfor bliver nødt til at bakse mere end gennemsnittet for at være i balance.

Fordi de to sider er hinandens absolutte modsætninger.

Jeg er godt klar over, at sådan en formulering siger mere om mig, end om alle andre.

Men derfor er det stadig MIN virkelighed.
Som den ser ud lige nu.

Jeg har indtil videre kun disse fem tabuer på min liste.

Måske kommer der flere.
Måske ikke.
Måske, jeg endda fjerner et eller flere af dem på listen engang.

Jeg går ud fra, at min intuition kan bruges til at afgøre det med tabuer i tiden, der kommer.

Men jeg synes ofte også, at det er svært for mig at finde modet til at tage det første skridt.

Og ikke at læne mig op ad andre.

Men at tage 100% ansvar, blive bevidst om næste skridt, og sidst med ikke mindst:

Handle konstruktivt på det, jeg mærker, og stole på det, min intuition fortæller.

På den korte bane, er der ingen tvivl om, at det er nemmere at lade stå til, nøjes, vente, etc.

Kald det, hvad du vil.

Dette indlæg har udviklet sig til lidt af et ‘citaternes indlæg’.

Og netop her afslører jeg mig selv i endnu ikke at have handlet 100% på mine egne opgaver og mål.

For min bæven overfor nogle af de handlinger, jeg tøver med – men som jeg dybest set godt ved, er de rigtige for mig – handler altid om, at de provokerer noget i mig.

At de spejler et eller andet, der gør ondt.

Men nogle gange er det okay at sætte på pause.
Det er omsider ved at gå op for mig.

Dog kun så længe jeg ikke gror fast, eller går i stå, så er refleksion og integration vigtige dele af processen for mig, når det handler om fx følelser og ansvar.
Især refleksion har altid fyldt meget i min proces.

Men netop den tredje del af processen:

handling

Som slet ikke føles så velkendt for mig, og som derfor er den jeg prøver at fokusere på nu.

For min erkendelse er også, at hvis handling ikke følger som en naturlig og ligeværdig del af processen, efter først refleksion
– herefter integration –
Så har alle tre dele lige lidt værdi.

Men selvom jeg allerede har afsløret, at jeg gemmer mig bag kloge menneskers ord, der ikke engang er mine egne.

Mig og min berøringsangst.

Så synes jeg nu, Kingo skal have lov at få de sidste.

Mens jeg vil huske at trække vejret i denne uge.
Og så småt indstille mig på at handle i ugen, der følger.

Ordene er hentet fra salme 46, vers 1, i Den Danske Salmebog.

“Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad.
Jorderigs guld
er prægtig muld,
Himlen er ene af salighed fuld.”

Tøse-tanker

Min Herre spurgte mig for noget tid siden, om jeg ville skrive til en pige, han snakker med inde på Scor.

Hun har også taget springet ud som tøs efter et liv med vanillesex.

(Ja, jeg ved det! Vanillesex er et frygteligt ord. Ordet bliver brugt i BDSM-verdenen om sex uden elementer fra BDSM.)

Hun havde brug for at få vendt nogle tanker omkring at forholde sig til sin nyfundne seksualitet, og min Herre følte ikke, at han var den rigtige til at sparre med hende, da han jo ser det fra den dominantes vinkel.

Så de to tøser indledte derfor en snak over Scor.

Hun har fundet en fyr, som hun har rigtig god kemi med, og som hun udlever hendes seksualitet med.

Men i kølvandet på glæden ved den nyfundne seksualitet, fulgte der for hende (ligesom for mig og – formoder jeg – rigtig mange andre submissive, der får deres første erfaringer) tvivl, spørgsmål og modsatrettede følelser op.

Jeg er taknemmelig for, at jeg fik mine første erfaringer som submissiv med en fyr, jeg havde kendt i lang tid i forvejen.
Der skulle ikke bruges energi på at opbygge en relation eller gensidig tillid.

For det føltes nærmest som at have fundet Det Forjættede Land.

Og jeg fik lyst til at udforske hele landet.
På én gang.

Jeg har hørt fra flere, at det er en klassisk problemstilling for mange, der opdager deres submissive side.

Det er nemlig rigtig nemt at have for meget fart på i begyndelsen.
Inden man egentlig er klar til det.
Og med fare for at overskride ens egne grænser.

Samtidig skal ens tankegang også omstilles.

BDSM er stadig blandt mange et misforstået begreb, og sex med flere eller skiftende partnere er stadig tabuiseret – i hvert fald for os kvinder.

For blot et år siden var det også fordommene, der prægede mit syn på BDSM og uforpligtende sex.
På trods af de uforløste lyster, der gemte sig i mig.

Jeg skal jævnligt minde mig selv om, at jeg ikke er afvigende, fordi jeg nyder smerte i forbindelse med sex, og at jeg ikke er promiskuøs fordi jeg har flere sexpartnere.

Den anden tøs gav udtryk for det samme.

Jævnfør et tidligere indlæg, så er der også klaphatte nok derude til at bekræfte disse dumme tanker.

Og så er vi tilbage til det med tillid.

Tillid defineres som en suspendering af tvivl.
En forventning eller en tro på, at et andet individ er pålideligt.

Så tillid og grænser er noget af det, den anden Scor-tøs og jeg har snakket mest om.
De to hænger uløseligt sammen.

Og det er, i min optik, alfa og omega, når man leger med BDSM. For den submissives grænser skal kun skubbes til – aldrig overskrides.

Som den anden tøs også gav udtryk for, så kan det være svært som “ny tøs” alene det at forholde sig til, at der er mærker eller rødmen på ens krop efter en ellers lækker omgang sex.

Og hvornår er det for meget?
Hvornår er det for lidt?

Som jeg selv oplevede det, så er grænsen mellem lyst/tænding og decideret smerte nemlig hårfin.

Og det er SÅ vigtigt, at man siger stop, mens legen stadig er god og tænder begge parter.

Det er en læringsproces.

For mig i begyndelsen gik der 1-2 sekunder, fra jeg fik en røvfuld til at tændingen kom.
Nu kommer tændingen samtidig med slaget, og det gør også, at smerten føles noget anderledes.

Med lussinger er gabet blevet mindre, men det er der stadig.
Derfor skal jeg stadig også kun have lussinger i små doser.

Min Herre og jeg har prøvet en enkelt gang, at jeg fik et par stykker for meget.

Det, der sker for mig, de gange jeg har sagt fra for sent er, at jeg bliver ramt af skam. Jeg bliver flov.

Og som submissiv har jeg i de situationer brug for omsorg og nærvær fra den dominante.

I BDSM-termer er det det, der kaldes aftercare.
Det er min Herre heldigvis rigtig god til.

I lussinge-situationen gik min Herre og jeg ud i mit køkken, drak en kop kaffe, røg en smøg og sludrede lidt.
Og jeg blev bekræftet i, at hans syn på mig ikke havde ændret sig.
At jeg for ham stadig var lige så dejlig som før.
Og en ligeværdig legekammerat.

Efter en særlig hård – men fortjent – endefuld på en strand, brugte han lang tid bagefter på bare at kærtegne min røv.

I forhold til at lære at være glad for mærkerne på kroppen bagefter, så har dokumentation hjulpet mig.

Gode, gammeldags billeder, hvor jeg har kunnet følge med i og studere mine mærker, som de ændrede sig i dagene efter.

Og at dele billederne med den, der påførte mærkerne.
Og at mærke hans tilfredshed med dem.

Som med alt andet her i livet handler det om balance.
Jo hårdere legen har været, jo mere og kærligere aftercare er der brug for.

Med min Herres ord:
“Jeg skal nok vise, at jeg værdsætter at være din Herre.
Og behandle dig med både ømhed og hårdhed.
Så du kan nyde mig, som jeg nyder dig.”

Klaphatte

Der er noget, man ikke kommer udenom, når man som kvinde vælger at oprette en profil på Scor:

Klaphattene!

Jeg er sikker på, at de findes på alle typer af datingsider.

Og det kan være meget overvældende.

For indbakken fyldes hurtigt op af diverse dick pics, sjofle og respektløse beskeder fra tydeligt desperate mænd.

Og det har altså ingen interesse, kære, desperate mand!

Heller ikke selvom du sender yderligere fire beskeder… som jeg heller ikke svarer på.

Andre klaphatte er smartere.

De siger de rigtige ord, og virker i starten både respektfulde og oprigtigt interesserede.
Men så kommer der lige de der små hints om, at der er noget ‘off’ ved personen.

“Jeg kan mærke, at du overgiver dig langsomt til mig” er en sætning, jeg har fået et par gange.
Og den har haft den modsatte effekt. Hver gang!

Jeg vedtog fra begyndelsen, da jeg oprettede min profil på Scor, at jeg ikke ville mødes med nogen i virkeligheden, hvis jeg bare er det mindste i tvivl.

Det er lidt svært at forklare, hvordan jeg bliver afklaret med, om jeg vil mødes med dem, jeg snakker eller ej, men jeg har det sådan, at der er en vis progression, der skal overholdes i en samtale.
Progressionen er forskellig fra samtale til samtale.

Nogle flirter jeg meget med fra starten af.
Andre virker det mere naturligt at bruge mere tid på at snakke om personlige ting.

Men det er vigtigt for mig, at samtalen føles naturlig og ikke forceret.
For grænser er altid vigtige at respektere.
Og det gælder bestemt ikke i mindre grad, når man leger med BDSM.

Og hvis man ikke har situationsfornemmelse eller pli på skrift, så tror jeg altså heller ikke, man har det i virkeligheden.

Jeg er god til at slette og slippe de trælse beskeder.
Ellers ville jeg nok heller ikke kunne have min profil på Scor.

Og jeg har lært også at bruge samtalerne med diverse klaphatte som en øvelse i at sige nej.
Sige ‘nej, tak’.
Sige ‘oh, hell no!’ – og alt derimellem.

Men også at sige det sobert, klart og kontant. Uanset hvor på skalaen, vi er.

Jeg fryder mig altid, når jeg får sendt et særligt velformuleret afslag afsted.

Der var fx ham her:

M: Hey, lyst til at skrive?
Q: Overvejer …..
M: Tænk på at du vil få den bedste fisseslikker
Q: Færdig med at overveje. Held og lykke med jagten herinde.

En kort forespørgsel:

M: Lad mig kneppe dig
Q: Yderst besynderlig måde at henvende sig på. Nej, det tror jeg ikke, du skal regne med at få lov til.

Og endda én ikke helt uden humor:

M: Jeg vil ha’ dig, har jeg lige bestemt
Q: Wow!
M: Nej, det hedder ‘Kom og ta’ mig’
Q: Det hedder ‘Ellers tak’
M: Argh, øv også!
Q: Ja, det var da irriterende. Måske almindelig høflighed og interesse er en mere farbar vej for dig?
M: Jeg kunne måske prøve
Q: Gør det.

Så hvad virker?

Hvorfor er jeg nu tidligere-Bonus-Herre-nu-ophøjet-til-Herre-Herrens tøs og ikke Klaphat#299?

Fordi min Herre har forstået en ganske enkel – men åbenbart svært gennemskuelig – regel, når det kommer til kvinder og sex:

If you can fuck my mind –
you can fuck me anywhere!

Denne besked sendte Herren til mig for en måneds tid siden:

“Du er sgu dejlig, er du.

Hvis jeg havde været nær dig nu, ville jeg tage alt dit tøj af.

Kysse dine lægge, kysse dine knæhaser, kysse dine lår, kysse dine baller, kysse … og fugte munden i din fisse (den bliver tør af alt det kysseri 😉).

Kysse din mave, kysse dine bryster.

Sutte og bide blidt i dine brystvorter, kysse din ryg, kysse din nakke, bide blidt i dine øreflipper … kysse din hals …

Kigge dybt i dine smukke øjne, og bede dig kysse din Herre.”

Den lader jeg tale for sig selv!

En anden ting, jeg har fundet ud af, også er en nødvendighed, for at jeg forbliver interesseret i en fyr:
Han skal turde vise sin lyst til mig.
Direkte og ublufærdigt!
Og han skal også turde udtrykke det verbalt.

Enhver fyr, der har fattet det, har mig i sin hule hånd.

Jeg véd, jeg langt fra er den eneste kvinde, der har det sådan.

Til sidst vil jeg nævne vores intuition.
Den stemme, der inde fra hjertet, fortæller os, hvad det næste rigtige skridt er.

Når jeg ser tilbage på mit liv, og på de situationer, hvor min intuition har været mærkbar, og jeg har handlet imod den, så har jeg taget fejl.

Hver! Eneste! Gang!

Det må da betyde et eller andet, ikke?

Åbenbaringer II

Kender I det?

I løbet af få dage sker der en hel masse.
Efterfølgende føler man sig helt kørt over og tom. Men uden at være ked af det.

Sådan har jeg haft nogle dage.

Det startede faktisk allerede fredag i forrige uge.

Mine børns far og jeg havde en lang snak ude i mit gamle hjem, efter ungerne var lagt i seng.
Både om ungerne – og om rigtig mange andre ting.
Og den åbne kommunikation er fortsat indtil videre.

Og vi fik gensidigt bekræftet, at vi godt kan li’ hinanden.

Jeg ville gerne tro, at vi stadig ville mødes og sludre – også selvom vi ikke havde børn sammen.

Så det gjorde mig glad.

Lørdag formiddag fik jeg en besked inde på Scor.
En ganske kort én:
“Stor ros til dig … lækre fotos”.

Profilnavnet stod med lyserøde bogstaver, så det plejer at betyde, at personen bag er kvinde.

Jeg gik ind og så på profilens billeder. Det var tydeligt, at der var tænkt over sammensætning af tøj (lækkert tøj!!!), kroppens position, baggrund osv.

Og lige så tydeligt, at det var en trans.

Jeg syntes, billederne var både smukke og interessante, og da jeg også blev glad for komplimenten, skrev jeg pænt tilbage.

Og så skal jeg love for, at der kom gang i en dialog!

Indtil videre har transen og jeg en aftale om en dag at mødes, hvor vi dresser op for hinanden, drikker champagne og sludrer.
Det, tror jeg, bliver en god date.
Ikke én jeg nogensinde havde overvejet jeg skulle på … men god ikke desto mindre!

Mandag havde min dejlige Bonus Herre planlagt en helt særlig belønningstur til tøsen.

Han kom og hentede mig om formiddagen.
Og han havde været ude i sin have samme morgen og plukke bær til tøsen.
Tre forskellige slags endda.

Og han blev selvfølgelig budt på kaffe og fisse først 😉

Men så kørte vi også afsted. Til en anden by.

Vi startede med at gå en tur gennem byen og endte på en café.
Her overrakte ham mig dagens første overraskelse.
Og jeg skulle gå ud på caféens toilet og iføre mig det.

Det var et batteridrevet æg.

Det gik hurtigt med at få sat det plads, og så vimsede tøsen ud til Bonus Herren igen.
Vi sad helt afslappede overfor hinanden.

Overfor alle andre lignede vi to venner, der mødtes til en snak.

Og vi kunne snakke om alt.
Alt.

Selv når Herren skiftede program på ægget, kunne vi snakke helt konkret om, hvad der skete:

“Nu pulserer det …”
“Nu er den konstant …”
“Nu bygger den op …” osv.

Der var ikke en sjæl, der ville associere vores snak med noget frækt.

Men bevidstheden …
Åh! Den var fræk!

Og tøsen sørgede selvfølgelig også for, at vejen gik forbi en kirke.
Bonus Herren sørgede til gengæld for at give pauser ind i mellem også.

På en bænk på vejen for at finde et sted at spise frokost, bad Bonus Herren tøsen om at sætte sig.

Tøsen skulle mærke hendes gave.
Det var hun blevet forberedt på.
Men hun måtte endnu ikke se den.
Herren bad hende om at lukke øjnene og række hænderne frem.

Tøsen gjorde, som hun blev bedt om.

Og gaven er tung. Den vejer over 300 g. Og er af metal.
Det er et plug. Bonus Herren kalder det mit smykke.

Han pakkede det væk, inden jeg åbnede øjnene igen, men jeg glædede mig til at se det!

Vi fandt en hyggelig gårdhave, hvor vi kunne få nogle håndmadder, og her fik tøsen omsider lov at se smykket.

Og jeg skal indrømme, at jeg blev helt rørt.
Det føltes som en anerkendelse og en romantisk gestus på samme tid.

Så der gik ikke så lang tid, før jeg skulle på toilettet, så jeg kunne iføre mig min gave.

Og resten af turen tilbage – både til bens og i bil, nød jeg fornemmelsen af smykket.

Hele dagen var bare gennemført fræk og dejlig og afslappende.

Og jeg blev bekræftet i nogle tanker, som jeg havde gået med et stykke tid; nemlig at Bonus Herren føltes mere som min Herre, end min Herre gjorde.

Ikke fordi min Herre havde gjort noget forkert, eller at jeg var sur på ham. Slet ikke.

Men jeg skrev et brev i løbet af tirsdag formiddag, som jeg sendte til min Herre.
Jeg fortalte, at mine forventninger til Herre-tøs-relationen var nogle andre, end han kunne tilbyde, og han svarede, at det havde han også selv tænkt.

Så vi har endda en aftale om at skulle gå en tur sammen igen en dag.
Selvom han ikke er min Herre mere.

En ejet tøs blev jeg nu hurtigt igen, for Bonus Herren spurgte tøsen, da han hørte, at hun var blevet Herre-løs.

(Jaja; det forventede jeg da også, at han ville …)

Men selvom jeg fik sagt det højt, jeg havde på hjerte, så er jeg alligevel skruet sådan sammen, at jeg bruger rigtig meget energi på det.
Hvad nu hvis min tidligere Herre ikke kunne forstå det, eller hvis jeg sårede ham?

For søren da, hvor er den irriterende til tider, den åndssvage Flinkeskole!

Men Bonus Herren blev altså til Herre om tirsdagen.

Samme dag skete der noget på arbejde, der gjorde mig mere sensitiv.

Så min stakkels kringlede hjerne var allerede på overarbejde.

Og da jeg så sidst på dagen ikke kunne gennemføre den første opgave fra min nye Herre, oplevede jeg – helt ud af det blå – at jeg blev slået omkuld.
Jeg blev simpelthen så ked af det.

Ked af det, fordi jeg ikke ville skuffe min Herre. Og følte, at det var det, jeg gjorde.

Og grunden til at netop HAN er min Herre er jo fordi, han ikke bliver slået ud af sådan en bagatel.

Han moderer opgaven i stedet for.

Men altid først, når han kender bevæggrunden for, at jeg ikke kunne/ville gennemføre den oprindelige opgave.

Men jeg gik en lang tur.

Halvanden time tror jeg, jeg gik rundt i min by i raskt trav.
Uden at tage stilling til mere end kommende sving eller kryds.

Og det tog toppen af tankerne.

Undervejs havde jeg også skrevet lidt med min nye Herre, og han vidste derfor godt, at jeg var ked af det.

Og igen cementerede han, at jeg har truffet det rigtige valg:
Han tog op til mig.
Blot for at trøste mig.

Sådan er min Herre nemlig.

De næste dage var jeg noget hudløs.
Men sådan har jeg det nu altid, når jeg fordøjer indtryk og følelser.

Weekenden, der fulgte, bør få sit eget indlæg, selvom det også er nogle dage siden nu.

Den sluttede godt, kan jeg afsløre!

Venner

Jeg kender rigtig mange sange. Også væsentligt flere end gennemsnittet.

Men af og sker der det, at jeg hører en sang for første gang – og falder for den med et brag.

Jeg elsker den fornemmelse!
For musikken og teksten går direkte i hjertet, og spreder sig ud i kroppen på mig.

Musik har altid virket stærkt fysisk på mig.
Faktisk har jeg ofte tænkt, at musik og sex er integreret det samme sted i hjernen på mig. Sådan føles det i hvert fald ofte.

I dag har jeg lært en ny sang at kende.

Og som så ofte før, når jeg finder en ny favoritsang, rammer teksten lige ned i de tanker, der fylder i mit hoved.

1. vers lyder sådan her:

“Life: a journey, a one-way trip.
No return included.
We sign on a departing ship.
The name of her is Destiny.

You need to travel within your heart
To reach a goal: secluded.
Friends in life they can share their chart.
But you alone will set the course.”

Det er altså en godt formuleret tekst.
Og jeg er rørende enig med forfatteren.

For det er jo netop vores allesammens banale virkelighed:
Vi skal selv træffe vores egne valg – på egen hånd, hvis vi skal være tro mod vores inderste sandhed.

Og selvom det er banalt, så er det jo slet, slet ikke enkelt.

Men sangen adresserer den anden side af sagen så fint.

Især i 2. vers:

“The eye can capture the universe.
Can see it all, but not itself.
Some would say, an eternal curse
Laid on each and everyone.

Every pair of eyes in which
you’re brave enough to dive
Soon reflect a part of you.”

Og den tanke kan jeg heller ikke andet end tilslutte mig:
At vi mennesker gensidigt er afhængige af hinanden, og har brug for relationer til hinanden for overhovedet at kunne blive bevidste nok, så vi kan træffe de rigtige valg for os selv.

Sangens titel er “Friendship”.

Så det må være dagens opfordring herfra:
Plej de venskaber med omhu!

Om det er barndomsveninden, ægtefællen, naboen, familien eller hvad det nu kan være.
Vær sammen, lyt til hinanden, hyg jer, grin og græd sammen.

Og nyd, at vi er skabt således, at vi slet ikke kan undvære hinanden.

Torsdagstræning

Min Herre har en travl periode for tiden, så det er ved at være lang tid siden, vi sidst kunne ses.
Og jeg holder stadig lav profil på Scor.

Men så er det dejligt at have en Bonus Herre, som kan holde tøsen lidt igang.
Han har lige været på besøg i går.

Og det var tiltrængt!
For det har været nogle lange dage i denne uge.

Og en af de mest effektive måder at aflede tankerne på for mig, er så afgjort at give tøsen legetid.

Som jeg tidligere har antydet, så har Bonus Herren en helt specifik opgave: Han skal hjælpe med at gøre mig til en rigtig anal-tøs.

Det er heldigvis mit indtryk, at analsex ikke er ret tabuiseret mere, og at flere og flere eksperimenterer med det.

Og det kan jeg selvfølgelig godt forstå.
Faktum er jo, at der sidder rigtig mange nerver i og omkring åbningen, så muligheden for nydelse er stor, hvis man først har lært at slappe af.

Analsex som sådan er ikke nyt for mig.
Men at øve mig systematiseret i det, som Bonus Herren hjælper mig med, er.

På listen over seksuelle fantasier, jeg rigtig gerne vil prøve, er nemlig at være sammen med flere mænd på én gang.
Og i den situation må det være en klar fordel at være godt og vel vant til analsex, forestiller jeg mig.

Nå, ja – jeg nyder da også træningen 😉

Vi startede hjemme i min lejlighed.
Med bl.a. bondage, analsex, en endefuld og masser af kaffe.
Min Bonus Herre er en grundig mand, så tøsen blev varmet godt op!

Vi havde aftalt på forhånd at finde et sted udenfor, hvor vi også skulle lege, så efter et par timer i lejligheden, kørte vi afsted mod en park.

Det var jo en varm og lækker sommeraften i går, så man kan ikke ligefrem sige, vi havde parken for os selv.

Vi fandt dog en bænk, hvor vi kunne sidde lidt diskret.
Bænken var tæt på en sti, hvor folk jævnligt kom forbi.
Vi fik hilst pænt på en mand, der var ude at lufte sin hund – alt imens Bonus Herren havde en finger oppe i tøsens røv.
Det var simpelthen så frækt!

Vi kørte videre ud til en skov, så vi kunne lege videre – og vildere – lidt mere uforstyrret.
Så vi fandt endnu en bænk.

Setup’et var rigtig frækt, og jeg nød det!

Der var til gengæld også temmelig mange myg, der nød vores besøg i skoven…

Men tøsen fik hendes anale debut i det offentlige rum, og hun blev enig med Bonus Herren om, at der var skabt gode minder, som myggestikkene i sidste ende også var med til at minde os om!

Men vi kørte nu hjem til lejligheden igen, hvor vi kunne fortsætte legen helt uforstyrret.

Som sagt er Bonus Herren en grundig mand, så jeg var fuldstændig brugt og afslappet i kroppen og i hovedet, da han kørte hjem igen sidst på aftenen.

Og jeg sov som en baby hele natten!

Kært barn har mange navne?

Det var ham der, Bonus Herren, vi kom fra.

Vi begyndte at skrive sammen for en god måneds tid siden.
Han spurgte lidt nysgerrigt til min profiltekst inde på Scor.

Den har jeg formuleret lidt kryptisk.
Egentlig uden andre bagtanker, end at jeg synes, den beskriver mig meget godt.
Men den gør det faktisk også nemt at gennemskue, om de folk, der skriver til mig, har læst min profiltekst inden eller ej.

Det var tydeligt, at ham her havde.

Vi snakkede lidt om vores fælles nysgerrighed på BDSM, begyndte at udveksle fantasier og erfaringer, og jeg fortalte ham bl.a. om min tur rundt i byen med min Herre.

Sådan en start på en Scor-samtale er absolut ikke usædvanlig.

Jeg bemærkede dog, at han var særligt god til på skrift at formulere seksuelle fantasier, der tændte tøsen.

Og han tænder, som mig, også på leg i det offentlige, så det gjorde det selvfølgelig også nemt at “fodre” hans fantasier.

Der skete dog på et tidspunkt det, der nogle gange sker på Scor (jeg gætter: mest for kvinderne); nemlig at min indbakke blev oversvømmet med henvendelser.

Tendensen er større i ferier. Eller weekender.
Og i højere grad, jo varmere der er.
Jeg havde absolut ikke skænket det en tanke før; at der bare er tidspunkter, hvor fyre er mere liderlige end andre.
Men det virker sådan på Scor.

Og så sker der det, at folk som man ellers havde gang i en god dialog med, bliver skubbet ned på siden, så man ikke ser dem, når man kigger i indbakken.

Og nogle gange har jeg oplevet helt at have glemt relationen, når jeg omsider får gravet mig frem til dem.

Min kommende Bonus Herre havde jeg dog ikke glemt, så efter en 10 dages “udfald”, genoptog vi kontakten.

Vi havde begge lyst til at mødes, så vi blev enige om, at han skulle bede min Herre om udgangstilladelse.

Umiddelbart klinger det nok i manges ører lidt nedværdigende.
At skulle bede en Herre om lov.

Og det kan jeg egentlig godt forstå. Sådan har jeg også selv haft det.

Jeg mener, der er flere aspekter i det:

Først og fremmest er der en sikkerhed for mig i at vide, at et ekstra sæt øjne vurderer en profil, og tager en snak med vedkommende, før jeg mødes med ham.
Især når øjnene er fortrolig med “gamet” på Scor – og er af hankøn.

Og så er det også bare en del af legen. Ganske enkelt.

Det vælger enhver selvfølgelig altid selv, men min Herre og jeg blev hurtigt enige om den regel.

Det er en god måde for min Herre og jeg at udvikle vores relation på, når tiden ikke altid er til fysiske møder.

Han kommer fx til at vide meget mere om mine præferencer.
Og hele setup’et med at jeg skal spørge om lov, og sige pænt tak, når tilladelsen er givet, er med til at etablere det mentale spil; magtforholdet, mellem Herre og tøs.

Så der blev altså skabt kontakt mellem de to Herrer. Kandidaten fik sin tilladelse til at mødes med mig, og de to begyndte også at snakke lidt fantasier, kom min nye kandidat til at afsløre.

Jeg skrev, at jeg blev både spændt og nervøs ved tanken.
Og hans svar er faktisk en stor del af årsagen til, at han endte som min Bonus Herre: “Du skal aldrig være nervøs. Vi vil dig det godt.”

Havde den bemærkning stået alene, så havde det nok ikke været nok til at gennemskue, om intentionen fra hans side var reel nok.

Men han har faktisk mange guldkorn på skrift, synes jeg.
Og dér skinner hans empati og lune igennem.

Et par dage efter havde han egentlig en anden aftale, som han havde fortalt mig om, og som han var spændt på.
Den blev dog aflyst pga. sygdom, så da han, lidt ærgerlig, fortalte mig det, og da jeg ingen aftaler havde, blev et spontant møde hurtigt aftalt.

Under to timer senere hentede han mig.

Vi tog først ud til min mors grav, for det var den første lejlighed, jeg havde til det, efter den blev færdig.
Og det forstod han heldigvis godt.

Og jeg blev så glad, allerede da jeg spottede den på afstand, for den var mindst lige så smuk som på billedet!

Bagefter kørte vi til en hyggelig park, hvor vi gik en tur.
Jeg mærkede allerede da, at jeg slappede godt af i hans selskab.
Så det var også uden forbehold, at han blev inviteret med hjem.

Ca. 5 timer efter at han hentede tøsen, kørte han hjem igen – og tøsen havde fundet en ny legekammerat.

Min Herre havde på et tidspunkt bemærket, tørt – men lunt: “Jeg tror, han er vild.”
Det gav tøsen ham egentlig ret i.
Bonus Herren kan nemlig godt være ret streng!
Men som det var, da jeg mødte min Herre: Der er noget med kemien, der fungerer, og som giver mig tillid til ham.

Jeg kan stadig ikke beskrive det nærmere…

Og jeg bad min Herre om at få lov at bruge den nye fyr som en slags træner. Og det gav han lov til.

Men så kom det næste problem; trænerens titel!
Det viste sig at blive en større udfordring.

Han er jo ikke min Herre.
Men når vi leger sammen, er det et Herre-tøs setup, så det måtte titlen gerne afspejle.

Selvom det til sidst lykkedes, var det godt nok svært at blive enige.

Her er listen med forslag, vi var igennem, før vi fandt et, begge kunne li’:

– Unavngiven Herre
– Herre U
– Herre X
– X
– Master
– Herre 2
– Hjælpetræner
– Anal-mentoren
– Herren fiktiv
– Fiktiv Herre
– “Jeg-gider-da-ikke-være-en-Herre-selvom-jeg-er-det-alligevel”
– Og endda to forslag, der spillede på hans navn.

Men da først ordet Bonus Herre var kommet i spil, var der ingen tvivl, og det blev hurtigt vedtaget.

“Det er meget bedre end at hedde pap-Herre!”, konstaterede Bonus Herren.

At mærke efter

Det er efterhånden nogle måneder siden, jeg flyttede fra min ex.

I starten var min hjerne konstant på overarbejde.
Der var ingen rutiner eller ‘plejer’ at hægte noget som helst op på.
Alle erfaringer var nye.

Efterhånden er de nye rutiner og livet som singlemor også blevet hverdag – og mere velkendt.

Jeg er begyndt at dele mit liv op i kasketter:
Arbejds-kasketter, tøs-kasketter osv.
De dage, hvor jeg fx har mor-kasketten på, øver jeg mig i at fokusere på “bare” at være mor.

Og det er svært for mig.
Det har det altid været.

Mine tanker vandrer ofte, og jeg afledes rigtig nemt.
Uanset situationen.

Tankemylder har jeg altid haft svært ved at håndtere, og det kan betyde dage, hvor tankerne kører i ring for mig.

Det er også en af årsagerne til, at jeg netop bevidst har fravalgt en decideret kæreste.

Jeg har omsider lært at få sat ord på de mekanismer i mig, som jeg har det sværest med.
Mekanismer, der har irriteret mig – lige så langt tilbage, jeg kan huske.

Og jeg VIL lære at slutte fred med dem. Jeg tror endda, det er nødvendigt for mig.
Og det kræver ro, enkelhed og struktur.

Samtidig med at jeg har skullet finde mine ben som singlemor og tøs, har jeg været igennem nogle forhandlinger med min arbejdsgiver, da bl.a. jeg gerne ville ændre på mine arbejdstider.

Det har selvfølgelig øget til “støjen på linjen”, men aftalerne er heldigvis på plads nu.

Tøsen gav jeg ret meget frirum.
Næsten fra jeg flyttede fra min mand og indtil nu.

Hun har givet mig mange spændende oplevelser og kontakt til nogle mennesker, som virkeligt beriger mit liv.
Også udenfor sengen.
Mennesker, der er nysgerrige, interesserede, og som har noget på hjerte.

Men jeg har alligevel måttet træffe en beslutning, jeg faktisk ikke havde set komme:
Jeg sætter mit Scor-liv lidt på pause.

Det er dog ikke det samme, som at sætte tøsen på pause.

Lige nu har jeg valgt kun at ses med to mænd fra Scor:
Min Herre og min bonus Herre.
(Bonus Herren skal jeg nok præsentere – men han skal have sit eget indlæg 😉)

Netop fordi der nu er faldet mere ro på, så har jeg kunnet mærke, at min hjerne processer.
Og der er rigtig meget, der skal processes.

Jeg er stadig i sorg.
I 2017 sagde jeg farvel til både min mor og mit ægteskab.

Jeg har vendt min tilværelse på hovedet i løbet af ganske få måneder – personligt, såvel som professionelt.

Og selvom mine grænser endnu ikke er blevet overtrådt af tøsens legekammerater, så har jeg ikke tillid til, at jeg selv kan mærke dem 100% lige nu, når der sker så meget andet i hovedet også.

Jeg ved ikke, hvad I andre tøser derude gør, men jeg tør i hvert fald ikke nærme mig de mere grænsesøgende setups.

Min praktiske erfaring med BDSM er stadig ret lille.

Og som min meget kloge veninde siger, så har jeg jo masser af tid til at få prøvet de ting af, jeg gerne vil.

Herren og bonus Herren har jeg valgt, fordi min oplevelse med de to har været, at de intuitivt har en fornemmelse for mine grænser, hvilket har givet mig rigtig stor tillid til dem.

Så jeg behøver ikke selv tænke så meget, når jeg er sammen med dem.

Jeg kæmpede dog med beslutningen et par dage.
Tøsen valgte faktisk at give mig modspil.

Hun mente så klart, at det var noget fis, at hun skulle tage den med ro, når det nu gik så godt!

Hun fik ikke sin vilje.
Det vil være svært at komme godt tilbage fra en overskredet grænse.
Jeg tør ikke!

Og så har tøsen også godt at ikke at skulle bestemme altid.

Det vil min Herre og bonus Herre give mig ret i.

Fredag. Min mærkelige dag.

Fredag var godt nok en mærkelig dag!!!

Fredag var en god dag.
Fredag var en emotionel dag.

Fredag var en fræk dag.
Fredag var en kærlig dag.

Fredag var en dag, der fyldte virkelig meget, og som nok vil fylde meget i mig i mange dage fremover.

Fredag var fanme også en mærkelig dag!

Klokken var lidt i syv om morgenen, da jeg vågnede.
“Halvanden time”, tænkte jeg, “så skal jeg være klar”.

Jeg skulle nemlig være morgenbolletøs den dag.

Han havde bedt mig om at lægge mig klar, helt nøgen, i sengen, når han havde ringet på. Så tøsen lå selvfølgelig nøgen og klar, da han ringede på.
To omgange blev det til.
Og tøsen huskede endda at spørge om hans navn…

Vi lå lidt og nussede imellem runderne.
Det var faktisk først lige da, det gik op for mig, at der ikke er mange (læs: nogen), der har nusset mig, siden jeg blev single.

Altså jeg nød det. Uden tvivl!
Men siden jeg ikke havde skænket det en tanke indtil da, er det åbenbart heller ikke et stort behov i mig.

Dét var en uventet erkendelse!

Efter at min, nu navngivne, morgenbolleven var taget videre på arbejde, lavede jeg kaffe, fandt telefonen frem og klikkede mig ind i indbakken på min Scor-profil.

Herren skulle jo have sin rapport. Min Herre er nemlig meget nysgerrig!
Da han havde fået de informationer om tøsens morgen, han havde behov for, gav han hende en opgave:

“Sæt dig udenfor på en af bænkene ved din lejlighed, iført top og nederdel. Ingen trusser – men med æggene sat op i fissen.”

Og hvad sker der i tøsens hoved, når hun får en opgave af sin Herre?
Hun bliver glad! Og tændt!

Hun har oplevet at ende med at glæde sig til at udføre en opgave for ham, som hun ellers først strittede MEGET imod.
Og endte selvfølgelig med at nyde den undervejs …

Jeg kan jævnligt blive imponeret over min Herres evne til at skubbe til og flytte mine grænser. Uden selv at være tilstede.
Jeg forstår dog ikke mekanismen!

Men tøsen satte sig selvfølgelig over på bænken, da Herren sagde til.
Iført den beklædning, Herren havde bedt hende om.

Jeg kan faktisk rigtig godt lide at sidde der på én af bænkene, når det er godt vejr.
Jeg føler mig nærmest helt pakket ind i grønne blade, og man kan stadig både se og høre byens pulseren lige ved siden af én, samtidig med at man sidder lidt skjult.

Min Herre og jeg havde en flirt igang over Scor, mens jeg sad der på bænken. Og han sørgede selvfølgelig for, at jeg fik dokumenteret så rigeligt til ham undervejs.

Jeg sad også i mine egne tanker, røg smøger og nød solen, der endnu ikke brændte alt for kraftigt, mens jeg glædede mig til den dag, der stadig lå forude.

Æggene havde jeg efterhånden vænnet mig så meget til, at jeg næsten glemte, de sad der.
Kun lige når de vibrerede, hvis jeg flyttede på mig, kom jeg i tanker om dem.

Jeg trængte på et tidspunkt til at strække mine ben, så jeg gik lidt henad stien; indad mod byen.
Undervejs kom jeg i tanker om et ærinde, jeg havde, og da jeg i forvejen var på vej i den rigtige retning, kunne jeg jo lige så godt bare fortsætte.

Jeg kom forbi en af de smukke, gamle kirker i byen.
Jeg kender godt kirken i forvejen, men følte trang til at gense den, så jeg gik indenfor.
På vej op mod altret, ude i ét af sideskibene, står der en meget stor gulvlysestage i sort metal.
Én af dem, mange nok genkender fra katolske kirker.
Hvor man kan tænde et lys for
en af sine kære, hvis man har lyst.

Min mor døde i efteråret.

Hun havde haft dårligt helbred i flere år, men der var ingen, der troede, hun havde haft det SÅ skidt, at hun kunne dø af det.
Så det var et stort chok, og udtrykket: “døde gammel og mæt af dage”, kan man ikke bruge om hende.

Hun havde på mange områder dog et rigtig godt liv. Hun var en dejlig og varm mor og mormor, og jeg kender ingen, der nåede at møde min mor, som ikke kunne li’ hende!

Den viden har været en enorm stor trøst for mig efter hendes død. En viden, jeg kan hente både stolthed, glæde og taknemmelighed, frem fra.

Jeg græd rigtig meget over tabet af min mor, lige da jeg havde mistet hende.
Og jeg har egentlig altid været god til at græde – til dels nok fordi, jeg aldrig har været bange for det.

Af en eller anden grund stoppede gråden dog igen.
Lige omkring påske, hvis jeg husker rigtigt.
Og jeg havde ind imellem siden, undret mig over, at jeg tilsyneladende ikke længere havde brug for at græde.

Men denne dag…
Denne mærkelige fredag, hvor jeg af flere årsager fandt mig selv i en smuk, gammel kirke.
Bundløs.
Og med æg i min fisse.
Igang med at tænde et lys for min mor. Min mor, som jeg i det øjeblik savnede så meget, at jeg ikke kunne trække vejret roligt.

Denne dag kunne jeg græde igen!

Ikke den voldsomme, ukontrollerede gråd.

Jeg satte mig i stedet for på én af stolene nærmest lysestagen.
Tårene trillede stille, næsten lydløst, ned ad kinderne.
Jeg sad der på stolen og græd i 10-15 min., mens jeg kiggede på lyset i den store stage.
Og bare savnede min mor!

Og selvom mit “kostume” i praksis ikke ville kunne støde nogen, fordi det ikke var synligt for andre, var jeg MEGET bevidst om, at de fleste nok i bedste fald ville kalde det “upassende påklædning”.

Det var en bizar fornemmelse.

Især da jeg rejste mig for at gå ud af kirken igen.
Modsatrettede følelser fløj rundt i hovedet og i kroppen på mig.

For komikken i situationen var jo heller ikke gået min næse forbi.
Og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke kunne se mig selv i et spejl i den situation.

Jeg havde lige grædt i lang tid, så mine øjne må som minimum have været blanke. Og kinderne havde jeg meget svært ved ikke at trække op til et øre-til-øre-smil; det mærkede jeg tydeligt.
Kluklatteren kunne jeg også mærke.
Helt nede fra maven.
I min optik er absurde situationer pr. definition morsomme, så tøsen skulle ud, inden hun ville komme til at bryde kirkens ro…

Hele oplevelsen gav bagefter en dejlig ro i mit hoved.
Ærinderne blev hurtigt ordnede.
Jeg følte mig sårbar – og glad!

Resten af dagen blev tilbragt med min ældste veninde.
Hun kendte også min mor som barn, så en ret stor del af aftenen blev brugt på at snakke om gamle minder.

Da jeg dagen kørte hjem fra min veninde, var jeg stadig temmelig grådlabil.

Jeg opdagede en besked fra kirkegårdslederen på min tlf., da jeg var kommet hjem igen. Det var en besked, jeg havde overset, for den var egentlig sendt allerede dagen før.

Men nu fik jeg den læst.
Og så fik jeg den fornemmelse, jeg af og til får:
At nogle gange sker der lige præcis de ting, det er meningen, der skal ske.

For om fredagen på den kirkegård, min mor ligger, blev de færdige med anlægningen af hendes gravsted.

På min mærkelige dag.

Mens jeg sad uden trusser på en stol i en gammel kirke i et andet sogn og sørgede over, at min mor er død.

Er det ikke vildt?

Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at jeg endte inde i den kirke den fredag formiddag. Måske ikke engang at det skete med æg i fissen.

Jeg er egentlig også fuldstændig ligeglad!

Den fredag var meget betydningsfuld for mig – uafhængigt af hvem eller hvad der forårsagede begivenhedernes gang.

Og ærlig talt: Jeg er sikker på, at min mor har moret sig over min fredag, hvor hun end befinder sig.

House Rules

Jeg har meldt mig ind i et par BDSMgrupper på Facebook.
Det er både hyggeligt og interessant.
I den ene af dem startede der forleden en lidt sjov tråd om folks yndlings-BDSM-memes.

Her dukkede de så, åbenbart, berømte “House Rules” op.
Jeg kendte ikke rigtig til dem, omend jeg dog genkendte enkelte sætninger.

Jeg kunne se, da jeg efterfølgende researchede, at der findes utallige udgaver af disse på nettet – for som med alt andet indenfor BDSM, må folk jo udleve det på den måde, der er den rigtige for dem. Så med andre ord; hvis det fungerer for dig, så gør du det rigtigt!

Men selvom der var af utallige variationer af forskellige husregler mellem tøser og Herrer, gik disse 20 regler igen på rigtig mange sider, så jeg fik indtrykket af, at det må være standardformulerede sætninger, som mange BDSM-udøvere kan tilslutte sig.

Jeg kan absolut også kun være enig i de fleste. Enkelte af dem provokerer mig en smule … men det er en snak til en anden dag.

House Rules

1) You will wear no clothes in the house, unless they’re sexy
2) The correct response to most things is “Yes, sir”
3) When spanked for being naughty, count
4) Never be ashamed of getting wet
5) Always say please and thank you
6) The proper position is on your knees
7) Ask for permission before you come
8) Remember who you belong to
9) Swallow every single drop
10) Wear your bruises with pride
11) Let your Master watch you masturbate
12) You shall provide sex upon command
13) You shall kneel before your Master naked and unashamed
14) Do as your Master says
15) Your ass is his
16) Make your Master proud
17) Collar at all times
18) Bare your soul to your Master
19) Do not question; hear and obey
20) It won’t stop until Master say so

Hvad med dig, kære læser?
Bliver du provokeret? Måske tændt?
Er det overhovedet en god idé at skrive ned og gøre det så firkantet, som “House Rules” foreskriver?

Ja, jeg spørger faktisk bare fordi, jeg er nysgerrig 😉